Det har altid været mandens rolle at betale for maden, når han var ude på en hed date med en dejlig kvinde. Det har været en del af spillet, hans måde at vise kvinden, at hun var udvalgt, værdsat og ønsket! Men sådan er det ikke altid længere. Mange unge mænd fortæller mig, at de har droppet det lille ritual med at hive pungen frem. I stedet splitter de regningen, og lader daten betale for sin egen kyllingesalat og latte.

Hun er udvalgt
Altså. Jeg går selvfølgelig ind for ligestilling, og jeg er godt klar over, at kvinder i dag kan tjene mere end deres mandlige dates gør, men alligevel. For mig at se, er der visse ritualer, der er værd at holde fast i, når det kommer til forførelsens kunst. Når en mand betaler for herlighederne efter en middag med en date, er det hans måde at vise sin store interesse på. Han fortæller på den måde, at hun er udvalgt og værd at kæmpe for. Jeg ved godt, at manden kan være en fattig studerende, men så vælg et billigt pizzeria med en billig, men dejlig, vin, og vis din udkårne, at hun er værd at bruge de sidste surt tjente sparrepenge på.

Rollespil for voksne
Jeg synes, det er synd at udjævne alle de herlige kurtiseringsritualer. Dating er jo et slags rollespil for voksne. Det er en leg. Det er forførelse. Det handler om at flirte og lukke hinanden ind og måske få et lille kys eller en omgang i høet. Det handler ikke om at lægge store forkromede fremtidsplaner med indbygget fællesøkonomi … den ta’r man senere! Lige nu handler det om at lege sig ind på hinanden. At turde lukke op. Og hvis der er noget, kvinder elsker, så er det at føle sig flatteret, begæret og udvalgt! Hun kan lide, at manden tør gøre stormkur i stedet for at fedte rundt. At han viser sin begejstring for hende, så hun føler sig værdifuld. Hun bryder sig ikke om at være i tvivl om hans hensigt. Hun kan lide, at han viser initiativ, at han handler på sin lyst til at gøre hende glad. At han vil bruge penge, tid, ALT, på at lære hende at kende.

Nærig og bange?
Og manden behøver ikke føle sig udnyttet og flået. Han vil snart blive inviteret hjem på lækker middag hos hende, hun vil komme til at forkæle ham på alle områder, bare rolig. Hiv nu bare pungen frem i dén her leg! Faktisk er der noget utrygt ved en mand, der splitter regningen. Hans frygt for at give mere end kvinden, kan meget vel afspejle sig i sengen og i hans måde at håndtere følelser på. Tingene hænger sammen. En mand, der er bange for at betale regningen, er en mand, der er bange for at give for meget af sig selv. Bange for at slippe tøjlerne og miste fodfæste. Jeg siger det bare!

Generøsitet
Det sjove, ved at gå ud og spise, lære hinanden at kende og forføre hinanden, er (blandt andet) det erotiske spil. Den romantiske leg, de forførende ritualer. Og hér er polariteten mellem kvinde og mand vigtig. Det nytter ikke noget, at det hele bliver så aseksuelt, at det føles som om, man er til møde med sin bankrådgiver. Vi skal da spille på vores køn. Kvinden stritter med brysterne og maler sin læber røde for at vise, at hun gør kur, at hun er interesseret i den mand hun er ude med. Og manden mander sig op, træder i karaktér og holder fast i sin rolle som mand. Han viser sin generøsitet, sit givende væsen, initiativ og handlekraft. Ja! Så drop dét der med at fedte rundt med splittede regninger, livet er for kort til smålighed. Fyr den af i datingfasen. Forfør din kvinde for vildt. Vis hende at hun er dén, du vil ha’!

Parforholdet startede med begær. Forelskelsen pustede til liderlighedens spejl. Din galionsfigur pløjede sig ind i hendes kusse. Det ene stormvejr fulgte efter det andet, og du blæste krøller i hendes hår, mens du kastede dig begærligt rundt og piskede skum i hendes skød. Hun sang som en sirene og vred sig som en søslange, mens hendes musling åbnede sig igen og igen.

Sådan gik dagene – ugerne – månederne! Tiden forsvandt, mens I sejlede på forelskelsens ocean!

3 år efter …

Det er onsdag aften. I har haft en stille middag. Brun mad. Hun fortæller som et loop og for 25. gang om sin venindes parforhold. Selv har du planlagt at se superliga om en halv time. Du er ikke bekymret – for du ved, det er onsdag. Du ved, der er sex.

I har før prøvet med fast sexdag om lørdagen, det gik der for meget præstation i. Fredag duede heller ikke, for der var I for trætte. Derfor blev det onsdag – midt på ugen – der måtte være den rigtige dag (var det egentlig ikke hende, der besluttede det?).

Kl. 23 børster I tænder sammen. Hun rækker dig tandtråden og siger: Husk nu, hvad tandlægen sagde. I aften bruger du tandtråden … det er jo onsdag … så … just in case …

I lægger jer ind i hver jeres side af dobbeltsengen. Hun tænder sengelampen og begynder at læse i en af sine selvrealiseringsbøger: ’Kvinde – du er passioneret’.

Så sukker hun og slukker lyset.

Du ruller halvanden gang rundt. Lander oven på hende.

To minutter efter ruller du tilbage på din plads.

Du ruller dig sammen som en croissant. Lukker øjnene og mindes, da din pik pløjede havets kusse.

Der er en uge til næste gang.

Du er blevet onsdagsruller!

Ja! Der er ingen tvivl om, at vi har forskellig libido. Kombinationen af sexlyst og livsenergi varierer fra menneske til menneske. Og det ændrer sig også individuelt periodisk.

Men nogle har klart en meget større libido end andre og dermed også større behov for og lyst til sex.

Kvinder kan sagtens have en stor libido. Og der findes sandelig også forhold, hvor det er kvinden, der ikke synes, der er sex nok – og hvor manden er onsdagsruller af pligt for at tilfredsstille hendes behov. Men når det er nævnt, så er det altså generelt sådan, at kvinders og mænds sexlyst er forskellig.

Kvinder kan nærmest lukke helt ned for deres trang. De kan gå måneder, faktisk år, uden overhovedet at tænke på sex eller føle nogen form for liderlighed.

Det kan vi mænd ikke!

For det første har vi et helt fysisk ”tryk”, som automatisk presser på, fordi vi har brug for udløsning en gang imellem.

For det andet oplever mænd en frygtelig frustration, rastløshed, irritation – og i sidste ende stort mindreværd – hvis de ikke får sex.

Man kan billedligt sige, at mandens pik er et kompas, som han styrer sit skib med. Og hvis kompasnålen ikke peger i retning af hans kvinde, så peger det alle mulige andre steder hen – og så kan han ikke lægge kursen efter parforholdet!

Mange onsdagrullere er endt der, fordi kvinden har gjort sex til en handelsvare i forholdet!

Det bliver kvindens belønning til manden, og omvendt kan hun straffe ham ved ikke at ”give ham sex”.

Det er simpelthen det dummeste, en kvinde kan gøre! Hun bringer en markedsværdi ind i kærlighedsforholdet.

Det er den totale dræber!

Hele ideen om, at kvindens seksualitet er en gave til manden, som han skal gøre sig fortjent til, er fuldstændig underminerende for kvinderne selv!

Som om vi betragter dem som kusser og ikke mennesker – og som om vi mænd er små liderlige hunde, der kun skal have noget at ride den af på!

Det er så primitiv en tankegang, at jeg bliver virkelig vred!

Når kvinden pludselig bruger sex som en handelsvare i forholdet, afslører det, at hun har et ufattelig lavt ambitionsniveau for, hvad hun vil med forholdet.

Det er én lang businesstransaktion. Et noget for noget, hvor sex bliver sat som den højeste værdi, manden kan opnå. En arbejdsplads, hvor hun er chefen, der nådigt lukker op for lønningsposen, når manden har gjort sig fortjent til det.

Er det det, hun vil?

I stedet for at højne seksualiteten og kærligheden i et forhold til noget smukt. Noget, man gør sammen. Hvor man kan hengive sig til et andet menneske og til sig selv – uden præmisser.

Hun prostituerer sig selv, hvor prisen for sex er, at man har lagt vasketøjet sammen, besøgt svigermor eller købt en gave.

Men onsdagrullet er ikke sex!

Højst sandsynligt ligger manden med lukkede øjne og fantaserer om en anden kvinde – Bente fra arbejdet eller hende den rødhårede fra bagerforretningen – mens han pumper i konen for at få udløsning. Fordi en varm fisse trods alt er bedre end hans egen hånd.

Er det så sex? Eller i virkeligheden onani?

Det er i hvert fald ikke frækt.

Og meget ofte skyldes onsdagsrullet, at man ikke har snakket om det. Det er blevet en vane – også for kvinden.

Og så er det på tide at bringe noget lyst og liderlighed ind i forholdet igen.

Træn dine seksuelle fantasier

Man skal begynde at træne fantasierne op. Den slags samtale foregår ikke ude ved køkkenbordet. Den skal foregå i soveværelset. Her skal man åbne op for de seksuelle fantasier, begge parter har. Og så længe det er fantasier, er alt tilladt! Det kan både være kassemanden nede i Netto, swingerklub, sex med dyr, og hvad ved jeg – alt, hvad man går og tænder på.

Hvis din kone er helt afvisende for den samtale, så start med at fortælle, hvilke af jeres seksuelle oplevelser, fra dengang i red på bølgetoppene af forelskelsen, der stadig tænder dig. Spørg ind til, hvad hun husker som fantastisk. Så kommer der gang i hormonerne og i liderligheden.

Det er muligt, at dine fantasier slet ikke handler om hende mere, og at hun i smug går og er småforelsket i en anden mand (som hun højst sandsynligt aldrig har talt med). Men i de fantasier foretager I jer ting. Frække ting. Ting, man bliver liderlig af at tænke på. Det er de ting, der skal snakkes om – og de endnu vildere.

Hun skal få lyst til sex igen. For selvom vi alle kan have forskellig libido, så er det også sandt for kvinder, at jo mere (og jo bedre) sex vi har – desto mere får vi også lyst til.

Når man har god sex, smitter det af på alle livets områder. Du (og hun) får mere overskud til at tackle ting, der går jer på. Du udskiller belønningsstoffer i din hjerne, der breder sig til hele kroppen. Du udstråler en større libido – og det gælder også for kvinden.

Jo mere sex man har, jo mere får man lyst til!

Fantasier giver inspiration. Uanset hvor vilde og umulige de ville være at gennemføre. Men de styrker kreativiteten i sexlivet.

Og det er primært det, onsdagsrulleren mangler.

Hvis dine fantasier er kedelige, så bliver dit sexliv også kedeligt. Er det et problem, så læs kapitlet om onani og hent lidt inspiration der.

For du skal i gang. Og husk endelig at være positiv. Du skal sige, at det, hun fortæller, er frækt. At det tænder dig at høre, at hun fandt det ophidsende, at I havde sex på badeværelset under jeres bryllup. At hun synes, du er lækker, når du har kedeldragt på. At hun hemmeligt drømmer om at have sex med to mænd eller blive taget bagfra, mens hun sidder på en hest!

Det er jo ikke alle fantasier, man har lyst til at føre ud i livet – og ikke alle, det er lovligt eller sikkert at eksperimentere med – men det pirrer vores liderlighed, vores kreativitet. Og det sætter gang i sexlivet.

Hvis du er endt som onsdagruller, skal du om nogen begynde at tage ansvar for din egen seksualitet.

Du skal finde en mission for, hvad du forventer af dit parforhold og af dit sexliv.

Det er dig, der er kaptajnen, så du må lægge kursen.

Tag ansvar for dit liv.

De 4 hurtige:
1. Få sexlysten tilbage i forholdet.
2. Fortæl hende, at det er underminerende for kvindekønnet, kærligheden og jeres forhold, hvis hun gør sex til en handelsvare.
3. Snak fantasier i soveværelset.
4. Lav en plan for, hvad du vil med dit sexliv.

Hvem vil ikke gerne gå hånd i hånd med sin elskede på kærlighedens glade landevej? Hvem vil ikke gerne være på kurs mod det rigtige her i livet; børn, hus, sød bil og hjørnesofa? Vi ser skævt til de af vores venner, der laver afstikkere; dem på vej alene ned ad grusstien, eller dem der fiser rundt i single-rundkørslen. Nej, det er nu engang bedst at vandre hånd i hånd på kærlighedens landevej.

Kærlighedens forudsigelighed

Men. Ret skal være ret, det er temmeligt kedeligt i længden at opretholde det søde kærlighedsliv fuld af pligter, hverdag og gøremål. Livet bliver forudsigeligt, alt er planlagt og skrevet ind på regnearket. Vi behøver ikke at spørge om noget, for vi kender svaret, så hvorfor snakke så meget sammen? De romantiske sms’er reduceres til huskelister; køber du 2 liter mælk og wc-papir med hjem skat? Og selv det tidligere blussende sexliv har fået en fast onsdagsplads i skemaet, og er efterhånden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at gennemføre. Men. Vi elsker stadig hinanden. Og vi bliver og kæmper! Selvom vi ikke længere helt kan huske, hvad vi kæmper for. Vi har opnået det hel; fået børn, hus, sød bil og hjørnesofa, og vi ser på andre, der ikke har det godt og tænker; godt vi er hér, sammen … om ikke andet for børnenes skyld.

Hvornår kommer belønningen?

Men altså. Når der ikke er mere luft i ballonen, når vi er kørt træt i hverdagens trivialiteter, når det er tid til at sige: Tak for kaffe, kammerat, ja, skal vi ikke bare være kammerater nu? Når alt peger på, at den lidenskabelige gnist er død, når man ikke længere ser på hinanden som andet end kammerater, jamen så er det tid til at afslutte forholdet. Men nej! Der skal kæmpes og lides endnu mere!! Vi skal skændes, slås og forhandle endnu mere, for vi skal for enhver pris blive sammen, skal vi ikke? Jo. Det er som om, vi tror, at hvis vi bliver sammen, så bliver vi belønnet, så får vi en eller anden medalje en dag, eller vi får liderligheden tilbage til hinanden, eller vi bliver helt vildt lykkelige… om ikke andet når vi bliver gamle og sidder sammen hånd i hånd på en badebro.

Kærlighedens cyklus

Frygten for skilsmisse er stor. Vi frygter, at hele verden går under, at fundamentet under os skrider og forvandler sig til brændende lava. Måske er det også sådan det føles. For en stund. Men bare fordi vi har bygget tryghed op sammen, behøver vi jo ikke at miste vores fundamentale tryghed, bare fordi vi ikke danner par længere! Vi er jo trods alt voksne mennesker, med begge fødder på jorden, og hjertet siddende på rette sted. Vi behøver ikke være så absurd bange, vi er jo alle sammen bare en del af kærlighedens cyklus: Vi møder kærlighed, vi flyver til månen sammen og tilbage igen, vi får et par børn eller et hus eller en hjørnesofa, vi vokser fra hinanden og bliver mere venner end elskende, vi går fra hinanden og siger farvel til parforholdet, vi bliver singler, vi møder ny kærlighed, vi flyver til månen og tilbage igen, vi køber ny hjørnesofa, vi splitter op og så videre …

Skilsmisseglæde

Det er nøjagtig samme cyklus, vi alle fiser rundt i. Vi kender alle faserne, som afløses af de næste, så hvorfor favoriserer vi den ene fase fremfor den anden? Selvfølgelig er det dejligt at flyve til månen sammen, men dén fase varer jo kun et stykke tid, og der er også ulemper ved den, såsom jetlag, usikkerhed og jalousi. Hvorfor blive ved med at bilde os selv ind, at kærligheden er en landevej, når den er en cirkel? Hvorfor tro, at der er mere kærlighed i at mødes end i at skilles? Lad os se på skilsmissen. Hvad sker der reelt, når vi bliver skilt? Selvfølgelig er der først en masse drama, lidelse og rystelser i fundamentet, men hurtigt, ofte meget hurtigt, viser det sig, at livet er mangfoldigt og fuld af glædelige overraskelser, når vi har givet slip. Se bare hvad der sker; vi blomstrer op! Vi finder os selv på skøre weekendkurser, vi kaster os ud i eksperimenterende sex med spøjse typer, vi rejser med vennerne sydpå, vi skifter hår og tøjstil, vi danser og flirter, vi gør pludselig alt det, vi glemte at gøre i parforholdet. Vi finder os selv frem igen. Vi genskaber vores gode gamle JEG. Vi møder nye mennesker og glæder os til alle de eventyr, der venter rundt om næste gadehjørne. Vi finder de gamle drømme frem igen, og tror på skøre idéer og indfald. Pludselig finder vi tryghed i livsglæde og drømme og savner (overhovedet) ikke længere de konforme hverdagsritualer i det gamle parforhold. For vi har fundet ny kærlighed; kærligheden er til os selv!

Nyd alle faser, hvorfor ikke?

Kærligheden er en cirkel. Kærligheden er der hele tiden. Nogle gange i form af lidenskab til et andet menneske, nogle gange som selvkærlighed, arbejdskærlighed eller naturkærlighed. Vi elsker vores børn, vi elsker vores liv. Kærligheden er hos os hver dag, lige meget om vi er på vej ind eller ud af et parforhold. Alt det med at gå ud og ind ad et forhold kommer af sig selv, så længe vi bare sørger for at nyde de forskellige faser, vi står midt i. Vi behøver ikke blive desperate som singler, eller være bange for at gå ud af et forhold, når det er slut. Det hele er en naturlig cyklus, og der er nydelse og glæde i alle faser. Nyd dit parforhold. Nyd dit singleliv. Nyd din skilsmisse. Livet forandrer sig og den ene fase er ikke bedre end den næste. Længe leve kærligheden og længe leve skilsmissen!

Kærligst Jakob

Børn og unge i dag skal blive til noget, de skal klare sig godt og blive til superborgere med stor nytteværdi for vores land. Jo, vi ligger i hård konkurrence med Kina om hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen. Så vi justerer på skolereformen og strammer op, for der skal dæleme fyldes ressourcer på vores unger. De skal lære flere sprog, mere matematik, mere samfundsorientering og så videre og så videre.

Det vigtigste
MEN lærer de egentlig det allervigtigste? Ups, der mangler noget! Vi mangler da dét fag, der kan ruste vores børn og unge til at være mennesker på godt og ondt, til at kunne klare sig i den store følelsesjungle som voksenlivet er og til at kunne navigere i konflikter, skilsmisser, familiedramaer, selvværdsproblemer. Vi mangler at lære vores børn og unge om det vigtigste i livet, og det vigtigste at arbejde ud fra, nemlig: Kærlighed!

Jeg fatter ikke, at vi skal lære så meget latin og matematik, når det samtidigt er fuldstændig op til os selv at lære at lykkes i vores følelsesliv, i vores relationer og i vores omgang med andre mennesker. Vi får ikke værktøj til at klare os, vi får bare bind for øjnene og bliver skubbet ud i voksenlivets realiteter, og hvad ender det i? Familiestridigheder, ulykkelige forelskelser, jalousi, stress, dårlige skilsmisser, der rammer vores børn i sjælen, angst, depression, vold, voldtægt, fremmedhad og aggression. Ja det lyder voldsomt, men det er det da også. Hvis vi ikke bliver mere bevidste om os selv, vores grænser, vores mønstre, så reagerer vi i blinde; i selvdestruktion eller i vrede mod dem vi elsker. Og dét er sgu ikke kærlighed!!

Det hele menneske
Hvis vi skal styrke den enkelte elevs ressourcer, er det ikke nok at tilbyde fremmedsprog og matematik. Vi må se på eleverne som hele mennesker. Vores børn og unge skal (udover at få 12-taller til eksamen) oplæres i at navigere i næstekærlighed, i selvkærlighed og i seksualitet. De skal have redskaber til at kunne klare sig følelsesmæssigt godt, blive harmoniske, stærke, overlevelsesdygtige … og lykkelige. (Vi vil så gerne være en lykkelig nation!). Vi er kærlighedsvæsner, og vi er seksuelle væsner, og det er stærke kræfter dét shit! Det er i vores hjerter, dæmonerne kan sætte sig: Svigtet. Afvisningerne. Ensomheden. Og dét skal vi lære at deale med på en ligeså naturlig måde, som vi lærer at skrive en engelsk stil.

En ressource
Kærlighed er en ressource, måske den allerstørste vi besidder. Den skal bruges kløgtigt. Kærlighed skal på skoleskemaet! Det er vigtigere, end at vi kan slå kineserne i at forbruge og ”vækste” derudad. Vi bliver ikke lykkelige af mer-materialisme. Vi bliver lykkelige, når vores relationer fungerer, det er det, vi skal have fokus på. Når vi drager omsorg for hinanden, når vi mærker respekt og kærlighed til os selv, til vores familie, til kollegaer, til den fremmede på gaden, til hende/ham den lækre, vi har sex med. Vi trives, når vi mærker kærlighed til den verden, vi lever i. Når græsset gror og vi elsker det hele. Så har vi nemlig lyst til at skabe og give kærligheden videre, og det er en smart plan i det lange løb.

Kærligst Jakob

Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Hvor kommer det fra? Jeg ved godt, at kærlighed er livsvigtig, kærlighed er det største, det bedste, dét der kan få junkier til at rejse sig fra gravens rand og få styr på økonomien og få psykopater til at forvandle sig til humanitære hjælpearbejdere. Kærligheden kan få os til at blomstre for vildt, den kan gøre os lykkelige og den kan revolutionere verden! Jeg er helt enig. Fuldstændig enig.

Gør dig fortjent til kærlighed
Jeg synes bare, det er komisk, at vi tror, vi skal have (og kræve) kærligheden fra ét bestemt udvalgt menneske, som efter kærlighedsudvælgelsen skal fylde os op med den magiske eliksir kaldet ”kærlighed” på daglig basis. Vi tror, der skal komme én og fylde på os og vi tror, at kærligheden kommer udefra. Når vi er singler, søger vi med lys og lygte efter en kæreste, så vi ikke skal leve uden kærlighed. Og når vi er i parforhold, bruger vi vores sparsomme tid på at overveje, om vi nu får kærlighed nok af kæresten, eller om vi i bund og grund burde finde en bedre, ”den rigtige”. Vi jager rundt efter den der såkaldte kærlighed og tror, vi skal gøre os fortjent til den: Er det min mave, der er for slasket? Jeg må hellere træne den mere til fitness, så jeg kan få kærlighed. Står puderne i min sofa nu rigtigt? Hvad er der galt, alle andre har fundet kærligheden bare ikke mig!!??

Vi vil fyldes op
Kærligheden er åbenbart en person, der skal komme og tilføre os den tryghed vi mangler, give os den glæde vi savner, fylde den tomhed ud vi har inden eller i det mindste gå ud med skraldespanden!! Vi vil trøstes, beundres, forgudes, knaldes, masseres, vi vil ha’ dét, der hedder kærlighed. Men hallo. Kærlighed er da ikke en helt bestemt person, der skal gøre noget helt bestemt for os, på et helt bestemt tidspunkt, (det er jo tyranni!). Kærlighed er ikke noget, der kommer og går, noget man skal gøre sig lækker for at få fat i og noget man skal opnå. Man kan godt bestille en build-a-bear-mand på nettet, men det er ikke kærlighed! Vi kan sagtens gå ud og skaffe sex, bekræftelse, ruchebaneture, det er dejlige oplevelser, det er dejligt, men vi skal ikke forveksle det med kærlighed og blive afhængige af særlige oplevelser eller særlige mennesker, vi tror, skal fylde magiske kærlighedsvæsker i os.

Kærlighed er liv
For mig at se er kærlighed en tilstand. Vi har den alle i os, vi er født i kærlighed, babyer stråler som små stjerner! Kærligheden er inde i os, selv når alt virker tomt og koldt, så har vi den indeni. Kærlighed er en tilstand, ikke et mål. Kærlighed er nydelse, det er tålmodighed, accept af den situation vi befinder os i, af den vi ér og af det vi gør. At opleve kærlighed er at lukke hjertet op, så vi kan mærke alle fornemmelserne, sanserne og følelserne! Mærke hinanden! Luk dit hjerte op og gå ud i verden; der er fyldt med folk derude, der vil dig godt, der er kærlighed overalt. Du behøver ikke vente på, at det bliver forår, så du kan gå ud og finde én, der kan lappe dig, fixe dig og fylde dig op. Kærligheden er der allerede. Kærlighed er at holde af livet, som det er, at være taknemmelig for at trække vejret, kærlighed er at sove, spise, grine, hoppe og danse. Det er en tilstand indeni, som du kan fremkalde konstant. Kærlighed er at være i live, og vi er i live, lige nu! Fokuser på dét, du holder af, luk hjertet op på vid gab – og du vil mærke kærlighed overalt. Oplev det! Grib det! Lad det fylde! Og giv det videre!!

Kærligst Jakob

Okay, så har Bowie-epidemien ramt verden. Kamæleonen med det androgyne look og den karakteristiske stemme er steget til himmels, og det har fået folk til at gå helt amok på nettet over hele kloden, i sentimental sorg over ikonets død. Og så er der nogle, der siger: Slap dog af, manden var jo gammel, 69 år, mennesket SKAL jo dø, der er altså vigtigere ting at gå op i! Hvor er det dog hysterisk!

Værd at begræde
Dem, der siger det hér, er dem, der ikke forstår sorgen, og det er jo forståeligt nok. Men for rigtig mange mennesker har Bowies sange betydet alt. I ungdommen er vores sanser skærpede, åbenheden for inspiration er vild, man er søgende, man leder efter sin egen identitet og BUM, så træder Bowie op på scenen og sætter ord på tvivl, længsler og frygt. Han er liv og håb! Han har ikke svarene, direkte, hans sange er fulde af spørgsmål og han tør sætte spørgsmålstegn ved hele lortet! Han giver ikke direkte svar, nej, men han er et forbillede, han viser en vej frem, eller til siden, for han går imod strømmen, opfinder sig selv igen og igen, forandrer sig, forvandler sig, men forbliver den samme poetiske eksistentialist indeni. Han er tro mod sin kunst, sin musik. Den musik; genial musik. Det er da værd at begræde, at verden har mistet en som ham.

Ungdommen i én dør
JA, ja, ja, men hvorfor ligefrem GRÆDE over, at manden har sat træskoene? Jeg tror, en af grundene er, at når ens ungdoms-ikon død, er der noget i én, der død. Sangeren, der hjalp én gennem de svære år, forstod én, gav liv til én, smutter fra planeten og tager noget af ens ungdom med sig. Ja, nu er man ikke ung længere, man er selv på vej mod døden. Og så står man her tilbage alene, jo, man er voksen nu og kan klare sig selv, men med Bowie svæver alle minderne, alle vennerne, alle historierne og alle følelserne fra dengang. Det hele eksploderer i én. Det er som at tage afsked med en ekskæreste, der virkelig forstod én … og gav håb.

Hakkede hul i isen
Og her kommer vi til det livsvigtige, Bowie stod for, og som vi mangler så utroligt i dag i vores samfund: Det uforsigtige, det skamløse, det outrerede, det anderledes og det foranderlige. Bowie stod ikke for reaktionær, frygt/tryghed, pensionsopsparing, planlægning, fornuftig disponering og konformitet og alt det andet vi bliver bombaderet med i dag. Tværtimod. Han stod heller ikke for det typisk maskuline, som mange (unge) i dag tror, de skal indordne sig under; muskler og knytnæve-sejhed. Bowie var sin egen, han fulgte ikke de anviste normer, retninger, veje. Han skabte sine egne! Han fulgte et eller andet inde i sig selv, noget der ikke var fornuftsbestemt eller kalkuleret, han turde være anderledes, han hakkede hul i isen og viste os stjernerne!! Og alt det, synes jeg, vi skal hylde ved at græde, danse eller lytte til Bowies musik. Og jo, jo, jo vi HAR tid til at mærke efter. Så travlt har vi sgu heller ikke, at vi ikke kan give os plads til at græde, når en smuk sjæl forlader planeten. Hvis vi ikke kan det, er det hele da lige meget. Er det ik’?

Kærligst Jakob

Hvis der er noget, vi alle sammen kan være enige om, så er det, at det ikke må være særlig sjovt at være misbruger, altså spritterbums eller junkie. De stakler er åbenlys svage, hænger ud på bænke ved stationer eller indkøbscentre, er ødelagte og har det tydeligvis skidt med deres misbrug. Men det lille hygge-misbrug, altså det misbrug der ikke er til at se, lugte, genkende, det lever i bedste velgående og er næsten beundringsværdigt, for vi lever i en tid der hylder, at vi løber væk fra os selv.

Hygge-misbruger
De fleste hygge-misbrug er forklædt som alt andet end misbrug. Det ser fint og sundt ud på overfladen, ja faktisk ligner det succes, og ja, her taler jeg om fitness-junkien, sundhedsfanatikeren, arbejdsnarkomanen, shopaholic-typen, sexnarkomanen osv. Det ligner ikke misbrug, for det er jo sundt at dyrke sport og tælle kalorier og have et engageret arbejdsliv. Men det er stadigvæk afhængighed, der styrer personen. For hvornår er nok nok? Hvorfor skal musklerne trænes større end størst, mens du indtager proteinpulver? Hvorfor nægter du at røre ved mad, der ikke er tilberedt af biodynamiske råvarer fra den helt særlige økobutik? Hvorfor arbejder du både i hverdage og i weekenden? Fordi du er hygge-misbruger, dit stof er bare ikke heroin.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Negative tanker
For alle misbrugere gælder det samme: At vi ikke kan være med os selv. Vi kan ikke holde sindsstemningen ud, vi vil væk fra os selv. Følelserne og tankerne er ubehagelige. Triste billeder fra barndommen toner frem, når vi er alene uden at lave noget, alle de ubearbejdede følelser dukker op, skilsmissen, fyringen, afvisningerne og konflikterne. Ensomhedsfølelsen stikker sit lille fjæs frem, frygt, uro, negative tanker såsom; hvorfor har jeg ikke nogen kæreste, hvorfor har jeg ikke ligeså meget succes som de andre, hvorfor bliver jeg ikke respekteret nok, osv. Puh, det er ikke til at holde ud, vi må væk!!

Hvornår er det nok?
Ja, det er alle de ubehagelige stemninger, der får os til at booke ekstra mange arbejdsaftaler i kalenderen, kontakte flere elskere på én gang, storme op på løbebåndet eller noget andet, der kan få os væk fra os selv. Og det virker. Vi laver en akut stemningsændring! Det føles faktisk som om, vi gør noget godt for os selv; vi er på vej et sted hen, der er bedre, et dejligt sted, er vi ikke? Næ, vi er da bare i gang med at løbe væk fra os selv. Vores svaghed og vores følelser er der endnu … og følelserne virker mere og mere skræmmende, jo mere vi løber.
Og nu skal jeg lige pointere, at det jo er herligt at løbe en tur, når vi er lidt kede af det, eller købe nyt flot tøj, når vi er blevet forladt, eller tage en bajer. Men spørgsmålet er: Hvornår er det nok? Hvornår overtager hygge-misbruget vores liv og vores sind?

GÅ med følelserne
For pokker, vi er så skide bange for sårbare følelser her til lands, bange for svaghed og for smerte. Vi hylder jo nærmest misbrugskulturen, hylder dén der kan løbe længst, arbejde mest og være stærkest. Vi opdrages til at præstere derudad, være succesfulde,”vækste” og vigtigst af alt; have selvkontrol. Al den selvkontrol! Vi oplæres til at styre udenom vores sårbarhed, væk fra vores indre stemme. Suk. Det er synd. Det er kedeligt. Det er absurd. Vi dør altså ikke af at mærke ubehagelige følelser eller ensomhedsstemninger, tværtimod! Det er jo bare følelser. Vi skal jo ikke GÅ med følelserne, men bare VÆRE med dem. Favne dem, give vores indre stemme opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Trøste! Være der. Tage os selv alvorligt. Lytte. Hvis vi ikke selv gider lytte, hvem skal så?
Jeg er så træt af arbejdssnak, sundhedsævl og alt for store muskler. Jeg vil meget hellere høre, hvordan du har det. Er der noget, du er ked af? Er der noget, du savner i dit liv? Hvad drømmer du om?

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Vi står foran et nyt år. Det er tid til at springe ud af alt det gamle og ind i noget nyt; et helt nyt år! Så hvorfor ikke evaluere lidt, tage drømmene op til revision og sætte spørgsmålstegn ved os selv. Jo, jeg mener det: sæt spørgsmålstegn ved dig selv, tvivl på dig selv. Og her mener jeg ikke, at du skal tvivle på dén, du ér, men på dét, du gør. Gør du det godt nok? Er du der for andre? Følger du dit hjerte? Ja, det er tid til at spørge os selv, om vi er ordentlige nok, om vi er kærlige nok, om vi er nok forstående, lyttende, accepterende overfor andre og os selv. Får vi sagt og vist, at vi elsker? Husker vi at bruge tid på at holde i hånden, kysse i nakken og hviske poesi? Lever vi med løgne, bedrag, fortielser og fortrængninger, eller står vi frem? Lever vi, som vi gerne vil leve?

Kæmper du nok?
Ikke for at lyde Gajol-agtig, men altså, vi har ikke uendelig med tid, alligevel tror vi, at vi har tid nok til at nå at få sagt det hele og vist det hele. Men hey, tiden går! Gør du det, du plejer at gøre, mens du drømmer om at leve mere lykkeligt, saligt, sjovt og kærligt? Kæmper du nok for kærligheden?! Kræver du fred? Tør du være den sårbare, der siger undskyld, tør du mærke, at du har brug for nærhed og ømhed? Har du kræfter til at ændre på dine mønstre, så du kan være tilfreds, eller bruger du kræfterne på at overleve, arbejde, planlægge og udføre gøremål … mens sløvheden får dit liv til at føles mekanisk? Har du tid til pauserne? De små pauser, hvor du mærker. Sanser. Forstår dig selv.

Vi skal blomstre for vildt
Jeg må sige, at jeg er godt træt af vores samfunds vækst-tankegang. Jeg tager virkelig afstand fra robot-karrierelivets tilsidesættelse af ånd, sanselighed og drømmeri. Jeg hader begrænsningerne i ”sådan noget kan man ikke”, og ”det må vente til, jeg får tid”. Jeg tror, at vi skal være os selv fuldt og helt hver dag, vi skal stole på, hvad vores hjerte hvisker, stole på vores drifter og stole på vores lidenskab! Vi skal gøre alt det, der gør os glade og frie, og vi skal gøre ALT for, at andre har det på samme måde. Vi skal hjælpe hinanden, hele tiden, støtte og forstå hinanden, elske alt hvad vi overhovedet kan, så vi kan få hinanden til at blomstre for vildt!! Lad os sige fuck alt dét, vi får tudet ørerne fulde af, af latterlige vækst-idealer. Vi skal stå imod, sammen, og turde lukke vores hjerter op på vid gab. Tør vi det? Ja vi gør!

Godt nytår folkens!

Kærligst Jakob

Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni.

Jeg ved ikke, hvad der sker for tiden, men det virker som om, vi danskere tror, vi er hævet over andre forældre. At vores børn er mere værd end deres. At når deres børn græder, så skal vi lukke ørene og gøre os kolde overfor dem, for de er under-mennesker, børnene er under-børn. Ja, jeg snakker om de mennesker, der er på flugt fra krig for tiden. Mennesker på flugt med små børn på armen. Disse børn er Jesusbørn i deres forældres øjne. Disse børn har allerede set for meget, oplevet for meget ondt. Børn på flugt fra krig, skal behandles med ekstra stor kærlighed og varme! Det siger næsten sig selv.

Kærlighed
Jesushistorien, som vi fejrer lige nu, handler om kærlighed. En kærlighed, der omfatter os alle, Guds kærlighed. Den bor i os, og vi har alle en forpligtigelse til at hjælpe, hver gang vi hører et barn græde. Jesus lærte os, at vi skal bruge vores barmhjertighed hver dag, både overfor dem, vi kender, og dem, vi ikke kender. Jeg er stolt af at bo i et land fuld af engagerede helhjertede mennesker, der kan lide at gøre noget godt for andre og hjælpe andre. Hver eneste dag hører jeg menneskelighedens stemme. Derfor piner det mig, at nogle af vores politikere opfører sig decideret afstumpet, småligt og hadsk. Hvad sker der for dansk politik? Har vi mistet vores følsomhed og forståelse overfor mennesker, der er presset ind i modbydelige livssituationer? Forstår vi kun os selv og vores egne problemer? Har vi ikke plads og råd til næstekærlighed?

Hvad ville vi selv forvente?
Det kunne være OS, der var på flugt lige nu. Det er en tilfældighed, at vi er født hér og ikke dér; at vi kan sidde her og stene NetFlæsk og spise julegodter, mens de må løbe fra bomber og blod. Nogle danskere opfører sig som om, det er okay, IKKE at være søde mod dem, der er tvunget på flugt. Nogle synes, det er fint nok at se ned på dem. Jamen, hvad så den dag, vi selv er på flugt? Ønsker vi ikke selv at blive taget indenfor i varmen og få en skål suppe uden at blive set ned på? Forventer vi ikke, at andre mennesker i andre lande vil have barmhjertighed og hjertevarme nok til at støtte og hjælpe os, hvis vi kommer i nød? Forventer vi ikke, at de vil møde os (og vores børn) med åbne arme og høflighed? Jo, ved Gud gør vi da det!

Mens vi venter på freden
Men vi kan jo ikke redde hele verden, siger nogle. Næh, men vi kan da prøve! Jesus gav da aldrig op! Vi skal kræve af vores politikere, at de investerer i at løse de store problemer i verden. At de sammen med resten af verdens politikere bruger kræfter, tid og penge på at skabe fred i verden! Og i mens må vi andre sørge for at trøste, støtte og hjælpe de mennesker, det går ud over lige nu. Dem, der kommer til vores dør, til vores kommune, til vores banegård med børn på armen. Tag dem ind! Vis dem respekt! Verden har brug for kærlighed og barmhjertighed. Jeg ønsker alle en glædelig jul, og jeg drømmer om julefred … Verdensfred!

Kærligst fra Jakob Olrik

Alt for mange går rundt og tror, kærligheden skal være perfekt.

Vi er helt vildt mange singler i Danmark. Alligevel er der mange, der ikke synes de kan finde en partner. Hvorfor? Måske fordi vi går og tror, at kærligheden skal være perfekt og passe ind i det liv, vi gør alt for at styre med fast hånd.
Se nu der: Du har alt. Du er hot, morsom, succesfuld, aktiv, men du har ikke en kæreste. Alle film handler om den store kærlighed, tv-programmerne handler om at finde den rette, det vrimler med dating-portaler, folk dater, folk finder kærester, så hvorfor gør du ikke? Du vil jo gerne. Det er lang tid siden, og du mærker især længslen, når du har tømmermænd, eller føler dig ensom fredag aften i din dyre hjørnesofa. Du har lyst til at finde en soulmate, ligesom de perfekte par på Facebook, der bare matcher super. Du vil også have en lækker kæreste at flashe på Facebook, én der lever op til dig, én der matcher dig perfekt.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Kikset kærlighed
Vi lever i en verden, der kræver, at vi præsterer og fremstår succesfulde og perfekte. Hvor selv kærligheden bliver gjort til noget, der skal være perfekt og se godt ud. Så hold dog op! Sådan er kærligheden ikke! Kærlighed er da alt andet end perfekt. Den er kompliceret, altopslugende, kedelig, absurd, pervers og grim. Den kan oven i købet gøre ondt, knaldhamrende ondt, og den kan gøre os fuldstændig udsplattede og forstyrrede i hovedet. Sommetider kommer kærligheden i form af en kikset elsker, somme tider er det en god ven, der pludselig bliver den udkårne (selvom han er top-kedelig) eller én, der er alt for gammel/ung til at være vores udvalgte. Vi har ikke brug for hinanden som økonomiske sikkerhedsnet, eller som trofæer (for vi står stærkt og smukt alene). Vi vil gerne have børn og lave familier, men når dét er klaret, hvad skal vi så med hinanden?

Hvad vil du ha’?
Ja, hvad er det, vi skal med hinanden? Være venner? Dem har vi tit nok af, så måske hellere være seksuelle lidenskabelige partnere? Hvis ja, så er billedet af den perfekte elsker igen misvisende, for vi mennesker har det med at tænde vildt på polaritet; vi bliver liderlige af dét, der virker fremmed, anderledes og underligt. Tænk lige over det, når du sidder i din hjørnesofa og skal til at lave en profil på et datingsite, hvad det er, du vil have? Er det en ven, en sexpartner, en bofælle, en hyggemakker, en storfamilie med masser af sammenbragte børn, et lækkert trofæ, der matcher dit liv, eller ….?
Måske er det her, problemet opstår. Mange vil have lidenskab, men lidenskaben er ikke nødvendigvis perfekt og køn, den er også dyrisk, grim og barnlig. Tør vi rumme det i vores pæne liv? Tør vi lukke dyret ud af buret og lade os rive med i vildskaben? Tør vi stå frem med en kikset type ved vores side?

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Mærk behovet
Det smarte ved en forelskelse er, at den flytter os fra ét sted til et andet på meget kort tid. Hvis vi er ulykkelige, bekymrede eller skal komme os over noget trist, kan en forelskelse lynhurtigt få os i højt humør igen. Men det er svært at forelske os, hvis vi ikke ønsker nogen ændring i livet, hvis vi ikke på nogen måde ønsker kaos og kontroltab, hvis vi ikke kan mærke længslen efter det usikre. Vi bliver for pokker nødt til at mærke et behov, et need, jakken skal jo have en knage at hænge på. Ofte kan vi ikke mærke længslen, fordi vi har lukket hjertet i. Men så må vi have gang i kroppen, op på hesten, slukke hovedet og kontrollen, mærke livet gennem sanserne, sprede benene og lukke hjertet op igen!

Krav og panser
Og så nytter det altså ikke noget at gå og tro, at vi ved, hvordan vores kommende kæreste skal se ud, hvad han skal lave, gøre, kunne, sige og ikke sige. Det gør udvalget temmelig begrænset, hvis vi leder efter en fantasifigur. Og det frarøver os muligheden for at se kvaliteten i de mennesker, vi rent faktisk møder på vores vej. Det er lettere at komme ind på filmskolen eller blive jagerpilot end at få et lille kys af en single, der har en fast kæreste-manual kørende i hovedet. Singler der er på vagt, singler med for mange sårende og skuffede følelser i bagagen. Singler med opbyggede skjold omkring sig. De er ikke til at nå ind til. Singler der har skubbet kærlighedslængslerne til side og i stedet dyrker venner, sport, hobbyer, arbejde, lækker mad, kæledyr, sundhed og et overdrevet engagement i børnenes liv. Hallo, er der overhovedet plads til den skøre grimme underlige kærlighed i dit liv? Eller er der kun plads til en fantasifigur?

Oplevelser
Hvem siger, at kærligheden er sådan en perfekt størrelse, der skal passe ind? Måske er den underlig og skæv. Romeo og Julie passede ikke ind i hinandens liv, men de var draget, og blev vilde med hinanden. Hvorfor? Fordi. Det er lige meget!! Kærligheden skal ikke være perfekt. Den kan da være sjov og lidenskabelig, selvom den er irriterende og besværlig. Den kan mærkes! Og den opstår, når vi giver slip, når vi er fulde, danser, græder og knalder. Kærligheden kommer, når vi længes og skriger efter lidenskab, erotik, sanselighed, kropslighed og varme. Når vi er liderlige. Når vi er i krise. Når vi ikke lige kan styre og kontrollere det hele. Så giv slip! Kærligheden gror overalt, den har alle mulige former og udtryk. Nogle kærlighedsoplevelser er et kort digt, andre er et fem binds-værk. Den ene slags kærlighed er ikke bedre end den anden. Ethvert møde med en anden krop, et andet levende væsen, er en oplevelse, et minde, noget der betyder noget. Hvis vi kun vil have noget helt bestemt, som vi tror er godt for os, så udelukker vi alt det andet. Hvorfor udelukke en masse dejlige eventyrlige oplevelser? Lad os nyde livet, nyde hinandens kroppe, nyde oplevelse. Lad os lukke hjertet op for det bedste i verden! Den dyriske lidenskab. Kærligheden!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Vi skal føde flere børn i Danmark. Vi skal reproducere os for fædrelandets skyld. Ja, som DRs store kampagne siger det: Knald for Danmark! Og så får vi ellers at vide, at vi skal skynde os at få børn, helst mens vi er helt unge, for landet skal føres videre af sunde raske danskere. Og Spies markedsfører rejser på at friste folk til at lave børn på feriehotellet i Nice, for der er virkelig brug for børn lige her og nu.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Racen dansker
Jeg må indrømme, at jeg undrer mig over de kampagner. Hallo, en af de største problemer, menneskeheden har på denne planet, er overbefolkning. Verden står ikke overfor en ny trussel, der hedder; racen menneske er ved at uddø, lad os gøre noget. Tværtimod. Vi er sindssygt mange mennesker, og mange af dem dør af sult, sygdomme og andre meningsløse grunde, fordi man i bund og grund er ligeglade med dem.

Så det handler ikke om racen menneske, det handler om racen dansker. For børn er der mange af i verden, børn der har brug for kærlige mødre og fædre. Der står en hel hær og banker på vores dør, de hungrer efter omsorg. Men det er ikke dem, vi har brug for.
Og det er åbenbart ikke deres skattekroner, der må sikre den danske velfærd og vores pleje af de ældre. Nej, skattekronerne skal være betalt af hvide danskere, ikke dem nede fra syden.

Folk gider ikke
Vi vil have flere af den hvide, halvfede, selvglade type, kaldet danskeren. Det er dén race, der er vigtig lige nu. Men hvad nu hvis den race tilsyneladende ikke gider dét med børn? Mange har det bedst med at gøre karriere, lave fitness og tage selfies, så kan de ikke bare få lov til det (indtil racen uddør)? Hvorfor skal vi have flere børn, når ungerne alligevel bare ender på institutioner, fordi ingen har tid til dem? Folk vil for pokker hellere gå til hot yoga eller gå på Tinder, børnene er til besvær, de stresser og det er dyrt at have dem. Selv barselsperioden er blevet en periode, hvor det gælder om at slippe udenom. Man orker ikke at servicere de kryb, når det eneste man får tilbage er savl, gul afføring og babygråd.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Vi skal tjene penge
Og her kommer samfundets dobbeltmoral ind i billedet. For man vil gerne have borgere, der fører slægtens slægt videre, putter hvide penge i skattekassen og føder raske sunde vikinger, men samtidigt er det helt andre værdier, der er oppe i tiden. I dette land får vi konstant tudet ørerne fulde med vækst-idealer som i; økonomisk vækst og arbejdsmæssig vækst. Vi vil have fjernet alt, hvad der hedder sabbatår, for de unge skal hurtigt ud og lære at tjene penge, skaffe sig opsparinger og livsforsikringer. Derudover er det en stor værdi i dette land at have kontrol over sin krop, sit sundhedsniveau, sit muskeludstyr og sin antirynkecreme. Dét er hot her til lands. At være succesfuld på arbejdsmarkedet, at se godt ud og have kontrol (så vi ikke ender nede på bænken med de grønlandske tabere). Vores værdier er ikke at få masser af børn, lege med dem, være sammen med dem og bruge masser af sjov legetid med dem. Tværtimod.

Så helt ærligt. Det virker fuldstændig absurd at sige, at vi skal knalde for Danmark.
Lad os nu lukke nogle af de mennesker ind i samfundet, der står og banker på. Og lad os skabe en verden, hvor der er plads til os alle. Også børnene!!!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Det er supersmart, at vi nu kan finde den store kærlighed på Tinder, mens vi sidder hjemme i sofaen i slidte underhylere og æder take-away. Vi behøver ikke længere gå til fest (og få tømmermænd) for at finde en kæreste. Vi slipper for at gå alene (og ensomme) hjem efter halvdårlige byture, hvor selv de sidste tre tabertyper i baren ikke var til en skid. NU kan vi gå på netdating, når vi vil. Yes. Nu kan vi finde den eneste ene, mens vi sidder på wc, er i toget eller ligger i sengen med influenza. Det ér sgu da smart! Det giver helt nye muligheder og gør det lettere at møde nye mennesker fra andre miljøer og områder, og vi kan hele tiden have gang i en fræk flirt.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Vi flirter – ikke
Men. Der er faktisk en bagside, synes jeg. For samtidigt med at vi er blevet nogle satans frækkerter på nettet, som tør flirte med flere lækre typer på én gang, så smitter frigjortheden desværre ikke af på vores hverdagsliv. Når vi går på gaden, er i supermarkedet eller kører i Metro, så slår vi øjnene ned, vi smiler ikke til hinanden, vi hilser ikke og vi flirter ikke. Vi har et panser på ude i virkeligheden. Vi kigger væk, undgår øjenkontakt, undgår nærkontakt … og så skynder vi os ellers hjem på sofaen under dynen og hiver vores dating-apps frem. NU skal der flirtes med det modsatte køn! Ja, selv utroskab foregår gennem en utroskabs-app. Mobilen er blevet vores hellige tryghedszone!

Satans frækkerter
Drømme, længsler og begær skal udleves på mobilen, nu til dags. Datingsider og pornosider. Pixelerede udgaver af mennesker og retoucherede udgaver af os selv. Vi har jo nærmest fået et dobbeltliv. Dén udgave vi udgiver os for at være på nettet og dén vi er i virkelighedens verden. Til daglig er vi nok så generte, usikre, lukkede og nervøse, men på nettet kan vi bilde os selv ind, at vi er nogle fandens karle, der tør vise muskler og pik (i den rette belysning). Kvinderne kan lege prinsesser, der siger: ”Nej, duer ikke. Næste!”, og så kan vi ellers udfylde ønskelister, hvor vi beskriver, hvilken kæreste vi kræver at få for at blive lykkelige.

Livets fest
Men hallo. Dem, der er på Tinder, går altså også rundt nede i supermarkedet. Forskellen er bare, at i den virkelige verden siger vi ikke ”hej” til hinanden bare sådan uden videre uden grund. Vi sender ikke stråler ud til hinanden, fyrer sjove bemærkninger af eller komplimenterer hinanden. Det er kun på nettet. Men hey, hvor ville det dog være meget sjovere, hvis vi begyndte at fyre den lidt mere af i den virkelige verden. Hvis vi gav hinanden nogle flere knus og lod komplimenterne fyge omkring! Hvad med at skrue op for musikken og danse, gramse, grine og kysse! Hvorfor ikke gøre indkøbsturen til en fest? Hvorfor ikke satse på hud, øjne, kød, sved og tårer fremfor apps på en mobil?
Det kræver mod at give slip på mobilen. Men GØR det! Vi skal snakke sammen, snakke med fremmede, grine sammen, anerkende hinanden som de levende u-retoucherede u-pixelerede typer, vi er. Lad flirten på gader og stræder sejre! Lad os tage virkeligheden tilbage og møde hinanden med åbne arme! Vi ses derude!!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Nå, snart ruller endnu en session af DR1’s ”Gift ved første blik” over skærmene. Programmet, der forsøger at tvinge folk sammen i lykkelige ægteskaber. Uden de helt store resultater. Drømmen om ægteskab holdes i hævd, for det er jo trods alt vores alle sammens drøm at blive gift, er det ikke?

Jeg mener, at den absolut største modstander, vores kærlighedsliv står overfor, er dyrkelsen af den romantiserede parforholdslykke. Det perfekte ægteskab. Den rosenrøde monogame kernefamilie. Den kernesunde smile-familie. Pas på, det er ren opium til folket! Vi bliver ulykkelige af den evindelige historie om kærligheden, os to og evigheden. Og alle historier handler om det. Men pas på de glansbilleder, for de smadrer din lykke! Det er de færreste, der oplever noget, der bare ligner det.

Bedrageri
Ideen om kernefamilien, som det monogame hyggested, fuld af sunde glæder og meningsfuld opbyggelighed, er en medieskabt løgn. Når sandheden skal frem, er familien fuld af problemer, konflikter, krænkelser, smålighed, dårlig mad og stress. I mange ægteskaber bolles der udenom her og dér, fristelserne er mange og kedsomheden ligger som et tungt slumretæppe over rigtig mange dobbeltsenge. Alligevel oplever de fleste singler at få spørgsmålet: ”Nåeh, er det ikke snart på tide at falde lidt til ro og finde lykken med en kæreste?” Som om det er at nå i mål at komme ind og sidde i et ægteskab. Som om det er en undtagelsestilstand ikke at have en kæreste. Som om ægte ro og lykke ikke findes uden for parforholdet?!
Det er igen de glansbilleder og forestillinger om harmoni og lykke, der spøger. Vi vil jo helst føle os normale; pyha, vi har gudskelov fået børn, pyha, vi har gudskelov en partner, pyha, vi har trods alt en eller anden form for kernefamilie … og måske bliver vi lykkelige en dag.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Realiteterne
Jeg er træt af alt den dyrkelse af ægteskab og parforhold. Når sandheden skal frem, så mødes vi, forelsker os, laver ting og sager sammen og vokser fra hinanden. Nogle gør det i hurtigere tempo end andre, men det er kærlighedens cyklus, der trommer i os alle. Sådan er det. Og hey, det er da for tosset at leve i tvangsromantiske forestillinger om, at vi skal blive gamle sammen, og at det skader børnene, at vi finder nye partnere. Vi ville da blive meget gladere, hvis vi forholdt os til realiteterne. Drømmebilleder er smukke forestillinger, længsler og håb, men det er ikke virkelighed. De fastholder os i fængsler og bure. De fordrejer vores egentlige drømme og vores egne frie længsler efter at gøre dét, vi vil!

Vi er mennesker
Vi danskere er altså ikke Lego-figurer i prinsessefilm. Vi er ikke små vatterede havenisser i Disneys juleshow. Vi er mennesker, der kæmper, græder, elsker og lever! Vi er individer, selvstændige individer med hård hud på knæerne og ild i røven! Alle de traditionelle parforholdsglansbilleder, der hører det forrige århundrede til, er passé. Vi har brug for ledetråde, der kan inspirere os til at klare de kærlighedsudfordringer, vi står med i dag. Vi har brug for at snakke om tingene, som de er, uden at føle os forkerte. Vi trænger til at befri os fra gamle teaterforestillinger om familieharmoni, så vi kan mødes, som de kærlighedsfulde mennesker vi er, forelske os, skilles, blive venner, være singler og møde nye kærligheder igen og igen gennem livet. For det er jo dét, vi alligevel gør!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Du kan vælge den kvinde, du vil have. Du kan beslutte, om I skal være et rigtigt par. Du kan endda i samråd med hende aftale, hvordan jeres forhold skal være. Men ingen af jer kan på forhånd beslutte, hvilken parforholdstype I skal have.

         Selvfølgelig kan der være helt tydelige tegn på, at det vil blive et forældreforhold, et konkurrenceforhold eller et lærerforhold. Men det kan I meget sjældent ændre på – for det har ofte været en del af kernen i selve den attraktion, I har fundet i hinanden.

         Men man kan gøre parforholdet den tjeneste, at man er opmærksom på, hvilken parforholdstype man dyrker, for på den måde at kende de positive sider i forholdet … og samtidig også faldgruberne!

Jeg tror ikke på, at du på nogen måde kan vælge en bestemt type parforhold til eller fra. Man vælger sin kvinde, fordi man er forelsket i hende af andre årsager. Så kører det derudad og pludselig er man et par. Og et par vil altid ende som en af de her i kapitlet nævnte parforholdstyper.

Man har faktisk meget tit forelsket sig i en bestemt type kvinde, fordi hun på en eller anden måde har opfyldt ens drøm om en bestemt parforholdstype – i hvert fald med hende!

De fleste velfungerende par rummer flere elementer fra flere typer, men alligevel kan du sagtens gennemskue, hvilke af dine tidligere forhold der har været mest det ene eller det andet – og hvordan dit nuværende forhold er, eller dit kommende forhold kan blive, hvis du er lige ved at danne par med en ny kvinde.

Der er ingen af de følgende parforholdstyper, der er bedre end andre. Ingen er klicheer. Ingen er ophøjede. Så lad være med at tænke negativt om det ene eller det andet, og lad være med at have en forudindtaget mening om, hvad du helst vil eller ikke vil.

Det er slet ikke vigtigt.

Det vigtige er, at du er opmærksom på de faldgruber og skyggesider, der kan være ved hver enkelt parforholdstype. For igennem dem kan du se, hvad du skal være opmærksom på, hvad der ikke skal gå galt – eller måske endda med det samme gennemskue, hvad der allerede er galt med dit forhold.

Lighedsforholdet
De er vilde med hinanden, fordi de er meget ens. Nogle gange endda så fysisk, at de ligner et søskendepar. Men mest fordi de har samme interesser, samme humor, samme værdier.

Her bliver man forelsket i hinanden, fordi man kan spejle sig selv i partneren. Og det kan være et utrolig harmonisk forhold, så længe man spejler sig i ligheder, men meget problematisk, hvis der kommer noget ukendt ind i forholdet. Hvis den ene part udvikler sig i en anden retning, bliver begge utrygge, fordi den anden ikke forstår det.

Et eksempel kunne være de unge studerende på samme fag, der bliver voldsomt forelskede på universitet. Deres karriereambitioner er de samme, de dyrker evt. samme sport, har stort set samme venner og kan lide at lave det samme i deres fritid. Stormende forelskelse bliver til kæresteri og derefter ægteskab med et par små børn. Pludselig er hun mere optaget af børnene og familiens overlevelse, mens han kører med karriereklatten og ikke forstår, at hun vitterlig gerne vil gå hjemme et par år. Eller hun fortsætter karrieren på samme niveau, og han forstår det ikke, fordi han troede, de var enige om at sætte fokus på børnene og familien.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Forældreforholdet
De fleste, tror jeg, har været gennem mindst ét forældreforhold. Nogle er måske stadig i det, og nogle skal måske være der resten af livet, fordi partneren er ”den eneste ene”. Det er den helt klassiske, hvor vi finder en partner, der minder om vores mor eller far. Klicheen er naturligvis den meget ældre mand og den unge kvinde, men forældreforholdet har faktisk intet at gøre med aldersforskel. Vi finder en kvinde, der minder om mor, og når parforholdet begynder at fungere, kopierer vi ubevidst alle de gode ting, vi kan huske fra vores egen barndom.

Jeg kan selv få helt kuldegysninger, når jeg ser på fotos af mine tidligste kærester, fordi de faktisk ligner min egen mor helt fysisk! Så forældreforholdet er ofte de tidlige forhold, vi oplever. Det, der kan gå galt her, er selvsagt, at man også kan komme til at kopiere de dårlige ting fra ens egne forældres parforhold. Opførte din far sig som en tyran, ender du måske selv med at blive det, og var din mor dominerende, bliver din kvinde måske det samme. Man kopierer ubevidst, hvad man kender – på godt og dårligt.

Lærerforholdet
Det her er et forhold, der er baseret på udvikling. Den ene part ved eller kan noget, som den anden gerne vil lære. F.eks. kan det ofte være tilfældet, at når en kvinde beskyldes for at have bollet sig til en karriere, så er det i virkeligheden, fordi hun rent fysisk blev forelsket i den mand, der kunne lære hende noget om den branche, hun gerne ville ind i. Et andet eksempel kan være manden, der meget gerne vil stifte familie, men som aldrig har følt, han kunne begå sig omkring børn. Så møder han kvinden, der er fantastisk med børn, og forelsker sig, fordi han håber at kunne lære, hvordan man bliver god til børn. Det kan også være den introverte, generte mand, der forelsker sig i den ekstroverte, flamboyante og højtråbende kvinde, fordi han håber, at han gennem hende kan lære at blive lidt mere synlig og ekstrovert. Problemet med lærerforholdet er, at det har en udløbsdato. På et tidspunkt har man jo lært, hvad man skulle – og så vokser man fra hinanden.

Konkurrenceforholdet
Det er meget typisk karriereparret, der udvikler et konkurrenceforhold. Begge er meget arbejdsomme og får noget fra hånden. De vil hele tiden overraske og imponere hinanden i klogskab, hurtighed, indtjening eller ansvarlighed. Det gode ved det forhold er, at det rykker! Man skal konstant konkurrere og konstant tage initiativ. Her er det utrolig vigtigt, at konkurrencen ikke bliver irriterende. Den skal være motiverende, så begge bliver opstemt af energi. Det farlige ved konkurrenceforholdet er selvsagt, at konkurrencen kan blive for stor, så den bliver ondskabsfuld, destruktiv og indædt.

Det kan være supersjovt at konkurrere om, hvem der kan lave den bedste madpakke, men det kan også blive anstrengende, hvis der kommer lidt træthed og sarkasme ind i foretagendet. Så man hoverer i stedet for at begejstre. Konkurrencen må ikke kamme over – den skal være en leg.

Forskellighedsforholdet
”Opposites attracts.” Her er man fascineret af hinandens modsætninger. Det kan igen være den stille, introverte mand, der falder for den højtråbende, ekstroverte kvinde – men ikke, fordi han nærer noget ønske om selv at blive sådan. Han er bare fascineret af, hvor forskellig hun er, og hun er ditto fascineret af hans stille væsen. Her er der en del forhold, hvor kvinden har en langt højere uddannelse og indtjening end manden. Det er også her, man finder utrolig forskellige personligheder, der supplerer hinanden som yin og yang. Det er faktisk også ofte de mest sexede forhold, fordi den dynamik, forskellighederne repræsenterer, også kan bruges i soveværelset.

Men man kan selvsagt også blive FOR forskellige, da de dybere værdigrundlag kan blive afgørende for, om man holder op med at være fascineret af den anden.

Den meget intellektuelle kvinde, der altid analyserer, hvad hun oplever, forelsker sig vildt i den meget kontante mand, der altid ser tingene i sort og hvidt. Og begge synes, den andens anskuelser af verden og handlemåder er dybt fascinerende og befriende, fordi det er en modsætning.

Jeg er som sagt ret sikker på, at du sagtens kan genkende dine tidligere og dit nuværende forhold i en af ovenstående beskrivelser. Og fred være med det. Det, der er interessant her, er, hvilke skyggesider du skal være opmærksom på:

Forældreforholdet Det er skønt, at du har fundet inspiration i de gode sider i dine forældres parforhold. Skyggesiden er, at du måske også gentager de dårlige mønstre!

Lighedsforholdet Dejligt, at du har fundet en kvinde, der forstår dig og ligner dig i ét og alt. Skyggesiden er, at I kan blive så lukket inde i jeres parforhold, at tosomheden bliver til ensomhed. I er forsvundet ind i hinandens ligheder og er nærmest blevet én person – så hvor er der modspil og oplevelse?

Lærerforholdet Super, at du har fundet kvinden, der bare kan det med børn – og du suger til dig. Eller at hun synes, din enorme viden om medicin er fantastisk, og elsker at høre dig fortælle om dit job. Men pas på med uligevægten i forholdet. Eleven kan enten blive bedre end læreren – eller afhængig! Det, man vil lære, kan være så svært, at man aldrig får det lært. Alligevel bliver du (eller hun) hængende, fordi du tror, du bliver nødt til at blive for at lære det.

Konkurrenceforholdet Det er sjovt at have en kvinde, der konstant giver dig kamp til stregen. Men vær opmærksom på, at I kan løbe så hurtigt, at I løber fra hinanden – eller den ene løber væk! I stedet for at begejstre hinanden med kundskaber kan I ende med at hovere over hinandens mangler.

Forskellighedsforholdet Det er da fantastisk, som din verden nærmest bliver dobbelt så stor, når du er sammen med den kvinde, der er din diametrale modsætning. Det nyder I begge godt af. Men forskelligheden kan også blive så stor, at I slet ikke kan forstå hinanden – og på sigt nå hinanden. I mister gensidighed og bliver fremmede for det menneske, I skal være allertættest med!

Det er meget muligt, at du vil opleve, at du ofte render ind i én bestemt kategori af parforholdstyper, og du kan måske også genkende faldgruberne og ved, hvorfor det tit ikke har fungeret i længden for dig.

Så brug din viden retrospektivt.

Få en forståelse for, hvem du er, og hvad du leder efter, ved at lave dit eget lille kærlighedscurriculum. På den måde kan du blive bedre til at forudse, hvad der kan gå galt i dit nuværende eller kommende forhold – og måske foregribe og forhindre det!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Der er godt nok ved at ske et skred i vores syn på sex. Der bliver solgt eksplosivt mange præstationsfremmende midler til unge mænd under 40 år, vi snakker millioner af viagra-lignende piller. Og de bliver udskrevet på recepter fra læger. Og selvfølgelig også bare købt illegalt på nettet. Og det er da fint, at man har opfundet en pille til mænd med sygdomme, der gør, at de ikke kan gennemføre et samleje. Men hvis den medicin pludselig bliver en del af den danske mands vitaminpilleindtagelse, så er vi jo ude i at en stiv pik i dag edderhyleme skal være en STIV pik!

Jernhård rejsning
Der er ved at blive skabt nogle unaturlige standarter for, hvad man(d) skal kunne præstere i dobbeltsengen. En erektion skal være stationær hård, og så skal den kunne pumpe derudaf i timevis. Mænd sluger piller i smug, fordækt og i hemmelighed, for at kunne leve op til kvindens krav, eller hov, er det overhovedet hendes krav? Næ, sikkert ikke. Men hvis porno-stiverten bliver den nye standart, vil kvinder efterhånden tro, at der noget helt galt med hende, med forholdet eller med manden, hvis penis ikke står jernhård og hardcore stiv, konstant!

Falsk rejsning
Og ind på banen kommer endnu en pille: Pillen, der kan gøre kvinden liderlig. Pillen, der gør, at hun glemmer alt om forældre-problemer, rengøring og deadlines, og bare kaster sig frådende over manden med et sjaskvådt underliv som en sulten hundulv. Jo tak, det lyder da meget sjovt, men hvis det også bliver normalt, at kvinder æder de piller, hvor er vi så henne? På vej mod porno-town? I gang med at dyrke kemisk fremprovokeret sex med falsk rejsning og liderlighed købt i pilleform!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Ligesom på nettet
Der var engang, hvor sex også handlede om intimitet, nærhed, kærlighed, omsorg og alle de der gammeldags ord. Der var også engang, sex handlede om frigørelse og lyst. Nu handler sex om at kunne præstere, om at kunne have stiv pik så længe som muligt og for kvindens vedkommende at være så liderlig som muligt. Ligesom dem på nettet. Dem, der tager den helt ned i halsen til, de brækker sig. Dét er sgu frækt! Eller er det? Og er det dér, vi skal hen med hinanden, der hvor kærlighedsakten er en pornopræstation, hvor det gælder om at levere varen!?

Sex-tyranni
Jeg synes, det er grotesk, at vi skal spise piller for at kunne dyrke sex, når vi ikke har lyst. Bare for at føle os normale. Det er et led i et tyranni styret af en medicinindustrien, der udnytter folks seksuelle mindreværd. Hele den pilleindustri er med til at rykke standarterne for alle os med halvslappe, halvfede, helfede, halvstive javertusser, der pludselig skal føle os mindre gode. Det er for latterligt. Og helt ærligt, hvorfor skal vi have så pokkers meget lyst, hvis vi ikke har det? Hvad er det for et pres? Er det fordi, vi sammenligner os med dem på nettet, dem inde ved siden af, dem man hører om? Er det derfor, at det er blevet naturligt at sluge alle de piller?

Vær os selv
Prøv at høre, måske har vi ikke lige lyst til sex i dag, fordi vi er for trætte, stressede, sure på kæresten og irriterede over, at børnene fylder for meget. Måske er der nogle årsager, vi kan se på og gøre noget reelt ved. Grunde, der handler om, hvordan vi indretter vores liv. Måske skulle vi afprøve nye måder at leve vores liv på? Måske skulle vi gøre noget sjovt! Måske skulle vi nægte at lade os diktere af pornoindustrien og medicin-forretningsmændene!
Måske skulle vi bare være os selv!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Diskoteket/natklubben

Det er her, vi almindelige mennesker kommer, når vi går i byen. Her har vi taget pænt tøj på og måske skal vi også danse lidt, men vi møder ikke de supersmarte og rige fra Jetsetstedet eller de meget kloge og kreative fra Instedet.

Det er også det sted, der er flest af rundt om i landet inklusive København og de øvrige større byer.

Her kan alle slappe af, og du behøver at ikke foregive, at du er noget andet, end du er. Her er som regel pakket med mennesker, og musikken er lige så høj som på Jetsetstedet. Der bliver også tit talt meget på Diskoteket, men det foregår alt sammen råbende.

Kvinderne kan være alt fra sygeplejersker til overlæger, men ingen behøver at gøre sig til mere, end de er. Her er udseendet, din attitude og dit kropssprog det, du skal score på.

Der er ikke en decideret dresscode, men alle har klædt sig på til en bytur, så det forventes, at du også har. Du kommer ikke lige fra arbejde på Diskoteket, ligesom du heller ikke dropper ind i dit gallatøj, efter at du har været til forårsbal hos dronningen.

Baren er her tætpakket med mennesker, men det er vigtigt, at du får mast dig derop med det samme.

Her kan det også være svært at få kontakt med bartenderen. Ikke fordi du ikke er kendt nok på stedet, men fordi han/hun har enormt travlt. Så når det bliver din tur, så bestil med det samme 3-4 drinks. Plus det, du selv skal have.

De 3-4 drinks er nemlig ikke til dig selv. Dem får du på en lille bakke, og så stiller du dig hen, hvor du kan se, der er mest trafik på stedet. Her antaster du de kvinder, der fanger din interesse, og siger: ”Du skal da lige have en lille drink.” Eller: ”Må jeg ikke byde dig en drink?” På den måde får du næsten sikkert kontakt med et par kvinder.

Som på de andre steder kommer kvinderne også her i flok. Mindst to sammen ad gangen, så giv endelig dem begge en drink.

Uanset om du bliver i baren eller har stillet dig strategisk med dine drinks, så vil det hurtigt vise sig at være en stor fordel for dig, at stedet er så pakket og musikken meget høj. Noget så enkelt som at få navnet på den kvinde, du vil forføre, kræver, at du helt fysisk må trække hendes mund helt hen til dit øre og derved allerede som udgangspunkt har lavet den første omfavnelse!

Din personlige hygiejne er herinde ekstremt vigtig. Lugter du af sved eller har dårlig ånde – så er hun skredet, før du når at fortælle hende, hvad du hedder.

Så vær frisk i øjet OG lugt godt ud af munden!

Her har ingen noget overblik over, hvad der sker. Så hvis du har scoret og måske endda kysset en kvinde, der ikke var noget alligevel, kan du sagtens gå videre til den næste.

Og herinde må manden også godt danse! Det er i praksis fuldstændig ligegyldigt, om du kan eller ej, for dansegulvet vil også være så pakket, at hun kun kan se dit hoved. Og du får hende trukket væk fra venner og veninder (pikdetektorerne) ved at tage hende med ud på dansegulvet. Så har I to noget sammen.

Diskoteket er det sikre sted for scoring. Kvinderne er glade, ofte lidt fulde, og du kan gå fra den ene til den anden, til du finder hende, du vil have med hjem.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

3 hurtige:

-Glimt i øjet. Frisk ånde.

-Køb ekstra drinks på forhånd.

-Spørg efter hendes navn og læn dig tæt ind til hende, så du kan høre, hvad hun siger – og få den første omfavnelse allerede der!

JARGON

Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at jeg har bemærket en sjov lille forskel på de 4 forskellige typer scoresteder:

På værtshuset boller man. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men tror, det handler om, at værtshuskulturen i den her folkelige (og ikke helt lokale) form opstod i 60’erne, hvor alle de røde ungdomsoprørere skulle sidde og have håndbajere med de ”rigtige” arbejdere. Og dengang i den kollektive hippieverden, der bollede man!

På Jetsetstedet knepper man. Det tror jeg handler om, at rigtig smarte mænd knepper så mange kvinder, som de kan – for det er sejt i det her miljø.

På Instedet knalder man. Her må jeg tilstå, at det måske kun er i København, og at det, at man ”knalder”, måske er noget dialekt/jargon, som københavnere bruger.

På Diskoteket går man i seng med hinanden. Det handler måske om, at her kommer der rigtig mange ”pæne” piger, så man vil helst ikke forskrække dem eller skræmme dem væk ved at være for direkte i sproget.

Men der er altså noget om det. Og det fortæller også en smule om omgangstonen de forskellige steder.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Instedet

Det er her, de kreative og de kloge kommer. Og her er der også en dresscode. For tiden meget gerne stramme jeans, Converse-sko og T-shirt med et interessant print for mændenes vedkommende.

Alle har gang i en milliard projekter inden for film/tv/reklame/kunst. Men vigtigst af alt er, at her er man passioneret. Du kan godt gå herind, selvom du ikke føler dig kreativ som sådan, men så skal du have forberedt dig på, at den passion, du har – om det er vandreture i Sverige, Star Trek-serien eller motorcykler – skal trækkes helt op foran. For her er det næsten cool, hvis du er nørdet, så længe du er passioneret.

Det er nu også en god ide lige at have orienteret sig om de vigtigste film eller bøger og highlight-nyheder inden for kultur. Men her kan du ikke lyve dig til meget, fordi kvinderne ofte er begavede og gennemskuer dig. Så vær ærlig. Og tjekket!

Og du må endelig ikke flashe, at du er rig. Det kan have en nærmest negativ effekt, fordi du kun bliver målt på din intellektuelle kapital, din passion og din kreativitet.

Hvor du på Jetsetstedet skal overspille, skal du på Instedet underspille. Her er du cool. Og her går man op i, hvad folk laver. Du må meget gerne forinden have gennemtænkt, hvad dit formål med livet er – for det kan du godt blive spurgt om. På Instedet tænder kvinderne på mænd med passion.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Igen starter du i baren eller ved et af de høje cafeborde, du ofte finder på Instederne. Men du skal stå, så man kan se dig. Her kan du både drikke øl og i nogen grad drinks. Men ikke cocktails – det hører til på Jetsetstedet.

Du lader blikket glide lidt cool rundt i lokalet for at tjekke ud, hvor der kunne være kontakt. På Instedet skal du være helt sikker på, at der er kontakt, før du går over til det sted, kvinden sidder. Men du kan på Instedet også sagtens være ude for, at kvinden selv kommer op til dig.

Det er nemlig de intellektuelle og selvstændige kvinder, du møder her. Hvis ingen synes at være interesserede i dig, som du har stået der i baren et stykke tid – så glem det og opsøg et af de andre steder.

Hvis du kommer i dialog med en kvinde her, så vær for alt i verden ærlig. Lad være med at blære dig med din store viden om bøger, hvis det eneste, du ved noget om, er de tre anmeldelser, du læste i dagens avis. Hun gennemskuer dig lynhurtigt.

Hvis du først er kommet gennem første step og har haft en fornuftig samtale med en kvinde, så kræver Instedets kvinder også, at du har en god fornemmelse for, om hun vil med hjem i aften, eller du bare skal få hendes telefonnummer.

En god strategi er at følge hende hjem og få nummeret ved gadedøren, medmindre du er heldig og kommer med ind. Hvis hun hverken vil hjem til sig selv eller dig, så tag hende med på værtshus.

3 hurtige til instedet:

-Klæd dig rigtigt på.

-Stå centralt, hvor du kan ses.

-Vær 110% ærlig og 120% passioneret.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

# Fortsættes næste fredag.

Måske er jeg ved at blive gammel og mavesur, jeg ved det ikke, men der er noget, der går mig på. Det er tomheden. Eller rettere dyrkelsen af tomheden. Ja, og her snakker jeg om tendensen; at værdisætte flad mave og pænt hår helt latterligt højt. Nu skal vi næsten udelukkende elskes for at være slanke, lækre og velklædte. Vi søger kærlighed ud fra billeder og oplysninger om hinandens udseende, vi skamroser hinanden for det ydre, og vi ser ned på deller og rynker, vi ser på det med medlidenhed. Hvis du virkelig vil elskes, skal du sørge for at have muskler, glat hud og slankt maveskind! Hallo, hvad sker der lige for menneskeheden?

Trænings-selfies
Se nu bare Medina; en super sej sanger med følsomme tekster og en smuk stemme, der gang i hende, og hvad flasher hun dagligt på sin Instagram-profil? Bikinibilleder! Selfies fra træningsrummet! Billeder af mellemrummet mellem hendes lår! Medina er 32 år, og hun har masser af power, indhold og tanker. Hvorfor pokker føler hun, at hun bør fremvise maveskind? Har hun ikke mere ballast indeni, og er hun ikke for længst ovre det stadie? Klart, at de unge, magasinerne, tv-programmerne og stjernerne hopper med på bølgen; vi skal top-tunes, ha’ lavet make-overs og stramme ballerne. Først dér kan vi komme med på vinderholdet.

Lille røv eller stort hjerte?
”Hey, jeg har lige åbnet en pladebutik … og jeg har lige skrevet et digt … og jeg har lige været i Kenya for at bygge en skole.” Det var sådan noget, man kunne score på, da jeg var ung. Jeg ved godt, det er nogle år siden, men hey, vi rendte rundt og var dybt optagede af alle mulige og umulige projekter. Vi ville gøre verden til et bedre sted, og det ved jeg, at mange unge stadig bruger energien på. Det er bare så sørgeligt, at over hovedet på os alle svæver idealbilleder og krav om ydre perfektion. Og helt ærligt, jeg hader, når jeg hører VOKSNE mænd sige: ”Det vigtigste er, at kvindens røv ikke er større end dét her, (og så laver de den der målestok med to hænder og strittende lillefingre for at sige, at numsen ikke må fylde mere end en 7-årig drengs numse).” Tænk, at gå op i smal røv fremfor stort hjerte! Tænk, at vælge flad mave fremfor stor og skæv hjerne. Er det lige pludselig blevet moderne at være åndsforladt??

Lad os få en pause
Hvem er jeg? Hvem er vi? Er vi vores drømme? Er vi vores handlinger, vores medfølelse, vores fantasi, vores livsbegejstring, vores eventyrlige historier, vores oprør og vildskab? JA, vi er! Vi er fulde af lidenskab hele bundtet. Vi længes, lider, elsker, hader og græder! Lad os for dælen dele livets kampe og lykkestunder med hinanden, lad os hjælpes ad med at få hinandens liv til at blomstre og gi’ fingeren til plastic-maveskind og små røve. Vi er ikke dyr. Vi er mennesker. Vi kan skabe! Vi kan elske hinanden igennem ild og vand. Vi kan redde liv og flytte bjerge. Vi kan lave musik, flyve til månen og måske kan vi forskønne denne verden. Gid vi ku’ få en pause fra reklamer, magasiner, billboards og alle de latterlige billeder på ydre perfektion. Bare et halvt års pause! JA. EN PAUSE: Hvad ville der så ske? Lad os prøve!!

Jetsetstedet

Jetsetstedet kan både være et diskotek, en klub og en meget fancy bar. Kendetegnet er, at der altid er en dørmand og et sindssygt langt cocktailmenukort med priser, der får skyskraberne i Dubai til at ligne afrikanske lerhytter. Der er også meget tit et avanceret rangordenssystem for, om man overhovedet kan komme ind. Især i landets største byer som København og Århus. Der er en gæsteliste, en bagindgang for VIP’er, en kø for dem, der er på gæstelisten, en kø for dem, der ikke er – samt en dørmand, der uden hensyn til køen vinker folk direkte ind, hvis de er lækre, dyre eller kendte nok.

På Jetsetstedet er det til gengæld ligegyldigt, om du er hurtig i replikken eller sjov og interessant. Her gælder kun én ting: Du flasher, at du har succes. Det kan være, og er oftest, at du viser, at du er stinkende rig. De andre to muligheder er, at du oser af magt eller er kendt.

Med andre ord: Her handler det ikke om, hvem du er. Det handler derimod om, hvem de er – og de skal føle, de er noget mere pga. dig! Her er kvinderne Posh-style: tynde, lårkorte, dullede og parfumerede. Det er primært engangsknald, men kan sagtens blive et fast forhold, hvis du rent faktisk er det, du foregiver at være!

Fordi Jetetstedet handler om at flashe, at man er ved muffen, er det ekstremt vigtigt, at du er klædt dyrt og lækkert på. Der er alligevel ingen, der kan høre, hvad du siger, fordi den tjekkede dj sætter technopoppen enormt højt. Så det er udelukkende, hvordan du ser ud, og hvordan du fører dig frem, der tæller.

Hvis du er kommet ind, er det allerede en lille sejr. Næste træk er så at få dig mast op i baren – og er du ikke et kendt ansigt på stedet, kan det vare meget lang tid, inden bartenderen får øje på dig. Derfor er det en god ide med en plan, når det endelig sker.

OG DU SKAL IKKE HAVE EN HÅNDBAJER! Hvis du står på Jetsetstedet med en øl i hånden, er der stemplet ”looser” så tykt i din pande, at du kan opgive alt om at forføre kvinderne herinde.

En temmelig dyr, men sikker, måde at score på her er, at du i baren bestiller en magnumflaske Champagne og 10 glas. Det koster kassen, men det er en garanteret kussemagnet, og du vil lynhurtigt blive omringet af 10 kvinder, der alle er meget interesserede i dig. Du skal naturligvis tjekke ud, at der ikke står en eller anden hot celebrity i baren på samme tid, for herinde vinder han altid! På samme måde skal du også sikre, at der ikke er en anden, der lige har brugt magnumchampagne-tricket, for så er du i konkurrence med ham om de lækreste piger.

Men hvis du er den eneste, der gør det, har du opmærksomheden fra alle kvinderne i området.

Så handler det om at score hurtigt (medmindre du har råd til endnu en magnumflaske!). Men det plejer ikke at være svært at foreslå en af pigerne, at I skal gå et sted hen, hvor man bedre kan snakke sammen. F.eks. hjem til dig! Eller til et mindre sted. Det vil under alle omstændigheder være billigere end endnu en stor flaske af de dyre bobler.

Her gælder det, at du skal have forberedt, at I kommer hjem til dig. Der skal være whisky, cognac, måske lidt lækkerier i køleskabet, for har du scoret hende (eller dem) på Jetsetstedet, skal du holde din facade som supertjekket og ovenpå også hjemme hos dig selv. Hvor du naturligvis har gjort rent og lagt nyt sengetøj på. Ellers går hun igen!

En af metoderne til at score hurtigt er at udvælge den kvinde, du vil have, og så sige til hende, at du ved lige præcis, hvilken slags drink hun kan lide.

Her skal du så have gjort dit hjemmearbejde.

Du skal, inden du går på Jetsetstedet, have eksperimenteret lidt med en cocktailbog, så du rent faktisk har kreeret din egen drink. Den bestiller du til kvinden, og når hun spørger, hvad det er, kan du give hende dit eget navn på drinken. Specielt kreeret til hende. Totalt overdrevent blær, der viser, at du har styr på tingene og gerne vil gøre noget specielt for lige hende. Det lyder næsten banalt. Men det virker!

Det er også vigtigt at understrege, at på Jetsetstedet må man gerne kysse! Så en tur på dansegulvet eller over i hjørnet kan hurtigt afgøre, om hun er klar til ”your very own special drink” eller måske til at gå hjem til dig med det samme!

3 hurtige tips til jetsetstedet:

1. Bestil en magnumflaske champagne i baren.
2. Overrask med din egen hjemmedesignede drink til kvinden, du vil score.
3. Få hende hurtigt med ud … og med hjem!

# Fortsættes næste fredag.

I dag ringede Snehvide helt fortvivlet. Hendes elsker Jupiter har ikke ladet høre fra sig i flere dage.

End ikke en lille sms.

”Hvordan kan han byde mig det, med alt det, jeg har fundet mig i fra hans side? Tror du slet ikke, han er interesseret i mig længere?”

”Der er kun gået fire dag, siden han spiste hos dig, er der ikke?”

”Det er da rigeligt tid. Han kunne have sendt en sms med tak for sidst.”

”Du sagde, du ikke var forelsket i ham, men nu lyder du da alligevel ret vild med ham.”

”Åhr, jeg ved det ikke. Jeg kan ikke finde ud af en skid. Måske er det bare min stolthed, der siger, at han skal tigge mig om lov til at se mig igen. Er det ikke helt almindeligt høfligt, at man lige sender et lillebitte tak til den kvinde, man har bollet på køkkengulvet i flere timer? Eller er det mig, der er gammeldags?”

”Måske er det bedst, at du glemmer ham og sætter nogle nye gryder i kog. Du har fået det, du ville have, nu skal du videre. Der kommer altid en sporvogn mere.”

”En sporvogn? For fanden, Jakob, dine billeder. Hvordan kan du få sporvogne til at passe sammen med gryder?”

”Det, jeg mener, er, at der er masser af mænd derude, som vil være vilde med at bolle med dig.”

Lidt senere på dagen hører jeg igen fra Snehvide. Hun skrev i en sms til mig: Sendte alligevel et par ord til Jupiter. Han svarede, at han vil have mig, snart, og næste gang må jeg ikke have trusser på.

Black and white photo of young caucasian couple

Man kan have et parforhold på utrolig mange måder. Her taler jeg slet ikke om, hvilke personligheder man har, men om selve konstruktionen af parforholdet.

Historisk set er parforholdet en pagt, man laver med hinanden. Helt traditionelt en ægtepagt. Og som sådan ikke stort forskellig fra andre pagter eller kontrakter, vi indgår. Pensionspagt, forretningspagt, overenskomster, kontrakter.

Man stiller et sæt spilleregler op, som alle er orienterede om, og som alle er indforståede med.

Den mest traditionelle parforholdskontrakt er ægteskabet. Her har dels kirken defineret, hvad man må og ikke må i parforholdet. Dernæst har der været samfundsmæssig fornuft i at bakke op om ægteskabet, da det har skabt ro og tryghed for især kvinderne og børnene.

Men verden har jo ændret sig. Meget få danskere har et så religiøst livssyn, at den kirkelige ægteskabspagt giver nogen dybere mening. Og samfundsmæssigt tjener kvinden i dag tæt på det samme og ofte ligefrem mere end manden og kan sagtens forsørge sig selv.

Så den traditionelle ægteskabspagt er ikke længere logisk, og derfor eksperimenterer vi helt naturligt med andre former for parforhold.

I 60’erne gik der voldsomt mode i at eksperimentere. Derfor er mange af os i dag en del af skilsmissegenerationen. Det var det store opgør med kernefamilien. Og når de så blev skilt, kunne de hade hinanden i 15-20 år, fordi skilsmissen tit var ønsket af den ene part og ikke den anden. Og ikke mindst fordi det var helt nyt, og de ikke anede, hvordan de skulle håndtere en skilsmisse.

Næste generation, skilsmissegenerationen, har så lært, at sandsynligheden for, at man bliver sammen hele livet, er stort set lige så stor, som at man får en rumrejse. Vi er blevet meget bedre til at leve i fred og fordragelighed med vores ekser. Ingen vinder ved det årelange had, så man kan lige så godt slappe af med hinanden.

Og i dag er det ekstra vigtigt, at man er god til skilsmisse, for jo ældre man bliver, jo flere ekser kan man have med på slæb. Og så kan det blive temmelig anstrengt, hvis man skal gå og hade dem alle sammen – eller de hader dig.

Og vi eksperimenterer og undersøger endnu mere end vores forældre med, hvordan man kan leve sammen på andre måder end i det konventionelle ægteskab.

Et parforhold får helt klart en ekstra dimension, hvis der også er børn involveret. Så bliver det endnu vigtigere – også for børnene – at der er klarhed over, hvordan reglerne er i det moderne og måske meget alternative parforhold.

Men der findes ikke noget parforhold, der er rigtigt eller forkert. Ikke noget, der er bedre end andet. Der findes kun DIT forhold, og det eneste vigtige er, at du og din partner fungerer i det.

Vores bedsteforældres kernefamilie har spillet fallit som den ultimative model. Nu skal du og din partner finde ud af, hvad det er, I søger.

Mange konflikter i parforholdet handler om, at vi definerer det som en patentering af seksualiteten. De reelle udfordringer handler sjældent om Ikea-møbler eller vasketøj, men om den arv, vi stadig bærer fra vores bedsteforældres ægteskabspagter: Når vi er kærester eller gift, så har du KUN sex med mig!

I alle andre forhold i vores liv er vi blevet vant til en meget stor frihedsgrad. Vi svinger dankortet, når vi vil købe noget. Hvis vi vil have en bil, køber vi en. Vores singleboliger er fuldt udstyrede som et rigtigt hjem. Vi har stort set frihed til at gøre, hvad vi vil. Vi beslutter selv uddannelse, arbejde, bolig.

Men i parforholdet hænger vi fast i den gamle dogmatik om, at hvis du er min kæreste, kan du ikke have sex med andre.

Der er friheden ikke helt fulgt med – og det kan være et meget væsentligt område at tale om, når man starter et parforhold op. Som nyforelskede har man næppe lyst til at være sammen med andre. Men hvad er hendes holdning generelt til emnet? Og hvad er din?

Jeg har her lavet en liste over de modeller, jeg kender til. Mange af dem kan også kombineres med hinanden, ligesom man i et parforhold kan veksle mellem forskellige måder at være par på gennem årene. Det vigtige er i virkeligheden bare, at man har talt om det inden. At man har forventningsafstemt, hvordan det skal fungere for begge og forholdet, så der er åbenhed og rene linjer. Det skaber nemlig tryghed og forøger den tillid og den nærhed, der er vigtig for, at et parforhold fungerer.

Jeg har lige talt med Snehvide.

Aftenen med Jupiter var underlig, sagde hun. Han kom ind ad døren hjemme hos hende, satte sig ved bordet og huggede maden i sig. Mens de spiste, spurgte hun ham ud om hans liv, og han fortalte villigt, men spurgte ikke hende om noget den anden vej.

Efter middagen rejste han sig pludselig og bad hende tage kjolen af og sætte sig ned på hug. Det gjorde hun.

Så tog han sin pik frem og beordrede hende til at sutte den. Rimeligt grænseoverskridende.

Hun gik i gang, mens han instruerede hende undervejs. Sådan og sådan. Brug tungen lidt mere. Hurtigere nu. Endnu hurtigere. Og så lidt langsommere.

På et tidspunkt ringede hans mobiltelefon.

Bliv siddende, sagde han og trak pikken ud af hendes mund. Du rører dig ikke, ellers kommer jeg tilbage og voldknepper dig. Og så gik han ud og tog telefonen og snakkede længe.

Snehvide blev siddende på knæ i bh og trusser med armene hængende ned langs siderne. Snart begyndte det at gøre ondt, men hun turde ikke rejse sig.

På den ene side brændte ydmygelsen i hende, men det samme gjorde ophidselsen. Hun kunne ikke genkende sig selv. Her sad hun, en kvinde, der fandeme nok kan finde ud af at tjene sine egne penge og klare sig selv, og så nød hun at lade en selvoptaget mand som Jupiter bestemme over sig. Hun blev siddende i ti minutter, før han kom tilbage og beordrede hende til at afslutte arbejdet. Så fik han hende til at rejse sig op, flåede bh’en og trusserne af hende, lagde hende ned og bollede hende på køkkengulvet. Han tog hende både forfra og bagfra. Nev i hendes kridhvide hud, hev i hendes kulsorte hår og suttede hårdt på hendes brystvorter.

”Er du forelsket i ham?” spørger jeg, da hun fortalt alt, hvad der var at fortælle og hiver efter vejret, ophidset igen.

”Nej,” næsten råber hun. ”Det har intet med forelskelse at gøre. Jeg er ikke engang sikker på, jeg vil se ham igen. Slet ikke. I virkeligheden har jeg nok bedst af ikke at se ham igen.”

Tit og ofte kaster vi os i forelskelsens rus lige direkte ind i parforholdet uden overhovedet at sætte spørgsmålstegn ved, hvilke forventninger vi har – både til hinanden og til parforholdet.

         Langt de fleste har jo nogle drømme om, hvordan deres perfekte liv skal være. Og de drømme bliver den nye partner automatisk puttet ind i.

         Og så glemmer vi, at parforholdet er et projekt.

         Forestil dig, at man beder to mennesker om at bygge en helligdom, uden at man har talt om værdier og forventninger. Hvad nu, hvis den ene er muslim og gerne vil have en masse minareter, mens den anden er russisk ortodoks og gerne vil have forgyldte kupler overalt? Det byggeri er der altså ikke nogen fremtid i!

         Så man bliver altså nødt til først at tænke lidt rationelt logisk, inden man begynder det måske største projekt i sit liv.

         I den forretningsmæssige projektverden siger man, at succes, det er noget, man planlægger sig til.

         Det er muligt, at det kan give lidt angstfornemmelse for, at romantikkens magi forsvinder, hvis man skal forventningsafstemme med hinanden, før man overhovedet er begyndt.

         Jeg siger tværtimod!

Det er jo præcis, mens man er lykkelig og forelsket, at man har det følelsesmæssige overskud til at være på forkant med nogle af de problemer, der kan opstå senere hen.

         Forelskelsen er en nu-oplevelse, hvor man giver sig hen i lykke og liderlighed, mens vi til parforholdet ofte knytter meget konkrete drømme: Hvor mange børn vil jeg have, hvordan vil jeg bo, hvilke venner skal vi have, hvordan holder vi ferie …? Og fordi det er så konkret, er det også let at tale om.

         Er vores forhold f.eks. monogamt? Skal det have en tidsafgrænsning? Skal vi have et polygamt/åbent forhold? Skal vi bo hver for sig? Skal vi have fælles økonomi? Holder vi jul hjemme, hos svigermor eller rejser vi?

         Det monogame parforhold er på retur, mens living together apart eller flere soveværelser, sammenbragte familier og andre mere anderledes parforhold bliver mere og mere normen.

         Så hvorfor ikke tage tyren ved hornene, så man er sikker på, hvad den anden vil – og at det virkelig er et menneske, man vil kaste sig ud i parforholdsprojektet med?

         Forventningsafstemning kan jo netop skabe en større tryghed og dermed en større chance for succes – i forholdet.

         Hvordan skal man være par?

#Fortsættes

Du bliver nødt til at tage en beslutning om, hvor du vil gå hen at score, før du går i byen. Dels er der enormt store forskelle på, hvilken prisklasse du havner i. Dels kan det være vigtigt, at du er klædt rigtigt på, og så er det også vigtigt, at du ved, hvilken type kvinde du vil gå efter – og at du er forberedt på mødet med lige præcis hende.

Ligesom med kvindetyperne vil jeg mene, at der groft inddelt er 4 slags steder, du kan gå i byen og forføre kvinder:

Værtshuset, der her er ment mere som det sted, man hænger ud, og hvor man både møder stamkunder, men også alle mulige typer – fra direktøren til gymnasiepigerne og de smarte reklamefolk.

Instedet, der hvor de kreative i området hænger ud og – ikke mindst – networker.

Jetsetstedet, hvor de rige, berømte og ofte også ret unge kommer.

Og Diskoteket/Natklubben. Hvor alle kommer for at snakke med hinanden, møde mennesker, have det sjovt – og danse!

         Du finder de 4 forskellige steder overalt i landet. Uanset om du bor i hovedstaden eller i provinsen. Bor du i en af de mindre provinsbyer, skal du muligvis tage til en af de større byer i området for at finde jetsetstedet.

         Og husk så lige, at for alle steder og alle former for scoring er det absolutte must, at du er generøs, velsoigneret og i stand til at lytte interesseret og stille relevante spørgsmål tilbage til kvinden, du har udset dig.

Værtshuset
Her tænker jeg ikke på stamstedet, hvor det sjældent er hyggeligt at gå alene hen – hvis der sidder en lækker dame der, så sidder hendes meget store bodybuilder af en mand, der lige er kommet ud fra fængslet, der nok også!

Men det er stedet, der ligner det traditionelle værtshus med lerkrukkelamper og træstole om runde borde og er så tilrøget, at du næsten kan tro, du er havnet på et silderøgeri på Bornholm.

Det er også her, den gamle dranker fra torvet lige nu sidder og rafler med en mand i Armani-jakkesæt, mens det første, du hører, er bartenderen, der skælder ud over, at et par smarte unge studiner tror, de kan få en caffe latte i baren!

Her er der alle mulige slags kvinder. For her mødes alle mulige folk, enten før og som regel efter, at de har været på et af de andre steder.

Værtshuset er som regel propfyldt allerede fra ved 22-tiden, og løbende gennem aftenen og ud på natten (for det lukker sikkert først sent) kommer der flere og flere til.

Her er der ingen dresscode overhovedet. Du kan have jeans og en sweater på eller det dyre Armani-sæt – det er lige meget, for på Værtshuset er man ligeglad med, hvor rig eller fattig du er. Her er det vigtigste, at du er imødekommende. Alle taler med hinanden på kryds og tværs, og du har også lov til at falde ind i samtaler og endda gå hen til et interessant bord og sætte dig, hvis du har lyst.

Det bedste udgangspunkt på Værtshuset er at stille sig i baren og bestille en øl. Endelig ikke noget fancy med drinks eller cocktails, men en ganske almindelig håndbajer eller en fad.

Nu kan du så stå og danne dig et overblik over, hvem der er på Værtshuset, og hvor der sidder kvinder, du finder interessante.

Det er her, du skal være meget opmærksom på øjenkontakten, når du lader dit blik køre et par gange rundt i lokalet.

Når du så har tjekket ud, at der sidder en spændende kvinde ved et bestemt bord, kan du rykke lidt tættere på det bord. Hvis du er meget åben som type, kan du sagtens spørge direkte, om du må sidde ved deres bord.

Du kan også stå lidt i høreafstand og lytte med til deres samtale – måske falder snakken på et emne, du naturligt kan falde ind i.

Sidder der andre mænd ved bordet, er det vigtigt, at du taler til dem først. Det er dem, der er din entrebillet til at komme tættere på kvinden, du har i søgelyset.

Mændene i selskab med kvinder, de kender, fungerer som en slags pikdetektorer. Hvis mændene synes, du er latterlig, eller din mission alt for gennemskuelig, så aflæser kvinderne i selskabet det lynhurtigt, og så bliver du ikke accepteret.

Men i det hele taget er det en utrolig enkel måde at skaffe sig ”venner” og adgang til selskaber på værtshuse på.

Du kan f.eks. for en overkommelig pris købe en omgang til bordet. Det vil sikre, at mændene synes, du er en guttermand – og at du er velkommen i selskabet.

Nu er du så bænket. Du kan allerede med det samme begynde med de små blikke til kvinden, du er interesseret i, men så diskret, at hun nærmest er lidt i tvivl om, om det er rettet mod hende. Og det er slet ikke hende, du skal starte med at tale med.

Det er veninderne. Pikdetektorgruppe 2.

Hvis veninderne synes, du er for direkte og gennemskuelig, mister de sympatien for dig, og igen: Det gør den udvalgte også.

Så første træk er at starte en samtale med en af veninderne. Men endelig ikke for intenst. Hun må ikke blive så interesseret i dig, at de andre veninder – inklusive den udvalgte – bakker ud for at give plads til den forkerte. Men få veninden til at grine, spørg hende om noget, der kan være en fællesinteresse, så I får en samtale i gang. Når veninden er afvæbnet og har lagt mistroen til den ”nye fremmede” i flokken på hylden – så rejser du dig og går på toilettet!

Fidusen her er, at mens du er væk, kan du være sikker på, at kvinderne taler om dig. Veninden vil måske sige, at han er da rigtig sød/sjov/interessant, alt efter hvordan dit udspil nu har været.

Og helt op til dette punkt har du holdt dig for øje, at din taktik udelukkende har handlet om at afvæbne pikdetektorerne: mændene og veninderne.

Hvis først gruppen synes, du er o.k., så synes den kvinde, du har udvalgt, det også.

Ekstrabonus ved denne metode er, at du gennem snak med mændene og veninden har fået et arsenal af viden om kvinden, du vil forføre. Så, når du er tilbage fra toilettet, er det let at starte en samtale med hende.

Nu er det så, du skal huske på de 4 kvindetyper og score hende efter den kategori, hun passer ind i.

Hvis du bor i nærheden, er det altid et trumfkort at invitere hele selskabet hjem til afterparty hos dig.

Her er der så mulighed for, at det bliver meget sent, men stadig er der god chance for at få din udvalgte kvinde listet ind i soveværelset. Og hvis hun – og du selv – er for træt eller fuld til sex den nat … ja, så ligger hun jo og hygger ved siden af dig næste morgen!

3 hurtige tips til værtshuset:

– Køb adgang til kvindens selskab med en omgang fra baren.

– Gør dig gode venner med først mændene, så veninden og først til sidst kvinden, du vil forføre.

– Bliver det nødvendigt, så inviter til afterparty hjemme hos dig selv.

# Fortsættes næste fredag.

I formiddag ringede Snehvide til mig. Hendes nye elsker, Jupiter, har inviteret sig selv på middag.

Hun foreslog ham, at hun kunne købe noget thai-takeaway med på veje hjem fra arbejde.

Men det ville han ikke lade sig nøje med. Han ville have hjemmelavet mad, sagde han. Ellers kunne det være lige meget. Da jeg talte med hende, havde hun netop ringet til sit arbejde og meddelt, at hun ville tage en halv fridag, så hun kunne nå ud og købe ind.

”Tager du en halv fridag for en mands skyld?” kan jeg ikke lade være med grinende at drille. ”Så må han kunne noget.”

”Han kan noget. Jeg fortalte dig det ikke sidst. Men … jeg fik nogle orgasmer sammen med ham, som… jeg … det var, som om de vækkede et vildt dyr i mig. Og de sad i kroppen og nynnede og trallede og sang i vilden sky i flere dage efter. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg har ikke kunnet tænke på andet, end at jeg vil opleve dem igen. Men samtidig er jeg også bange for, om jeg skal miste mig selv i dem. Tænk, hvis jeg ikke kan komme tilbage til mig selv bagefter.”

”Var det så voldsomt?” spørger jeg misundeligt.

”Finder jeg mig i for meget. Er jeg kommet for langt ud? Skal jeg sige til ham, at det er takeway eller intet?”

”Nej, tag det nu som en kulturrejse. Prøv det, oplev det. Du er i gang med at udvide dine horisonter, og du kan lige så godt smage retten helt igennem i stedet for bare at nippe til den.”

”Du har ret. Hvad tror du, en som han er vild med at spise?”

”Muslinger. Dem går du aldrig galt i byen med. Muslinger og champagne, det passer til dit nye undertøj og de højhælede sko.”

Nu åbner skolen igen sine døre efter sommerferien, ligesom universiteterne og gymnasierne. Så skal de unge stræbsomme til det igen. På jagt efter høje karakterer. Og det er især pigerne, der vil gøre alt for at leve op til de høje krav. Fænomenet; 12-tals-pigen. Hun læser og læser og skriver de rigtige rapporter, uden at det nærer hende, for hun ved ikke, hvad hun skal bruge sin viden til, hun aner ikke, hvad hun vil med sin uddannelse, men hun ved én ting: Hun vil have sit 12-tal!! Det giver et kick at få et 12-tal, det er en social værdi, og de høje karakterer hjælper hende til at føle sig værdsat.

Kropskampen
Men ikke nok med det. Efter skoletid skal hun til crossfit og spinning. For det er ikke kun 12-taller, det handler om, der er andre tal, der også skal jagtes; de rette tal på vægten. Den unge pige vil holde sig slank, fit og lækker, for hvis hun har styr på sig selv og sit mavefedt, føler hun sig succesfuld. Det er en social værdi at have en perfekt krop, man kan flashe på Facebook og Twitter, problemet er bare, at 30 % af de unge piger lider af spiseforstyrrelser, de lever i en kamp mod sig selv og deres destruktive tanker. Men hvorfor? Fordi den usikre unge pige ikke føler sig værdsat og elsket af omverdenen, som den hun nu engang er.

Skønhedsfængslet
Efter skole og træning går turen så til festerne om aftenen. Her handler det igen om at være lækker, se ud på en bestemt måde, så hun kan få bekræftelse fra det modsatte køn; score de rigtige fyre og have sex med de rigtige. Igen; jagte idealer, gå efter fælles stereotyper og fælles standarter for, hvad der er rigtigt og forkert, lækkert og kikset, in og yt. Den unge pige gør, hvad hun kan for at forfølge de snævre idealer. Hun lever i et medieskabt skønhedsfængsel og er i bund og grund understimuleret. Tomhedsfølelsen forsøger hun at skjule ved at gøre sig ”perfekt” og ved at løbe væk fra den ubehagelige fornemmelse det er ikke at føle sig god nok, som den man er.

Bryder sammen
Jeg ved godt, jeg lyder som en sortseer lige nu. Og hey, jeg snakker altså ikke om hende, du kender, der lige har fået 12 i geografi. Jeg snakker om en tendens, en samfundstendens! En universitetsprofessor fortalte mig for nyligt, at hvis de unge piger ikke får høje karakterer, bryder de sammen, og hvis de får stillet et spørgsmål til eksamen, der ikke lige omhandler det stof, de har læst, er de lost, og filmen knækker. De tror, det hele handler om præstation og perfektion. Det er dét, de har lært. Universitetssystemet har ikke kreativiteten i højsæde. Platons ord; KEND DIG SELV, er en by i Rusland. Den unge pige er understimuleret rent menneskeligt, hun har ikke lært at engagere sig kreativt, frit og personligt, hun er ikke blevet mødt i sine følelser, hun er ikke blevet inspireret til at skabe og hun er ikke blevet rummet som det lidenskabelige menneske, hun ér.

Lad kreativiteten blomstre
I stedet for at rose de unge piger for deres vægttab og deres 12-taller og alle de andre ting, der udspringer fra mindreværdet, bør vi som samfund fremme det engagerede menneske! Vores kollektive værdier bør handle om kreativitet og engagement, for når vi engagerer os, skaber vi noget unikt og personligt, og dét skaber værdi indeni, som skaber værdi for andre. Vi bør dyrke det indre, det lidenskabelige, fremfor at dyrke facaden, det perfekte og dygtige. Fjern de latterlige karakterer, drop den fabriksagtige måde vi masseuddanner de unge på! Lad for pokker sårbarheden være en smuk del af livet, lad kreativiteten blomstre og lad os gøre den her verden til et mere menneskeligt sted at være. Sæt de unge piger (og drenge) fri!!!!

Publiceret i Politiken 12. august

Lighedsforholdet

De er vilde med hinanden, fordi de er meget ens. Nogle gange endda så fysisk, at de ligner et søskendepar. Men mest fordi de har samme interesser, samme humor, samme værdier.

Her bliver man forelsket i hinanden, fordi man kan spejle sig selv i partneren. Og det kan være et utrolig harmonisk forhold, så længe man spejler sig i ligheder, men meget problematisk, hvis der kommer noget ukendt ind i forholdet. Hvis den ene part udvikler sig i en anden retning, bliver begge utrygge, fordi den anden ikke forstår det.

Et eksempel kunne være de unge studerende på samme fag, der bliver voldsomt forelskede på universitet. Deres karriereambitioner er de samme, de dyrker evt. samme sport, har stort set samme venner og kan lide at lave det samme i deres fritid. Stormende forelskelse bliver til kæresteri og derefter ægteskab med et par små børn. Pludselig er hun mere optaget af børnene og familiens overlevelse, mens han kører med karriereklatten og ikke forstår, at hun vitterlig gerne vil gå hjemme et par år. Eller hun fortsætter karrieren på samme niveau, og han forstår det ikke, fordi han troede, de var enige om at sætte fokus på børnene og familien.

Forældreforholdet

De fleste, tror jeg, har været gennem mindst ét forældreforhold. Nogle er måske stadig i det, og nogle skal måske være der resten af livet, fordi partneren er ”den eneste ene”. Det er den helt klassiske, hvor vi finder en partner, der minder om vores mor eller far. Klicheen er naturligvis den meget ældre mand og den unge kvinde, men forældreforholdet har faktisk intet at gøre med aldersforskel. Vi finder en kvinde, der minder om mor, og når parforholdet begynder at fungere, kopierer vi ubevidst alle de gode ting, vi kan huske fra vores egen barndom.

Jeg kan selv få helt kuldegysninger, når jeg ser på fotos af mine tidligste kærester, fordi de faktisk ligner min egen mor helt fysisk! Så forældreforholdet er ofte de tidlige forhold, vi oplever. Det, der kan gå galt her, er selvsagt, at man også kan komme til at kopiere de dårlige ting fra ens egne forældres parforhold. Opførte din far sig som en tyran, ender du måske selv med at blive det, og var din mor dominerende, bliver din kvinde måske det samme. Man kopierer ubevidst, hvad man kender – på godt og dårligt.

Lærerforholdet

Det her er et forhold, der er baseret på udvikling. Den ene part ved eller kan noget, som den anden gerne vil lære. F.eks. kan det ofte være tilfældet, at når en kvinde beskyldes for at have bollet sig til en karriere, så er det i virkeligheden, fordi hun rent fysisk blev forelsket i den mand, der kunne lære hende noget om den branche, hun gerne ville ind i. Et andet eksempel kan være manden, der meget gerne vil stifte familie, men som aldrig har følt, han kunne begå sig omkring børn. Så møder han kvinden, der er fantastisk med børn, og forelsker sig, fordi han håber at kunne lære, hvordan man bliver god til børn. Det kan også være den introverte, generte mand, der forelsker sig i den ekstroverte, flamboyante og højtråbende kvinde, fordi han håber, at han gennem hende kan lære at blive lidt mere synlig og ekstrovert. Problemet med lærerforholdet er, at det har en udløbsdato. På et tidspunkt har man jo lært, hvad man skulle – og så vokser man fra hinanden.

Konkurrenceforholdet

Det er meget typisk karriereparret, der udvikler et konkurrenceforhold. Begge er meget arbejdsomme og får noget fra hånden. De vil hele tiden overraske og imponere hinanden i klogskab, hurtighed, indtjening eller ansvarlighed. Det gode ved det forhold er, at det rykker! Man skal konstant konkurrere og konstant tage initiativ. Her er det utrolig vigtigt, at konkurrencen ikke bliver irriterende. Den skal være motiverende, så begge bliver opstemt af energi. Det farlige ved konkurrenceforholdet er selvsagt, at konkurrencen kan blive for stor, så den bliver ondskabsfuld, destruktiv og indædt.

Det kan være supersjovt at konkurrere om, hvem der kan lave den bedste madpakke, men det kan også blive anstrengende, hvis der kommer lidt træthed og sarkasme ind i foretagendet. Så man hoverer i stedet for at begejstre. Konkurrencen må ikke kamme over – den skal være en leg.

Forskellighedsforholdet

”Opposites attracts.” Her er man fascineret af hinandens modsætninger. Det kan igen være den stille, introverte mand, der falder for den højtråbende, ekstroverte kvinde – men ikke, fordi han nærer noget ønske om selv at blive sådan. Han er bare fascineret af, hvor forskellig hun er, og hun er ditto fascineret af hans stille væsen. Her er der en del forhold, hvor kvinden har en langt højere uddannelse og indtjening end manden. Det er også her, man finder utrolig forskellige personligheder, der supplerer hinanden som yin og yang. Det er faktisk også ofte de mest sexede forhold, fordi den dynamik, forskellighederne repræsenterer, også kan bruges i soveværelset.

Men man kan selvsagt også blive FOR forskellige, da de dybere værdigrundlag kan blive afgørende for, om man holder op med at være fascineret af den anden.

Den meget intellektuelle kvinde, der altid analyserer, hvad hun oplever, forelsker sig vildt i den meget kontante mand, der altid ser tingene i sort og hvidt. Og begge synes, den andens anskuelser af verden og handlemåder er dybt fascinerende og befriende, fordi det er en modsætning.

Jeg er som sagt ret sikker på, at du sagtens kan genkende dine tidligere og dit nuværende forhold i en af ovenstående beskrivelser. Og fred være med det. Det, der er interessant her, er, hvilke skyggesider du skal være opmærksom på:

Forældreforholdet: Det er skønt, at du har fundet inspiration i de gode sider i dine forældres parforhold. Skyggesiden er, at du måske også gentager de dårlige mønstre!

Lighedsforholdet: Dejligt, at du har fundet en kvinde, der forstår dig og ligner dig i ét og alt. Skyggesiden er, at I kan blive så lukket inde i jeres parforhold, at tosomheden bliver til ensomhed. I er forsvundet ind i hinandens ligheder og er nærmest blevet én person – så hvor er der modspil og oplevelse?

Lærerforholdet: Super, at du har fundet kvinden, der bare kan det med børn – og du suger til dig. Eller at hun synes, din enorme viden om medicin er fantastisk, og elsker at høre dig fortælle om dit job. Men pas på med uligevægten i forholdet. Eleven kan enten blive bedre end læreren – eller afhængig! Det, man vil lære, kan være så svært, at man aldrig får det lært. Alligevel bliver du (eller hun) hængende, fordi du tror, du bliver nødt til at blive for at lære det.

Konkurrenceforholdet: Det er sjovt at have en kvinde, der konstant giver dig kamp til stregen. Men vær opmærksom på, at I kan løbe så hurtigt, at I løber fra hinanden – eller den ene løber væk! I stedet for at begejstre hinanden med kundskaber kan I ende med at hovere over hinandens mangler.

Forskellighedsforholdet: Det er da fantastisk, som din verden nærmest bliver dobbelt så stor, når du er sammen med den kvinde, der er din diametrale modsætning. Det nyder I begge godt af. Men forskelligheden kan også blive så stor, at I slet ikke kan forstå hinanden – og på sigt nå hinanden. I mister gensidighed og bliver fremmede for det menneske, I skal være allertættest med!

Det er meget muligt, at du vil opleve, at du ofte render ind i én bestemt kategori af parforholdstyper, og du kan måske også genkende faldgruberne og ved, hvorfor det tit ikke har fungeret i længden for dig.

Så brug din viden retrospektivt.

Få en forståelse for, hvem du er, og hvad du leder efter, ved at lave dit eget lille kærlighedscurriculum. På den måde kan du blive bedre til at forudse, hvad der kan gå galt i dit nuværende eller kommende forhold – og måske foregribe og forhindre det!

Du kan vælge den kvinde, du vil have. Du kan beslutte, om I skal være et rigtigt par. Du kan endda i samråd med hende aftale, hvordan jeres forhold skal være. Men ingen af jer kan på forhånd beslutte, hvilken parforholdstype I skal have.

         Selvfølgelig kan der være helt tydelige tegn på, at det vil blive et forældreforhold, et konkurrenceforhold eller et lærerforhold. Men det kan I meget sjældent ændre på – for det har ofte været en del af kernen i selve den attraktion, I har fundet i hinanden.

         Men man kan gøre parforholdet den tjeneste, at man er opmærksom på, hvilken parforholdstype man dyrker, for på den måde at kende de positive sider i forholdet … og samtidig også faldgruberne!

Jeg tror ikke på, at du på nogen måde kan vælge en bestemt type parforhold til eller fra. Man vælger sin kvinde, fordi man er forelsket i hende af andre årsager. Så kører det derudad og pludselig er man et par. Og et par vil altid ende som en af de her i kapitlet nævnte parforholdstyper.

Man har faktisk meget tit forelsket sig i en bestemt type kvinde, fordi hun på en eller anden måde har opfyldt ens drøm om en bestemt parforholdstype – i hvert fald med hende!

De fleste velfungerende par rummer flere elementer fra flere typer, men alligevel kan du sagtens gennemskue, hvilke af dine tidligere forhold der har været mest det ene eller det andet – og hvordan dit nuværende forhold er, eller dit kommende forhold kan blive, hvis du er lige ved at danne par med en ny kvinde.

Der er ingen af de følgende parforholdstyper, der er bedre end andre. Ingen er klicheer. Ingen er ophøjede. Så lad være med at tænke negativt om det ene eller det andet, og lad være med at have en forudindtaget mening om, hvad du helst vil eller ikke vil.

Det er slet ikke vigtigt.

Det vigtige er, at du er opmærksom på de faldgruber og skyggesider, der kan være ved hver enkelt parforholdstype. For igennem dem kan du se, hvad du skal være opmærksom på, hvad der ikke skal gå galt – eller måske endda med det samme gennemskue, hvad der allerede er galt med dit forhold.

Iris kom. Muntert gyngende i hofterne, nedringet, sminket og dullet op som til et vigtigt stævnemøde. Egentlig var det en lettelse for mig at se hende ansigt til ansigt igen, min stalker, min livsødelægger. Se, at der virkelig gemte sig en ivrig, energisk frembrusende kvinde bag det dystert ondskabsfulde genfærd, hun var blevet til i mine tanker. Samtidig så jeg nu tydeligt i hendes træk den lille kærlighedshungrende pige, der ikke kunne tåle at blive afvist, og som var villig til at bruge så enorme kræfter på at hævne sig.

Jeg fortalte hende om alt det, hun havde gjort, remsede det op og udpenslede, hvordan jeg havde oplevet det hele. Mens jeg talte, overvældende den ophobede angst og nervøsitet mig, og jeg begyndte næsten at ryste. Bagefter græd jeg og tiggede hende om at holde op med at genere mig.

Det kunne hun godt lide. Hun strålede og knejsede mere og mere, jo mere ned på knæ jeg kom. Jeg kan stadig huske hende sidde i sollyset i den sofa, hun satte til salg i Den Blå Avis, med et lille tilfreds smil om læberne. For hvert ord, der kom ud af min mund, kom der mere ro i hendes øjne.

”Jeg har forstået det nu, du elsker mig ikke. I det mindste vil du ikke indse, at du elsker mig,” sagde hun. ”Jeg gjorde jo kun det hele for at glæde dig. Minde dig om, at jeg var der for dig og elskede dig. Min kærlighed er ikke visnet. Ikke det mindste.”

”Men jeg ville ønske, at du gav den lov til at visne,” sagde jeg.

Til sidst blev det for meget med alt det tiggeri for mig, og også for hende, kunne jeg se. Hun skjulte et lille gab bag hånden.

Hun kantede sig tættere på mig og tog min hånd. Og så bollede jeg hende. Hev nederdelen og nylonstrømperne ned på hende og var sammen med hende der i sofaen. Hurtigt og kontant og uden nogen form for pynt.

Jeg ved godt, det er imod alle regler og al god psykologi. Jeg ved, at alle mine venner vil ryste på hovedet, når de hører det.

Men det hjalp. Ved gud, det hjalp, hvordan hun så end fik det til at hænge sammen indeni.

Bagefter trak hun nederdelen og strømperne op igen, nettede sig foran spejlet i entreen, gik ud af min dør, og jeg hørte aldrig fra hende igen.

Snehvide ringer og siger, hun får en masse sms’er fra sin nye elsker, Jupiter. Frække kommanderende beskeder. Det ene øjeblik ønsker han, at hun skal barbere sin fisse, så den er helt glat. Det næste, at hun går ud og køber noget frækt snehvidt undertøj. Det tredje, at hun bruger en bestemt bodylotion og også anskaffer sig et par stiletter med højere og mere sylespidse hæle, end dem hun har i forvejen.

”Skal jeg bare uden videre adlyde og gøre, som han siger? ” spørger hun. ”Egentlig synes jeg jo ikke, at han skal bestemme alt muligt over mig. Jeg er sgu da leder til hverdag. Normalt er det mig, som plejer at have magten.”

”Du skal kun gøre det, hvis du synes, du har lyst til det. Hvis det tænder dig på en eller anden måde.”

”Men det gør det,” fniser hun. ”Det tænder mig helt vildt. Men ved du hvad? Det gør mig også pissehamrende nervøs, at det tænder mig. Hvad fanden blev der af den selvstændige kvinde i mig, som hader dominerende mænd og gerne selv vil have fuldstændig styr på sit liv?”

”Hun har brug for at gemme sig lidt, samle kræfter. Og i mellemtiden vil hun gerne bestemmes over.”

”Måske er det virkelig sådan, det hænger sammen.” Hendes tonefald er undrende.

Familieværdierne er vigtige. Sådan skal alle mene. Familien er det absolut vigtigste!! Jo tak, men hvad er det for noget, med den der familie? Hvordan ser den ud i dag? Der er jo ikke meget farmor og børn over den længere, i parcelhushaven. I dag er det sådan, at hvis du har en familie, er den sammenbragt. Der er dine og mine børn, dine og mine bedsteforældre, dine og mine eks’er, dine og mine eks-svigerforældre, plus et par fastre og morbrødre med udskiftelige partnere. Man kan vel sige, at familien i dag er én stor multifamiliær cocktail.

Fastlåste roller

Og det er jo positivt. Det er en mangfoldighed, vi har manglet i den klassiske kernefamilie, hvor vi alle sammen blev født til at være stavnsbundet i de roller, vi nu engang fik tildelt. Enten som den lille i familien, den tykke, den kloge, den sjove. Vi havde alle en fast placering i familien, og så blev vi ellers i dén klaustrofobiske rolle gennem hele livet. Generelt kan man vel sige, at de fleste mennesker må gennem en længere omgang terapi, for at lappe alle de sår de har fået i familiens rollespil. Der skal hives knive ud af ryggen. Ydmygelser og mindreværdskomplekser er nogle af de bonusser vi får med os fra familie, og det kan hurtigt løbe op i høje psykologregninger, sku’ jeg hilse og sige!

Men hey! I vores nye moderne multifamiliære familiestruktur har vi faktisk mulighed for at skifte roller. Vi får jo hele tiden nye svigermødre, vi får nye børn, vi møder nye onkler og tanter. På den måde er der hele tiden en mangfoldighed og en bevægelighed i, hvordan vi udlever familielivet. Vi kan møde alle de nye familiemedlemmer, som vi nu engang er, eller som den, vi ønsker at være. Vi behøver ikke længere være hende der den triste, eller ham der den friske længere.

En fest

Udfordringen er, at vi samfundsmæssigt bliver ved med at se det gamle familiemønster som værende mere rigtigt end det nye. Vi bliver ved med at forestille os en lykkelig familie, som i 1950’er, med mor, far, børn og bedstemor og bedstefar, der sidder harmonisk i stuen i et trygt familiehierarki. Og så er det lidt af et kulturchok, når vi lige pludselig sidder med adoptivbarnet fra Jylland, som eks’en bragte ind i familien, og svigerfar med hans nye unge kone, og det lesbiske teenagepar som søster har bragt ind i familien gennem hendes nye mand, der i forvejen har tre kul børn med tre forskellige koner. Det er en farverig fest!

Men det er da overfladisk, siger nogle: familien skal være, som den altid har været, den skal være tryg. Tryg? Jeg synes dælme ikke det er særligt trygt at tænke på alle de modbydelige hadkonflikter der opstår i den nære familie, fordi ingen kan holde hinandens roller ud, og ingen kan holde sig selv ud. Så hellere være den udgave af sig selv, som man bedst kan lide, og møde nye familiemedlemmer med kyshånd og åbent hjerte. Det er da meget mere trygt i sidste ende.

Yndlingsfamilien

En helt anden familieform er dén, som jeg nok er allermest tilhænger af, nemlig dén man selv laver. For mig er det nok den mest holdbare og vigtige. Det er den familie man sammenstøber af de mennesker man møder gennem livet. De mennesker man føler et åndsfællesskab med, en dybere respekt, kærlighed og omsorg for. Man vælger dem selv. Det er det modsatte af den påtvungne familie, som vi ser til konfirmationsfesten af pligt og høflighed. De her mennesker har vi selv mødt i livet, udvalgt som de mennesker der udgør det ægte dybe familiebånd. Venskabsfamilien. Ja, måske den vigtigste af alle familier, fordi vi her bliver set som den vi er, fuldstændig, uden gamle roller, uden hierarki. Her er også udskiftning, bevares, men dog ikke hele tiden, og igen; de nytilkomne i familien har vi selv valgt, fordi vi virkelig elsker dem og respekterer dem højere end højt.

Jeg husker selv, hvor irriterende det var, da jeg var 22 år og gang på gang blev fravalgt, fordi en mere erfaren mand kom på banen, og pigerne syntes, han var mere spændende end mig.

Erfarne mænd har mere selvtillid. Og så har de logisk nok også ofte mere erfaring! De har et større kendskab til, hvordan de skal give kvinder en fantastisk oplevelse i sengen!

Det ved de unge piger i dag godt! Og det er det, hun sikkert også tænder på. Og så naturligvis komplimenten om, at du synes, hun virker meget mere moden end hendes alder.

Når du scorer på en yngre kvinde, må du endelig ikke virke for fræk. Du skal tage hende seriøst og i endnu højere grad lytte til, hvad hun siger. Hvis du er for kåd og ligefrem om, hvad du vil, kan du blive stemplet som ”gammelfræk”, og ja, hun drikker sikkert gerne dine drinks og flirter vildt med dig – men hun går ikke med hjem!

I soveværelset kan du med den meget yngre kvinde få mulighed for at lege ”den store tyr”. Hun vil være spændt på, hvad du kan, men ikke have nær det samme erfaringsgrundlag som dig, så du kan overraske med ting, hun næppe har prøvet før.

Vi mænd har også altid haft en svaghed for de lidt ældre kvinder. Tænk bare på mrs. Robinson fra ’Fagre nye verden’ eller Stifflers mor fra ’American Pie’.

Og det er faktisk af helt samme grund, vi tænder på dem. De har selvværd og et erfaringsgrundlag, som en yngre mand kan lære noget af.

I dag er det nærmest en trend, at de mere erfarne kvinder går efter helt unge mænd. Se Hollywood-kendisser som Demi Moore med den helt unge Ashton Kutcher. Eller her i Danmark superlækre Alexandra og hendes meget yngre mand, Martin.

Så igen er det slet ikke svært at score en ældre kvinde.

Det er bare det omvendte trick. Indtil kvinder bliver omkring 30, vil de gerne tippes ældre for deres modenhed. Efter 30 vil de gerne tippes yngre for deres udseende.

Så på samme måde som med den yngre kvinde skal du, når samtalen naturligt falder på alder, være overrasket over, at hun er 44 år – for du troede kun, hun var midt i trediverne. Så føler hun sig sexet og attraktiv – og du bliver tiltrækkende, fordi du har ungdommelighed, spontanitet og ikke mindst noget udholdenhed, hendes jævnaldrende mænd ikke har. Og du har lige pointeret, at du synes, hun er lækker!

Og så gælder det i øvrigt tit, at du gerne må være mere fræk, når du scorer en ældre kvinde. Det viser hende, at du er helt bevidst om, hvad du gerne vil lave med hende.

I soveværelset kan du her få chancen for at slappe lidt af og lade hende tage styringen. For det kan (og vil) hun sikkert godt.

Der er selvfølgelig et par faldgruber ved en aldersscoring. Hvis forholdet bliver seriøst, kan det ende i en ren Romeo og Julie-kærlighedstragedie – ikke med to klaner, der bekæmper hinanden, men med to aldersgrupper, der støder sammen. Hvis du er over 20 år ældre, bliver det meget svært for hende at falde i naturlig snak med dine jævnaldrende venner. Det bliver heller ikke ubetinget sjovt at møde hendes far, der sikkert er på alder med dig!

Det samme gælder naturligvis med den ældre kvinde. Hendes veninder vil betragte dig som et sjovt legetøj, et boytoy og hendes mandlige omgangskreds vil synes, du er et barn.

Så skal man selvfølgelig huske på, at kærligheden kan overvinde alt – og hvis det virkelig skal være jer, så vænner familie og venner sig nok til det. Se blot på, hvordan kendte mænd næsten altid har kunnet gifte sig med endda meget yngre kvinder. Og i dag bliver det modsatte, med meget unge mænd og ældre kvinder, også mere og mere normalt. Madonnas kæreste er 30 år yngre! Og er man alligevel ikke lidt misundelig på ham?

En anden og måske mere relevant faldgrube er, at hvis du begynder kun at date meget yngre kvinder, kan du ende med at udvikle en angst for at være sammen med jævnaldrende og måske mere krævende kvinder. Og hvis det bliver et vedvarende mønster, så begynder de jævnaldrende kvinder at synes, du er patetisk. Du kan ende i skruen uden ende, hvor du hele tiden skal have yngre og yngre kvinder, mens du selv bliver ældre og ældre. Så sørg for at variere det en smule, så du også har forhold til jævnaldrende indimellem.

Det samme kan gælde for den meget unge mand, der kun er til de erfarne ældre kvinder. Han kan ende med at synes, de jævnaldrende yngre kvinder er for kedelige i sengen. Og de vil efterhånden også afskrive ham som mulig partner, fordi de er nervøse for, om de kan leve op til hans erfaringer med ældre kvinder. Så igen: Varier dine forhold.

”Nu ringer jeg altså til Iris,” sagde jeg til min ven, Michael. ”Det må være muligt at tale hende til fornuft og få hende til at holde op med at stalke mig.”

”Jeg kan godt se, du er nødt til at prøve noget nyt. Hun er virkelig udholdende, må jeg sige. Ring bare, men vær forsigtig. Skal jeg komme ud og sidde stand by?”

”Nej, nej, jeg klarer det selv.”

Jeg prøvede at lyde kæphøj, men i virkeligheden var jeg rystende nervøs. Jeg gik rundt om mig selv et hav af gange, før jeg endelig tog mig sammen.

Iris svarede med det samme.

”Hallo,” råbte hun glad ind i telefonen.

”Det er mig, Jakob.” Jeg dæmpede bevidst tonen i håb om at holde hende så meget som muligt nede ved jorden.

”Jakob,” sang hun lykkeligt, som var jeg lige hjemvendt fra krigen. ”Jakob, er det virkelig dig?”

”Ja, det er mig.”

”Det har du fandeme været længe om. Jeg har savnet dig helt vildt. Jeg tænker stadig på dig hele tiden. Vi havde noget særligt sammen. Jeg tror…”

”Iris, hvad er det, du har gang i, hvad er det, du vil opnå?”

”Hvad mener du?”

”Hvad vil du opnå med alt det, du har udsat mig for? Alle disse ting, du har bestilt på mine vegne, alle det, du satte til salg, alle de løgne om mig, du har fortalt din familie, dine trusler. Vil du gerne have, at jeg bryder sammen? Begår selvmord?”

”Selvmord,” hun lo, trillende og muntert. ”Nu lyder du lige lovlig dramatisk. Du behøver da ikke at køre mine søde små hilsner til dig så meget op. I øvrigt kunne en som dig da aldrig drømme om at begå selvmord, vel?”

”Tænker du slet ikke på, hvordan alt det her føles for mig? Hvor forfærdeligt det er aldrig at vide, hvad du finder på næste gang, hvor bange du gør mig? ”

”Gør jeg dig bange?” Hun lo igen, en anelse mere nervøst denne gang. ”Det kan jeg ikke forestille mig. Jeg er jo bare mig. Din lille feminine Iris. Din elskede. Jeg elsker dig, Jakob.”

Jeg sukkede dybt og tænkte mig om. Hvad skulle jeg sige? Hvad turde jeg sige? ”Lad os mødes, ” sagde jeg til min egen overraskelse. Og nu, da jeg var i gang med at løbe en risiko, sprang jeg helt ud på det dybe: ”Kom hjem til mig. Desværre ved jeg ikke, om jeg har nogen møbler tilbage, som vi kan sidde i, for du har jo sat dem alle til salg. Men så må vi sidde på gulvet.”

”Det med Den Blå Avis, Jakob, det var virkelig bare en spøg. Ret harmløs, synes du ikke?”

”Ikke spor harmløs hvis du vil høre min mening, men lad os vente med at snakke om det, til vi mødes.”

”Hvornår vil du have, at jeg kommer?”

#Fortsættes

Meget modigt vovede Snehvide sig i går aftes ud på sin første date efter sin skilsmisse. Hele aftenen sad jeg klar ved telefonen, parat til at komme hende til undsætning, hvis hun på nogen måde havde brug for det. Men jeg hørte intet.

Jeg prøvede at ringe, men telefonen blev ikke taget.

Omkring midnat ringer hun stakåndet til mig og siger at hun lige har lukket sin date ud af døren.

”Og Jakob, jeg havde virkelig ikke brug for din machete, der var rigeligt spydspids i forvejen,” ler hun.

Jupiter, hendes date, var kommet ret selvsikkert ind ad døren med brystet skudt frem. Inden de nåede at udveksle mange ord, tog han fat i hende. Hun havde grinet nervøst, så havde han taget fat i hendes hår og tvunget tøjet af hende, kastet hende rundt inde i soveværelset og til sidst bollet hende godt og grundigt.

”Det gør ondt nu, for fanden, Jakob, hvor er jeg øm. Han gik til den.”

”Men det gør ondt på den gode måde, ikke?”

”Nja, jeg ved ikke. Jo, jo.”Hun ler. ”I hvert fald kan jeg sagtens holde det ud. Det er den søde kløe.”

”Du har fået sat ild i lystladen igen.”

”Ja, ha ha, sådan kan du godt beskrive det. Ved du hvad?” Hun sænker stemme. ”Han bed, og jeg kan se i spejlet, at han også har lavet flere sugemærker på min hals. Jeg er nødt til at tage et tørklæde på i morgen for at skjule dem. Han klaskede mig også flere gange i røven og på kinderne. Jeg har sgu aldrig haft sex på den måde før. Aldrig nogen sinde. Hvis jeg så det på film, ville jeg synes, det var … undertrykkende. Forkert. Ude i hampen. ”

”Men du kunne lide det?”

”På en mærkelig måde, ja. Synes du, det er underligt, at vi slet ikke snakkede med hinanden? Han spurgte mig ikke om noget. Ikke engang hvor gammel jeg er, eller hvad jeg laver. Jeg tror ganske enkelt ikke, han er interesseret i at lære mig at kende.”

”Spurgte du ham om noget?”

”Lidt, men han svarede meget kort.”

”Det er jo heller ikke det, I mødtes for. ”

”Næh, det kan man sige.”

”Skal I ses igen?”

”Aner det ikke. I hvert fald skal jeg lige komme mig først.”

Ja, vi mænd, der har rundet midt-trediverne og ældre, bliver altså fascineret af den helt unge kvinde. Og faktisk af stort set de samme årsager, som gjorde, at vi i vores yngre liv blev betagede af den ældre kvinde – blot nu med omvendt fortegn.

         Det handler om livserfaring. Med den ældre kvinde er det ofte, fordi hun besidder egenskaber og især viden om sex, som vi gerne vil lære af – og opleve. Med den yngre kvinde er det os, der sidder med livserfaring og viden om sex, som vi gerne vil imponere og glæde hende med.

         Det giver et kick, når man første gang laver en aldersscoring, der i sagens natur jo ofte er den ældre kvinde. Pludselig er man sammen med en kvinde, der har styr på, hvad hun vil, og hvad hun kan lide. Det er skøn sex.

         Og det giver også et kick at få den helt unge, friske kvinde med hjem, der hviner overrasket over vores kendskab til hendes krop.

         Igen må jeg dog understrege, at her skal forførelsen heller ikke betragtes som en pointscoring. Du kan sagtens blive dybt forelsket i den helt unge kvinde eller den ældre dame.

         Men først skal du naturligvis lige have hende med hjem!

Det er jo spændende at score en helt ung kvinde. Især hvis man er kommet lidt op i årene som mand og måske nu er plus 40. Så er de helt unge kvinder attraktive for deres spændstighed, ungdommelighed og de store beundrende bambiøjne, de ser på den ældre mand med.

Når du scorer på en helt ung kvinde, så lad dig aldrig narre til at tro, at hun ikke også er opmærksom på aldersforskellen. Tro mig: Det ved hun udmærket! Men i stedet for at lade det være et problem kan du bruge det til din egen fordel.

På et tidspunkt i din forførelse vil samtalen sikkert naturligt komme ind på, hvor gammel hun egentlig er. Når hun så svarer 22 (og det havde du selvfølgelig regnet ud), så siger du helt paf, at du troede, hun var mindst 27. Ikke fordi hun ikke ligner én på 22, men hun er så moden og livsklog, at du havde tænkt, hun måtte være i slutningen af tyverne.

Det kan godt lyde som en plat måde at forføre på, men strategien er ikke at virke banal, men derimod at udligne aldersforskellen. For begge parter.

Næsten alle yngre mennesker elsker, når de bliver gættet ældre pga. deres klogskab og opførsel.

Og du har faktisk en masse at tilbyde som den mere erfarne mand.

#Fortsættes

Gennem en Facebookgruppe for afrodans har min veninde Snehvide fået kontakt til en ny afrikaner, der af uransagelige årsager kalder sig Jupiter og vist nok kommer fra Kenya. De har aftalt, at de skal mødes.

”Kenya, Jakob. Hvad ved du om Kenya?” spørger hun mig i telefonen.

”Absolut ingenting,” indrømmer jeg.

”Han er kulsort på billedet, mørkere end nogen af de andre, jeg har mødt.”

”Er det et problem?”

”Selvfølgelig ikke.”

”Hvad er der så galt?”

”Tænk, hvis jeg nu ikke kan lide ham. Hvordan slipper jeg så væk igen? Tænk, hvis han står grimt eller går grimt eller bare er ubehagelig. Og hvad nu, hvis vi intet har at snakke om?”

”Er du bange?”

”Skrækslagen.”

”Men det har jo ikke noget med ham at gøre. Det er jo bare, fordi du ikke har været ude på datingmarkedet i så mange år. Du er ikke vant til at skulle forholde dig til en helt ny mand på en helt ny måde. Det skal nok gå. Tag det som en oplevelse?”

”Tænk, hvis han viser sig at være seriemorder eller noget, der er værre?”

”Hvad kan være værre end at være seriemorder?”

”Du ved, hvad jeg mener.”

”Hør her, vi kan lave den aftale, at du ringer til mig hver time. Og hvis du siger, at vaskemaskinen stadig er i stykker, så jeg er jeg ude hos dig på ti minutter, og tager jeg min machete med mig.”

”Det er en aftale.”

Med Iris var der altid disse stalkingpauser, hvor jeg troede, at alt var tilbage i sin gamle gænge, og at jeg var sluppet fri af hendes spind. Små åndehuller, hvor jeg nåede at blive mig selv igen og få nerverne til at falde til ro. Som om hun vidste, at det så slog desto hårdere, når hun gik til angreb igen.

Indimellem tænker jeg på, hvor hun fik tid fra til at genere mig på så fantasifulde måder hele tiden. Hun må konstant have hængt ind over sin mobiltelefon og computeren for at udtænke noget nyt, der kunne spænde ben for mig. Må have rendt rundt i butikker, på ambassader og uden for mit sommerhus og min lejlighed. Hvordan var hun i stand til at passe sit arbejde imens? Og hvorfor var der ingen i hendes omgangskreds og familie, der kom på sporet af, hvad hun havde gang i og undrede sig? Virkede hun normal på alle andre?

En morgen ringede en ekspedient fra en brudebutik. Hun ville gerne vide, hvordan jeg ville betale for det brudetøj, jeg havde bestilt.

”Hvilket brudetøj?” spurgte jeg allerede nervøs.

”Den smukkeste lange silkekjole med slør og et hvidt jakkesæt, der passer til. I kommer til at klæde hinanden, må jeg sige. I har truffet det helt rigtige valg. Din kommende brud sagde, at I gerne vil have det leveret indenfor en uge. Men vi har den regel, at det helst skal være betalt, før vi kører ud med det. Det bliver… lad mig lige se, jo, det bliver 36.000 kroner lige ud med den rabat, vi aftalte med din kommende brud.”

Nogle dage efter var det Babysam, der ringede om min ordre på en barnevogn, klapvogn og et puslebord. De havde lovet min kone at komme med det så hurtigt som muligt, men de kunne se, at betalingen ikke var gået ind endnu. Hvis jeg sørgede for at få betalt, kunne de tilbyde mig at komme allerede samme dag.

Og det stoppede ikke her.

Et par dage efter ringede en ældre mand. Han havde set et billede af min sofa i Den Blå Avis. ”Den er flot, men jeg synes jo nok, at den pris, du forlanger, er lidt høj. Kunne vi måske forhandle om den?”

”Det er en fejl,” mumlede jeg træt. ”Det hele er en fejl! Jeg har ikke noget til salg, og jeg vil heller ikke købe noget.”

”Købe noget?” sagde manden fornærmet, ”hvem taler om, at du skal købe noget? Du lyder… Lige meget. Ring, hvis du fortryder, jeg er sikker på, vi kan blive enige om en god pris. ”

Lidt efter ringede en kvinde, der var meget interesseret i mit spisebord, og måske også sengelamperne, det kom helt an på prisen, kvidrede hun i telefonen.

Hele dagen og den næste med havde jeg folk i røret, der ville købe mit indbo.

Iris havde på en eller anden måde fået taget billeder af det hele og sat alt, hvad jeg ejede til salg.

Det var der, jeg knækkede. Midt mellem et opkald fra en, der måske godt kunne overtales til at købe min dobbeltseng og besøget fra en ældre kvinde, der netop længe havde ledt efter lampen over mit sofabord.

Kræfterne var opbrugt. Hvis jeg ikke handlede, ville jeg gå i opløsning.

#Fortsættes

Forelskelsen er dødfarlig!

         Man er så høj af sin endorfinrus, at man kan komme til at snyde sig selv til at tage beslutninger, man aldrig ville have foretaget, hvis man var sig selv og havde en mere rationel tilgang til, hvad man egentlig vil.

         Lad være med at gøre hende gravid! Lad være med at købe hus sammen! Lad være med at sige dit job op og flytte til den anden ende af landet.

         Nyd forelskelsen. Dyrk din rus. Omfavn den stormfulde sex.

         Der findes næsten ikke noget bedre end at være forelsket. Men det er ikke det samme som et parforhold. Det har intet at gøre med den situation, hvor vi mænd committer os og faktisk selv føler, at nu er vi kærester.

         Så vent med beslutningerne, til endorfinrusen har lagt sig lidt, og du mere rationelt kan vurdere, om hun er den, du vil have – om hun f.eks. er én, du gider være ven med – hvis I ikke bollede så fedt!

         Og husk, at det kan være et optimalt godt tidspunkt at afprøve en masse nye sexteknikker på, fordi I begge er så optagede af hinandens kroppe.

Forelskelse er kemi. Det er et trick, din hjerne laver med dig, så du får sindssygt meget lyst til at have masser af sex med en bestemt kvinde – og slet ikke kan tænke på andet. For kvinder kan det være en endnu større illusion: Når de har haft god sex tre gange, og der stadig er en gensidig forelskelse, så tror mange, at nu har de fundet den rette. Ham, der skal være far til deres børn. Den eneste ene. Prinsen på den hvide hest. Mr. Right. Men nej, søde piger, det aner I intet om – I er bare forelskede!

Tænk bare på, hvordan blandt andet din lugtesans bliver enormt skærpet (som i øvrigt også mange andre sanser), når man er forelsket. Du har hele tiden lyst til at dufte hende – smage hende – fortære hende!

Tænk på den der arbejdskollega, der sidder til et møde mandag morgen med et fjollet grin og snuser til sine fingre. Han er forelsket, og han har haft sex hele weekenden og kan stadig inhalere små partikler fra sin kvinde og blive helt høj af det.

Og kvinderne! Hvornår i deres liv har de ellers lyst til at stikke hele snotten op i vores armhuler og blive helt ekstatiske over vores lugt under armene? Enhver mand ved jo godt, hvordan der hørmer og lugter, som om en gammel hankat har strintet derinde. Men det er som parfume for hende, når hun er forelsket.

De fleste forelskelser aftager efter et par måneder, og man kan blive så vild med endorfinrusen, at man straks vælter ud og forelsker sig igen. Gør du det for ofte, kan du ende som forelskelsesjunkie – og det får du godt nok masser af sex ud af, men ikke noget parforhold!

Parforholdet begynder først, når forelskelsen har dæmpet sig en smule, og man stadig er rigtig glade for hinanden. Når man begynder at være kærester. Men hvornår er man det? Og hvornår ved man, at man er det?

Hvornår er man kærester?

Når man er forelsket og har sex første gang med sin kvinde, er det tit for lige at prøve den del af også. Anden gang bliver det som regel bedre, og tredje gang tror hun, at nu er I kærester!

Det har jeg virkelig prøvet mange gange. Efter tre hede oplevelser er jeg selvfølgelig stadig på. Jeg er stadig forelsket, det er hun også, men hun går hjem, mens hun begynder at fantasere om, at vi skal købe sommerhus i Sverige sammen, og hvordan hendes familie vil tage imod mig, når hun tager mig med hjem til mor og far for at præsentere mig.

Det tænker jeg og de fleste mænd slet, slet ikke på det tidspunkt!

Vi mener jo, at man er kærester, når man har aftalt det! Så det er super-vigtigt, at man får sendt det budskab videre til kvinden, så hun ikke går med falske forhåbninger, hvis du slet ikke er interesseret på det plan, så hun forstår, at de uskrevne kvindelove om, hvornår man er kærester, er vi mænd slet ikke indforståede med.

Man kan jo sagtens være stormende forelsket i en kvinde, som man bagefter aldrig får noget at gøre med, fordi man er alt for forskellige til, at der nogensinde ville være basis for noget længerevarende.

En god ting at rationalisere over, hvis man får kærestespørgsmålet stukket i hovedet, før man overhovedet har overvejet det, er: ”Ville jeg kunne være venner med denne kvinde, hvis vi ikke var forelskede og havde sex med hinanden?”

Parforholdet fungerer jo tit optimalt, hvis hun både er din bedste ven og også den bedste sexpartner! Så hvis du ikke anede, hvad du skulle tale med hende om de to timer i flyet, dengang I skulle på hed weekend i Prag – så er der en del, der taler for, at hende skal du ikke være kæreste med. Men derfor kan I sagtens have haft den hotteste weekend, du nogensinde har haft!

”Tillykke med din nye profil, Jakob, så fin du tager dig ud!” skrev min stalker, Iris, en tidlig morgen, hvor jeg sad fredeligt over morgenkaffen.

Der havde ellers været fred på Iris-fronten i nogle dage.

Jeg gned mig i øjnene og var ved at kvæles i den skefuld skyr, jeg var ved at føre ind i munden.

Min profil? Hvad mente hun?

Jeg fandt min computer frem og ledte hektisk på Facebook og LinkedIn.

Ingen nye profiler i mit navn.

”Har du nu endelig fundet kærligheden? Mig vil du jo ikke have, men måske kan et svin eller en høne tilfredsstille dig,” skrev Iris lidt senere på dagen.

Hvad helvede mente hun? Mit hjerte hoppede et par slag over. På det her tidspunkt havde hendes chikane stået på i månedsvis, og angsten lå altid og lurede lige under overfladen, parat til at eksplodere ud over mit liv. Indædt bandede jeg så højt, at folk omkring mig på kontoret forskrækket vendte sig om.

Jeg lænede mig ind over computeren og ledte igen endnu mere intenst. Kærlighed og parforhold, hvad kunne hun mene? Bingo. Åh, nej, for helvede, altså. Iris havde oprettet profiler i mit navn på alle de store datingsider.

”Er du ikke superglad for at have en kæreste som mig? Jeg under dig alt, Jakob, alt! Vil du sprede din kærlighed, så gør det!”

Med bange anelser gik jeg i gang med at studere profilerne nærmere.

Shit, shit, shit. Kvalmen steg op i mig, og jeg måtte holde mig for munden for at kunne læse videre.

”Mit navn er Jakob Olrik. Som du kan læse, er jeg en kærligheds- og sexhungrende mand, ” stod der. ”Men det, du også skal vide, er, at jeg har helt særlige, dyriske lyster. Faktisk bliver jeg især ophidset af at bolle med grise, køer, får og høns. Øf, øf, muh, muh er lidenskabelige udtryk i mine ører.”

I dag virker det latterligt at tænke tilbage på, men jeg kan garantere, at jeg ikke lo, mens jeg kiggede på disse profiler. Især ikke da jeg læste videre. Længere nede var nemlig tilføjet: ”… Endnu mere hot og sexet kan vores forhold blive, hvis du har en mindre datter, som også vil lege med os.”

Det var det værste. Hold kæft, det var utilgiveligt.

Alle de profiler, Iris havde oprettet, var selvfølgelig klistret til med et nærbillede af mig, hvor jeg smilede stort og ubekymret.

Det tog mig resten af dagen at få fjernet skidtet og tjekke alle de sider, jeg kunne komme i tanke om, for at se om der var mere.

”Nu kan jeg ikke holde til mere, ” nærmest græd jeg om aftenen i telefonen til Michael. ”Nu melder jeg hende altså til politiet.”

”Gør det, hvis det kan hjælpe dig.”

”Men du tror stadig ikke, at det nytter?”

”Jeg ved det ikke. Hvis jeg skal være ærligt, synes jeg stadig ikke, der er meget at bygge en sag op omkring. Rent fysisk holder hun sig jo på afstand af dig, ikke? Og hvordan vil du bevise, at det er hende, der har lavet profilerne?”

”Jeg ved det ikke,” sagde jeg mat. Alt, hvad jeg vidste, var, at jeg kunne se frem til endnu en søvnløs nat.

#Fortsættes

Åh nej. Det er gået helt galt for Snehvide.

Hun ringede sent i aftes. Havde været til forårsfest i sin klub med afrodans. Da først hun besluttede at tage med, glædede hun sig helt vildt og drømte hede drømme om, hvad der kunne komme ud af det. Drømte om store, dejlige afrohænder, der greb hende, om våde tungekys, endeløse kærtegn og en pik, der dunkede op i hende. Efterhånden har hun slet ikke blik for de blege danske mænd mere, siger hun. De tænder hende bare ikke. Hendes længsler går i helt andre retninger.

Festen blev holdt i en stor privat villa i en forstad til København. Da Snehvide ankom, lidt forsinket fordi hun ikke kunne beslutte sig til, hvad hun skulle have på, var langt de fleste gæster der allerede. Ti afrikanske og seks danske mænd, plus tredive danske kvinder. Det var lidt skuffende. Rundt omkring i alle hjørner stod og sad de her kridhvide madammer, som næsten alle – i dagens anledning – var klædt i flagrende farverige afrikanske kjoler. Tredive styks konkurrenter, hvoraf flere var yngre end Snehvide. Det var næsten ikke til at holde ud. En del af dem så endda rigtig godt ud.

Snehvide undertrykte en lyst til at stikke af. Lidt efter lidt begyndte hun at slappe mere af og kom egentlig fint fra start. Der var en god opmærksomhed omkring hende. Hun kan allerede en hel del af de rigtige moves og er frodig og kvindelig på den måde, de her mænd er temmelig vilde med. Jeg har altid sagt til hende, at hun har en god røv og et særligt erotisk glimt i øjet. Og det satte mændene ved denne fest tydeligvis pris på. I hvert fald blev hun hele tiden budt op. Der blev danset, så sveden sprang, og alle rystede, hvad de havde at ryste med og viste sig frem. Især en af de afrikanske mænd var flere gange henne og bede om en dans mere, og for hver gang følte hun sig mere og mere tiltrukket af ham. Han var fra Kenya og hed Thomas, fortalte han. Var ikke så høj, men muskuløs og ifølge Snehvide helt utroligt charmerende. Han flåede hende med ud på dansegulvet og havde denne særligt varme og kærlige måde at holde om hende på, ryste sit underliv mod hendes på og stryge hende over håret på, som fik lysterne til at drive uimodståelige og ophidsende igennem hende. Bagefter mødtes de igen ved buffeten. De grinede og hyggede sig, og han lænede sig tæt ind imod hende. Hun så allerede for sig, at de gik videre ud i byen og måske endda endte med et fyrværkeri hjemme i hendes dobbeltseng.

Men så var det, at skandalen brød ud.

En rødhåret, kraftig dansk kvinde, Nina, ejeren af den villa, hvor festen blev holdt, kom farende igennem lokalet og trak hidsigt Snehvide væk fra Thomas og med ud i gangen. Thomas stod paf tilbage men gjorde ingenting for at forhindre det. Ude i gangen belærte Nina Snehvide om, at hun fandeme bare havde at holde sig fra Thomas.

”Er I da kærester?” spurgte Snehvide.

”Ikke på den måde, men er der nogen, hvis seng han skal varme i nat, er det min.”

”Skal vi ikke lade ham selv bestemme det? Han er vel en voksen mand, der har lov til selv at træffe sine valg.”

”Du forstår det ikke, Thomas er som et barn. Hvis en kvinde viser ham opmærksomhed, bliver han blød i knæene og viser også hende opmærksomhed. Sådan er han indrettet, det har intet med dig at gøre. Men det ødelægger den ømhed, der er mellem mig og ham. Hold fingrene fra ham, eller også må jeg bede dig om at forlade mit hus.”

Snehvide holdt fingrene fra Thomas og gik lidt efter, kold, rasende og frysende, alene hjem og ringede til mig.

I telefonen lød hun fortvivlet og sikker på, hun aldrig ville finde en ny kæreste nu. Dette var hendes sidste chance.

”Det er da kun lige begyndt, lad nu være med at blive slået ud af en enkelt dårlig oplevelse,” sagde jeg.

”Men jeg kan ikke glemme den måde, Nina kiggede på mig på. Som om jeg var en luder.”

”Hun kan selv være en luder. Sandsynligvis har hun aldrig haft succes med mænd før. Måske har hun altid været den tykke, grimme pige, som ingen gad, og nu har hun pludselig fundet nogle mænd, der godt vil hende. Det er klart, at hun reagerer, når hun får konkurrence fra en nydanser som dig. Men det gør mig glad at høre, at du er så godt på vej. Der er sgu da fedt, at du er begyndt at føle noget for nogen andre end den idiot, du var gift med i ti år.”

Snehvide gav mig opmuntret ret. ”Du synes ikke, jeg skal holde op med at gå til afro-dans så?”

”Nej, for pokker. Og hvis du vil have ham Thomas, synes jeg da også stadig, du skal gå efter ham. Op i røven med, hvad Nina synes, du skal.”

Det er så klicheagtigt, men det er også sandt: Øjnene er sjælens spejl. Regel nummer ét i forførelsen er derfor, at du skal se hende i øjnene. Ikke sidde og glo på kavalergangen eller have tanker om hendes våde fisse – se hende i øjnene.

         Og vær hele tiden i nuet! Lad være med at tænke på, hvad du gerne vil have, der skal ske om en time – vær til stede med hende lige nu.

         Lyt til hende! Få hende til at tale om sig selv.

         Og kys hende. Kys hende på stedet, hvis det virker rigtigt. Kys hende udenfor. Kys hende i taxaen eller på gåturen hjem. Kys hende, så snart I kommer inden for døren – og få hende ind i soveværelset med det samme!

         Vær hele tiden opmærksom på, at igennem hele forførelsen vil hun teste dig. Teste, om du virkelig vil hende. Teste, om dine intentioner er reelle. Teste, hvor fuld du er, hvor desperat du er, om du er one night eller kærestepotentiale. Test, test, test.

         Dit blik fortæller hende, at det er hende, du har valgt. At hun er den skønneste, lækreste, sjoveste,

klogeste kvinde, du nogensinde har mødt!

Ja, det kan ikke understreges nok. Du skal holde øjenkontakt med den kvinde, du vil forføre. Uanset om du lige har mødt hende i byen, eller du har mødt hende på netdate, inviteret til middag – ja, selv hvis du er sammen med din faste partner, og du gerne vil have sex med hende i aften.

Se hende i øjnene. Forsøg at se ind i hende.

Dernæst skal du hele aftenen sørge for, at du opfører dig som en gentleman. Du skal åbne døren, købe drinks, trække stolen ud for hende. Det kan godt være, moderne kvinder påstår, at det slet ikke betyder noget for dem – men det gør det! Det viser, at du respekterer dem, og det viser, at du forstår – og tør – være en mand. En gentleman.

En sidegevinst ved den opførsel er, at hvis kvinder føler, du er en rigtig gentleman, så vil de også naturligt begynde at opføre sig mere kvindeligt. Så bliver spillet mellem kønnene ligeværdigt, og man udviser hinanden gensidig respekt.

Det næste punkt i forførelsen er, at du skal få hende til at tale om sig selv. Det elsker kvinder! Hun gider ikke høre om din Honda 2000, eller hvor lækkert dit nye stereoanlæg er. Hun vil tale om sig selv – og om noget, der handler om præcis jer to.

Og ALLE kvinder kan snakke om et eller andet, der også perifert interesserer dig. I det mindste nok til, at du kan spørge interesseret.

For husk på: Du skal også hele tiden være dig selv!

Hvis du sidder og nikker og forsøger at svare ja/nej de rigtige steder uden at lytte, så gennemskuer hun dig.

Vær til stede. Vær en gentleman. Lyt. Se hende i øjnene.

Hvis du slet ikke kan finde noget, du synes, det er interessant at tale om, så spørg ind til hendes drømme. Hvad vil hun gerne med sit liv? Har hun en hemmelig fantasi om at bestige et bjerg, tage dykkercertifikat eller åbne et hundepensionat? Hvor langt er hun med planen? Hvad skal der til, for at det kan realiseres?

Få hende til at tale om sine følelser. Sit inderste jeg.

Det vil altid åbne op for en samtale om det, der interesserer hende mest – hende selv.

Og det vil forsikre hende om, at du også er interesseret i hende.

Hvis hun er lidt mere fræk, kan du spørge, om hun nogensinde har prøvet telefonsex. Har hun det, kan I selvsagt tale om det. Og har hun ikke, kan du spørge til, hvad hun ville skrive i den første sms, hvis hun skulle prøve det. Eller hvad hun ville svare dig, når du f.eks. skrev til hende og spurgte, hvad hun havde på. Det bliver også altid en interessant samtale. Og meget personlig. Og meget om hende!

Når snakken så er godt i gang, og du i jeres øjenkontakt kan mærke interesse, er næste step at få kysset hende.

Her kan du med stort held bruge tricket med lidt undrende at spørge, om hun mon er en god kysser.

Men få kysset hende – og få hende så med hjem.

Når I så kommer hjem, er det vigtigt, at du fortsætter med at presse på. Kysser. Ser hende i øjnene. Forfører.

Det er helt klart optimalt at få hende ind i soveværelset med det samme. Hvis du først tilbyder drinks, og I får sat jer ned, så bliver hun i tvivl om, hvorvidt du virkelig mener det – og måske i tvivl om, hvorvidt hun vil det. Så kan I sidde der og snakke – og du skal starte helt forfra med din forførelse.

Hvis du alligevel kommer til at tøve lidt, og hun begynder at sætte sig i sofaen eller spørger efter drinks og vin, så er her et par tricks, der kan få hende ind i soveværelset på en sjov måde:

Kæleren: Rigtig mange kvinder vil kigge nysgerrigt rundt i dit hjem, når de først er kommet ind. Du skal så følge efter hende – tæt. Kæl med hende bagfra – forfra – kys hende. Vær jægeren, der presser på for at nedlægge byttet. Vis hende, at du virkelig gerne vil hende.

Ejendomsmægleren: Et lille hurtigt trick er, at du springer op og leger ”ejendomsmægler”, der laver rundvisning i hjemmet. Rundvisningen slutter naturligvis i soveværelset, hvor hun bliver nødt til at prøve den fantastiske seng, der også er utrolig dejlig at ligge på!

Veninden: Er det blevet for sent, og er du måske selv endda blevet lidt for træt, så tilbyd som en ægte gentleman, at du kan redde op til hende i gæsteværelset. Det gør du så og siger pænt godnat. Nu ligger hun derinde – alene – i en fremmed, men dog så interessant mands hjem, at hun har valgt at overnatte. Det varer sjældent længe, før du kan mærke, at hun kravler forsigtigt ind til dig i dobbeltsengen. Skøn morgen at vågne op til!

Vær en gentleman.

Se hende i øjnene – sjælens spejl.

Få hende til at tale om sig selv.

Kys – kys – kys.

Og ind i soveværelset så hurtigt som muligt,

når I kommer hjem.

Jeg vidste godt, at min stalkers mor havde et sommerhus i Nordsjælland ikke så langt fra mit. Men dum, som jeg var, faldt det mig ikke ind, at Iris også kunne række ud efter mig deroppe i det fredelige sommerland. Det var jo mit helle, mit fristed, det eneste sted jeg følte, jeg kunne være helt i fred.

En dag kom en af mine veninder, Naja, en musiker, forbi min lejlighed i byen og spurgte, om hun måtte låne mit sommerhus i nogle uger. Hun var i gang med at lave en ny cd og havde ikke andre steder at indspille den end i sin egen stue. Naboerne til hendes lille lejlighed på Nørrebro var begyndt at klage temmelig ofte over larmen. Især når hun havde været i gang om aftenen. I mit sommerhus ville hun kunne arbejde uforstyrret døgnet rundt og blive færdig meget hurtigere.

Det kunne jeg naturligvis ikke sige nej til, jeg holdt meget af Naja og var imponeret over, at hun var så kunstnerisk målrettet.

Hun fik nøglen og kørte op i huset allerede næste dag.

Nogle dage efter ringede hun chokeret og fortalte, at der var kommet en fuldstændig vild kvinde brasende ind i sommerhuset med håret strittende til alle sider og havde råbt og skreget.

Naja havde langt om længe fået beroliget hende længe nok til, at de kunne sætte sig og tale om tingene.

Iris, for hende var det naturligvis, advarede højlydt Naja mod at omgås mig. ”Han er farlig, forfærdelig, forstår du, hvad jeg siger. Virkelig hensynsløs og kynisk. Et pikhoved.”

Bagefter havde hun grædt og skreget lidt mere, inden hun med en abrupt bevægelse rejste sig, gik og smækkede med døren.

Derefter havde Naja mistet lysten til at opholde sig i sommerhuset. ”Det er lidt, som om der ligger en forbandelse over huset nu. Tror du, hun sidder et sted og holder øje med det hele tiden? I hvert fald kunne jeg ikke holde ud at være i det længere. Jeg pakkede mine ting og tog hjem. Hvad er det, du har gang i Jakob?”

Godt spørgsmål, hvad havde jeg gang i?

“Fortsættes

Hvad sker der for DR’s sendeflade, der sprøjter det ene program ud efter det om mandens uduelighed? Vi skal både underholdes med hans forhold til sundhed, og følge tykke mænds mislykkede forsøg på at skabe adfærdsændring. Vi bliver underholdt med skilsmissemænd, der ikke magter at komme videre, og i stedet går helt i stå. Og så skal vi dælme også hives igennem tv-programmer, der på nedgørende vis udstiller manden som slatne tabere med ondt i hovedet og manglende potens.

Hvis man(d) ikke er impotent inden man(d) sætter sig foran tv’et, så bliver man(d) det. Det er da helt sikkert.

Sygdom

Det er ikke fordi, jeg ikke synes det er godt, at bruge licenskroner på brugbar public service. Der er da ikke noget bedre end inspiration! Vi har da alle brug for at blive inspireret, både kvinder og mænd. Men jeg synes, at manden i øjeblikket bliver udstillet som et socialrealistisk projekt, der er tabt på gulvet. Han bliver sygeliggjort, stigmatiseret, han bliver diagnosticeret for åben skærm. Der bliver vist kavalkader af mandeskrækscenarier, og vi skal alle vide, i hvor mange situationer mænd faktisk kan miste potensen. Ja, vi får set fra alle vinkler, hvor svært og hårdt det er at være hankønsvæsen. Den nye sygdom hedder: Manden.

Turbulens

Igen vil jeg slå fast; det er dejligt at blive inspireret. At få redskaber til at kunne blive slank når man er tyk, få rejsning når den er død, kommunikere og alt det der. Men jeg synes bare ikke, at de programmer der kører i øjeblikket hjælper på noget som helst. De giver ingen kompetente anvisninger, ingen brugbare redskaber. Der er ingen hjælp at hente, kun nedgørelse. Jeg så hellere at man, med respekt for begge køn, serverede gode inspirerende programmer der kunne hjælpe os alle gennem de turbulente tider vi lever i, når det kommer til vores kønsroller og de relationer vi indgår i. For jo, det hele er temmelig nyt. Vi er den første generation af mænd, der skifter ble og laver mad.

Verdens bedste

Tonen er hård overfor vor tids mænd, og derfor vil jeg bare sige: Kære kvinder, I skal saftsuseme være glade for os danske mænd, I får dem ikke bedre andre steder. Det kan godt være, vi ikke er de mest sexede og frække i verden, men vi går sgu ind i parforholdet med stort engagement, vi vil ligesom jer deles om de praktiske opgaver, vi vil være tætte på vores børn, og vi er både romantiske og kærlige. Jeg er sikker på at kvinder overalt i verden siger; ej, vi tror altså ikke på, at der findes mænd der følger deres børn i børnehave, lytter til deres koners følelser, vander blomster og går til skole-hjem-samtaler! Nej, men prøv at hør, de findes! Og danske mænd går ind for ligestilling, og er ligeså meget med på at ryste posen og bytte om på kønsrollerne, som I kvinder er!

Men selvfølgelig har vi brug for inspiration. Masser af energigivende inspiration, med nosser i! Og mens de brugbare tv-programmer forhåbentligt bliver produceret, synes jeg at alle danske kvinder skal nulre deres dejlige danske mænd på brystkassen, så selvglæden og energien kan boble og sprudle!

Skål!

Næsten alle singler i dag er på et tidspunkt i deres singleliv på netdating. Ja, og faktisk også en hel del gifte kvinder og mænd, der bare leder efter affærer og krydderi. Men det viser dig, at du kan møde stort set alle typer kvinder på nettet. Også din type. Både hende, du skal have en lille affære med, og hende, du skal giftes og have børn med.

Der er en stor variation af forskellige datingsites. De største af dem er kærlighedsdatingsites. Her leder man efter en kæreste. Et fast parforhold. Og her skriver man ofte til hinanden i to-tre uger, nogle gange måneder, før man mødes. Det kræver, at du har tålmodighed, og at du på skrift kan holde gang i en måske meget lang forførelse. Men hvis hun er ”the one and only”, så er hun det nok også værd. Det er dog en god ide at holde gryden i kog med 3-4 stykker, fordi virkelighedens møde kan blive en stor, og ikke altid positiv, overraskelse. Og hvis hende, du troede var din Marilyn Monroe, viser sig at være Danmarks svar på en japansk sumobryder, så er det rart, at du heldigvis har to andre, du skal møde i løbet af ugen.

Men hvis du går på date, og hun er din Marilyn, så er det vigtigt, at du ikke efterfølgende er på datingsitet flere timer hver dag. For det opdager hun – og så kan du være sikker på, hun trækker sig. Omvendt kan du ud fra hendes aktivitetsniveau på datingsitet efterfølgende aflæse, om hun stadig er interesseret i dig, eller om hun stadig er aktivt søgende. Er hun konstant online, men bruger hun ikke sin tid på dig og din profil, ja, så er hun nok allerede videre på næste date.

Det største datingsite i Danmark er lige nu scor.dk. Her leder man ikke primært efter en kæreste, men efter en sexpartner. Rigtig mange mænd (og kvinder) understreger dog i deres profiltekst, at de er meget interesserede i og åbne for, at det kan udvikle sig til et parforhold. Men her har man vendt bunden i vejret på den gamle konvention om, at manden kurtiserer og forfører kvinden i længere tid, før han laver sit ”move” og rykker forholdet ind i soveværelset.

På scor.dk STARTER man i dobbeltsengen! På sitet er det både mændenes og kvindernes primære interesse, at man kan fungere godt sammen seksuelt. Først derefter begynder evt. den længere og mere intense forførelse.

Hvis du er en lidt utålmodig type, eller hvis du ikke har haft sex i længere tid, kan det være en rigtig god ide at gå på scor.dk. Dels vil du meget hurtigt møde mange kvinder, og dels vil du også kunne øve dig lidt på den skrevne forførelse, du måske kan bruge på de mere kæreste- og kærlighedsfunderede datingsites.

#Fortsættes

Snehvide, der blev forladt for seks måneder siden, ringer og fortæller, at hun er blevet inviteret til en tanzaniansk forårsfest, som hun synes lyder tåbelig, men så alligevel måske lidt spændende. Der er mad og trommedans, lege og hyggeligt samvær, står der på invitationen.

”Selvfølgelig skal du med til den,” siger jeg til hende.

”Der kommer også en masse afrikanske mænd,” siger hun.

”Fantastisk, det er da det bedste af det hele.”

”Hvad nu, hvis de kun tager med, fordi de er ude på at have sex med os danske kvinder.”

”Så springer du lige i favnen på ham, du helst vil have.”

”Det kan jeg da ikke. Tænk, hvad folk vil tænke. Helt ærligt, er der ikke noget ynkeligt over, at en frustreret skilsmissefurie som mig går med til sådan en fest i håb om at få lidt kropskontakt? Kan du forestille dig noget mere ynkeligt?”

”Det er da ikke spor ynkeligt. Du vil have sex, de vil have sex…”

”Stop, stop, du er den forkerte at spørge om den slags. For dig er alting så enkelt. Hvad nu, hvis det bliver røvkedeligt?”

”Så går du hjem igen.”

”Jeg må tænkte lidt mere over det.”

”Lad nu for helvede være med at gøre tingene så komplicerede.”

”Du har ret, jeg tror, jeg går med.”

”Selvfølgelig gør du det.”

Selvom jeg tænkte og tænkte, fandt jeg ingen god måde at stoppe Iris på. Skulle jeg være gået til politiet? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, om det kunne have forhindret noget af det, der videre skete.

Nu begyndte Iris også at true mig i byger af grove sms’er.

”Pas på, hvor du går, Jakob, jeg kender nogle handlekraftige mænd, der nok kan finde ud af at klaske en myg som dig.”

Og: ”Jakob, måske skal du lige tænke dig om, når du kører på kontoret. Måske kører din bil ikke helt, som den plejer. Hvem ved, hvad der er pillet ved.”

Angsten suste igennem mig som en kold trækvind, når jeg trådte ud af døren, startede bilen eller gik på gaden. Iris var ikke bare kugleskør, hun var fandeme også livsfarlig, gik det op for mig. Kunne hun finde på at stå uden for min dør med en kniv gemt i ærmet? Eller knalde mig ned med en flaske, når jeg trådte ind ad døren på mit kontor eller på en bar et sted i byen?

De næste uger kom hendes sms’er stadig hyppigere, indtil jeg var oppe på at få en i timen.

Mine venner var oprigtigt bekymrede og kaldte til samråd. Sammen udviklede vi et alarmsystem. Hvis en af dem så Iris i byen et sted, skrev de straks til mig, at jeg skulle holde mig væk. Advarslerne tikkede ind i samme takt som Iris’ trusler, det betød, at min telefon vibrerede i et væk:

“Nu er Iris på Jazzhouse.”

“Dit dumme svin, jeg ved, hvordan jeg kan knuse dig.”

“Har set Iris i Kødbyen.”

“Lille lort, tror du, du nogensinde slipper for mig og min kærlighed, vel gør du ej.”

“Pas på, Iris er blevet set på Joleen.”

Hvor længe endnu, tænkte jeg. For fanden, hun måtte da køre træt på et tidspunkt.

#Fortsættes

Selvom Iris stalkede mig på mere og mere vanvittige måder, blev jeg enig med mine venner om, at den bedste strategi stadig var, at hun skulle ignoreres. Ingen skulle svare på hendes hadefulde, anklagende mail, og slet ikke mig. Hun skulle ikke have noget ud af at sende den, ingen kontakt og særligt ingen skænderier om mig eller om, hvordan jeg i hendes øjne havde svigtet hende på det groveste.

Alle omkring mig sagde, at det nemlig præcis var, hvad hun ville opnå.

Hun levede i en fantasiverden, hvor hun og jeg var kærester, stærkt forbundne og dedikerede til hinanden, og alt hvad der kunne bekræfte hende i, at der var lidt sandhed i det, ville få hende til at juble og køre videre med nye påfund.

I dag ved jeg ikke, om det var den rigtige strategi.

Måske var det netop det, at jeg ikke reagerede, som gjorde, at hun blev endnu mere skør. Måske havde hun et eller andet sted undervejs glemt, at jeg var et menneske, som hun var i stand til at såre og gøre alvorligt ondt med sine påfund. I stedet var jeg blevet til et projekt, som hun følte, hun havde ret til at kanalisere hele sit mindreværd og sin længsel efter kærlighed ind i. I hvert fald var det, som om min tavshed bare fik hendes sindssyge til at accelerere.

Det næste hun gjorde, var, at hun gennem en journalist, hun kendte, fik trykt en artikel, hvor jeg optrådte under et andet navn, men alligevel let genkendelig, i hvert fald for mine venner. Ifølge artiklen var hun kommet ind i min lejlighed og havde taget mig på fersk gerning, mens jeg havde heftig sex med mine kusiner. En temmelig langt ude påstand. Jeg har nogle dejlige kusiner, som jeg er meget glad for og jævnligt har kontakt med, men jeg kan garantere, at jeg aldrig har haft et forhold til nogen af dem. For at være sikker på, at jeg læste artiklen, skrev hun en sms til mig. ”Hej Jakob, se lige! I dag er du i Politiken.”

Naturligvis for jeg straks ned på gaden og købte avisen. Men bagefter smed jeg den hurtigt ned i den nærmeste papirkurv.”Det må stoppe nu,” tænkte jeg. ”Der må være en måde, jeg kan få det her til at holde op på.”

#Fortsættes

Okay, træerne gror ikke ind i himlen.

I dag er Snehvide helt nede igen. Vi mødes til en hurtig kop kaffe på en café, inden hun skal hente børnene. Hun har tårer i øjnene af frustration. I formiddag mødte sin eksmand, Lars, med hans nye kæreste på gaden.

”Blondinen og han kom gående tæt sammenslyngede som to fjollede teenagere. Jeg siger dig, den kvinde er et hul i jorden, dum og grim, jeg forstår ikke, hvad han vil med hende,” siger hun.

”Kom de over og hilste på dig.”

”Ja, det var vildt pinligt. Jeg havde allermest lyst til at smadre dem begge to.”

”Hvad snakkede I om?”

”Det er det allerværste: De begyndte at himle op om, at de sagtens kan tage børnene en uge mere, hvis jeg har brug for en god lang ferie for mig selv. Til at komme mig, sagde Lars. Som om jeg trænger til deres omsorg og ikke kan tage mig ordentligt af mine børn. Det var ufatteligt ydmygende.”

Da Snehvide er gået, tjekker jeg Lars’ nye kæreste ud på Facebook. Hun ser okay sød ud. Er tydeligvis vild med katte og Leonard Cohen. Faktisk ligner hun Snehvide en lille smule. De har samme kropsbygning og ansigtsform. Men det skal jeg dog nok undlade at fortælle min veninde.

Jeg sidder lidt og kigger ud over kanalen og tænker på alle de gange, jeg selv har været i den ødelæggende og ulykkelige efterfase af et forhold. Der hvor kærlighed bliver afløst af et had så enormt, at det nemt tager magten fra en. Der, hvor ingen tricks er for beskidte, bare det sårer den anden. Hvor mindreværdet og følelse af at være blevet svigtet er som en gift i årerne.

Jeg ryster mig lidt. Så ringer jeg til min kæreste i Aarhus for at blive i bedre humør. Vi kurrer forelskede til hinanden en halv times tid. Det hjælper. Da jeg går fra cafeen, er jeg ikke til at skyde igennem.

Da min stalker, Iris, igen slog til, var jeg i begyndelsen glad for, at det trods alt ikke var værre.

Hun havde gjort så mange vanvittige ting for at binde mig til sig og få mig til at elske hende, at jeg frygtede det værste.

Jeg opdagede først hendes nyeste tiltag, da en af mine bedste og ældste venner ringede en aften og sagde, at han havde modtaget en meget lang, mystisk mail, der handlede om mig.

Først havde han haft svært ved at finde hoved og hale i den, men efterhånden var det lykkedes ham at finde et mønster. Han ville mest af alt karakterisere det som en lang, udførlig og også lidt snørklet analyse af min personlighed med referencer til en forskellige ting, jeg havde gjort mig skyldig i. Her af var langt det værste, at jeg ikke var i stand til at elske. Tilsyneladende var mailen skrevet af en kvinde, som kaldte sig Iris, kunne det passe? Kendte jeg denne heks?

Det gjorde jeg, indrømmede jeg.

Min ven beklagede, men han kunne ikke andet end at betragte kvinden som sindssyg. Derfor havde han også straks slettet mailen. Ondskabsfuldheder af den skuffe skulle væk, ud af verden, og det kunne ikke gå hurtigt nok, var hans erfaring. Men bagefter havde han fortrudt, fordi han kom i tanke om, at jeg måske gerne ville have læst den først.

Lidt efter ringede min veninde Snehvide, at hun også havde modtaget mailen. Og hun havde ikke slettet den. Med rystende stemme læste hun den langsomt op for mig i telefonen, ord for ord, så jeg ikke skulle være alene, når jeg hørte, hvad der stod.

Hun indvilligede i også at videresende den til mig, så jeg kunne studere dens foruroligende indhold i ro og mag.

Iris skrev, at jeg var en stjernepsykopat, der bollede rundt med hvem som helst og hvad som helst og var syg i hovedet. Hun anså mig desuden for at være en forfærdelig og skadelig far, som var godt i gang med at ødelægge min stakkels datter, fordi jeg ikke evnede at vise nærvær og ikke ejede medfølelse.

Det hele var formuleret på en ekstremt grænseoverskridende måde, jeg ikke har lyst til at gå i detaljer med her.

Jeg vil dog sige så meget, at Iris gav indtryk af at kende nogle endog meget intime detaljer om mit privatliv, som jeg var sikker på, jeg aldrig havde fortalt hende om. Hun måtte have lavet et grundigt stykke research i min omgangskreds. Tanken om, hvordan hun havde ringet rundt til vores fælles venner og spurgt dem ud, fik det i særlig grad til at gyse i mig.

Jeg må indrømme, at jeg hele den aften og næste uge med var temmelig meget fra snøvsen og tæt på at bryde sammen. Fortvivlet overvejede jeg at ringe til politiet, men det frarådede min ven, Michael, mig.

Iris havde jo ikke truet mig på nogen måde. Et ubehageligt brev var næppe det store at bygge en sag op omkring.

”Men hvad skal jeg så gøre?” spurgte jeg ulykkeligt.

”Ingenting,” sagde han, ligesom Snehvide også havde gjort tidligere. ”Hvis du reagerer, fodrer du hendes illusion om, at hun betyder noget for dig.”

”Det værste er, at jeg er bange hele tiden nu.”

”Jeg ved det,” sagde han. ”Men tror du ikke, det har toppet nu?”

”Jeg ville ønske, jeg kunne tro det. Men nej. Jeg er ret sikker på, at hun har meget mere i ærmet.”

#Fortsættes

Trods mine akutte vejrtrækningsproblemer fik jeg på en eller anden måde forklaret Iris’ mor, at jeg ikke kom med i lufthavnen og ikke betragtede mig som forlovet med Iris.

”Det er det, jeg ikke forstår ved min datter, ” sagde Iris’ mor og lød pludselig meget ked af det og skuffet. Jeg var lettet over, at vi endelig syntes at være nået til at tale om de problemer, som Iris helt klart havde. Alvorlige, mentale problemer. Men i stedet for at tale om dem, fortsatte hendes mor: ”Jeg forstår ikke, at min søde, søde pige altid render ind i de her forfærdelige mænd, der behandler hende helt uden respekt og misbruger hendes tillid på det groveste. Hvad får du egentlig ud af at gøre hende så ulykkelig? Må jeg have lov til at spørge dig om det?”

Jeg ledte desperat efter ordene. ”Det er ikke mig, der gør hende ulykkelig, det klarer hun …”

Inden jeg nåede længere, havde Iris’ mor smækket røret på.

På det tidspunkt begyndt jeg så småt at ane, hvilke kræfter jeg var oppe imod.

Jeg gik rundt i min stue. Hjertet dunkede i brystet på mig, angsten rumlede i maven som skarpe sten, der blev slynget rundt, og jeg havde ondt i hovedet. Det gik op for mig i al sin gru, at Iris var en naturkatastrofe med en ødelæggende kraft så stor, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle imødegå den.

Der var stille på Iris-fronten nogle dage. Men det var en truende stilhed. En stilhed før stormen. Jeg samlede kræfter og prøvede at berolige mig selv. Det skulle nok gå. På et tidspunkt måtte Iris vågne op og blive sig selv igen. Eller hendes mor ville få talt hende til fornuft.

Alligevel var jeg nervøs og på vagt, hver gang jeg hentede post, åbnede min mobiltelefon eller gik på gaden.

Hvad blev det næste, hun gjorde? Hvor lå hun på lur? Hvor langt ville hun gå?

Ofte vågnede jeg op om natten badet i sved og forestillede mig det værste.

#Fortsættes

Om lørdagen ringede en fremmed kvinde, der præsenterede sig som Iris’ mor. ”Vi tænkte, du måske ville have et lift til lufthavnen. Vi kommer jo alligevel lige forbi din lejlighed, så det vil ikke være spor til besvær,” sagde hun.

”Jeg er ked af det, men jeg skal ikke med,” svarede jeg så høfligt, som jeg nu magtede.

”Nåh. Jeg tror ellers, at Iris venter dig og blive enormt ked af det, hvis du ikke dukker op. Det er faktisk mest for din skyld, at hun kommer hjem.”

”Det forstår jeg ikke. Vi er jo ikke kærester. Det har vi aldrig været.”

Kvinden i den anden ende lo venligt. ”Ah, nu skal du ikke lave sjov med mig. I er da mere end kærester. Iris siger, I er vildt forelskede og snart skal giftes.”

”Det skal vi overhovedet ikke. ”

”Har du fået kolde fødder,” spurgte Iris’ mor koldt. ”For så synes jeg, du skal skynde dig at fortælle hende det.”

”Nej, det er ikke sådan, det hænger sammen. Vi har aldrig haft planer om at gifte os. Det er noget, Iris har fundet på.”

”Du er godt nok en sød type, hvad? Først dropper du at tage med hende til Toronto, selv om du ellers havde lovet det højt og helligt. Så springer du fra at leje den dejlige lejlighed derovre, som hun har slidt med at finde til jer, og nu påstår du, at du aldrig har friet til hende.”

”Friet, hvad taler du om?”

”Iris sagde godt nok, at I betragtede det med frieriet lidt som en hemmelighed. Men hun var så glad, at hun ikke kunne lade være at fortælle os, hvor romantisk du var, og at du havde fyldt hendes lejlighed med røde roser. Hun har også sendt os et billede af den ring, du gav hende. Meget smuk og klassisk. Meget kan man sige om dig, men du har sandelig en god smag, unge mand.”

Jeg kunne ikke få vejret. Naturligvis havde jeg ikke foræret Iris nogen ring.

# Fortsættes

Nu har bloggen kørt i et par uger og jeg har allerede modtaget rigtig mange interessante spørgsmål fra jer om sex, kærlighed, mænd, kvinder, forhold osv. Og de skal selvfølgelig besvares! Hver mandag vil jeg derfor besvare et nyt af jeres spørgsmål i min nystartede brevkasse her på siden.

Hvis I har et spørgsmål, der presser sig på, så send det endelig denne vej på mailen ditte@olrik.net og forhåbentligt bliver det dit spørgsmål, der bliver besvaret!

Jeg glæder mig til at høre fra jer 🙂

Kh. Jakob Olrik

I dag ringede Snehvide og var helt oppe at køre. Hun er blevet forladt for nogle måneder siden og har været meget ked af det siden. Men nu har hun meldt sig til et kursus i afrikansk dans og har allerede været til den første time.

”Hold kæft, det var fedt, ” hvinede hun lykkelig ned i røret. ”Jeg blev undervist i de helt elementære bevægelser og rytmer af en, der kalder sig Isi. En stor sort mand fra Ghana. Det var fantastisk. Han roste mig. Sagde, at mine hofter var som de skønneste møllehjul, hvad det så end betyder. Og mig der ellers altid har været lidt skræmt over sorte mænd og altid har været ked af mine hofter.”

”Flirtede I?”

”Nej. Jo. Måske lidt. Vi kiggede i hvert fald. Temmelig meget og temmelig længe. Altså kiggede på den der specielle måde. Han var virkelig sød og sagde, at jeg ville få mange point derfra, hvor han kommer fra, for den bagdel, jeg har. Det var fantastisk, men jeg var også så træt og øm bagefter, at jeg gik lige hjem i seng og sov som en sten hele natten.”

Jeg er rigtig, rigtig glad på hendes vegne. Det viser bare, at der altid findes lys selv i det vildeste mørke.

Ja, det kan en mand sagtens! Her taler vi naturligvis ikke om fuldbyrdet samleje, men om at få en kvindes telefonnummer eller måske endda overtale hende til en drink på en cafe med det samme. Det er ikke hende nede i pladeforretningen, som du har bagt på de sidste 4 måneder, du pludselig skal rykke så hurtigt på, men hende, du møder på gaden eller til sønnens fodboldkamp. Det handler her om at være 100% fokuseret og gribe nuet. Når der er etableret øjenkontakt – for det skal der selvfølgelig være, så du ved, at der er en gensidig interesse – så bruger du et til halvandet minut på at fortælle hende, hvorfor hun fangede din interesse. Og gør det helt ærligt. Var det, fordi hun var utrolig smuk? Var det et en latter, der lige gjorde dig blød i knæene? Har hun det mest utrolige hår eller den skønneste hud, du nogensinde har set? Eller sagde hun noget morsomt eller interessant?

Herefter har du et par minutters freestyle, hvor det er helt afgørende, hvilken type kvinde hun er. Det er turboforførelsen, der skal på banen nu. Om det er en fælles interesse – en kommentar til fodboldkampen, I ser på, eller den biograffilm, I tilfældigvis begge skal ind at se, eller en ting i hendes indkøbskurv eller noget helt fjerde, er underordnet. Det skal bare relatere 100% til det nu, I begge to befinder jer i. Og du må meget gerne få hende til at le eller i det mindste smile – og fastholde hende i flirten.

Det sidste halvandet minut bruger du på at være helt åben og ærlig om din mission. Du vil utrolig gerne lære hende bedre og kende og foreslår, at I drikker et glas vin eller en kop kaffe sammen. Det kan være lige nu på cafeen to gader væk eller dagen efter. Det er naturligvis helt optimalt med det samme at få lavet en fast aftale. Men det er også en scoring, hvis du bare kommer så langt, at hun giver dig sit telefonnummer, og I så kan ringe sammen og aftale nærmere.

Uanset om hun senere skulle ombestemme sig, så vil hun gå fra det spontane og impulsive møde med dig med en kilderen i maven og en fornemmelse af at have oplevet noget dejligt. En oplevelse, du har givet hende!

# Fortsættes

I to måneder var jeg en fri mand.

Jeg hørte ingenting fra Iris overhovedet. En af hendes bekendte fortalte til min store glæde, at hun trivedes i Toronto og sendte glade beskeder hjem om, at hun var ved at falde til.

Jeg gik i byen og nød livet, arbejdede, tog mig af min datter og var glad, lettet og fornøjet.

Så en aften ved en middag med nogle venner lånte min veninde Snehvide min mobil for at sende en besked til et af sine børn.

”Hvad er det for nogle underlige billeder,” sagde hun og stirrede på skærmen, da jeg havde åbnet telefonen for hende.

Jeg flåede mobilen ud af hænderne på hende. Hun var kommet til at åbne en sms fra Iris.

I den var et billede af Iris i nøgen figur med armene om to høje, mørkhårede mænd med muskuløse overkroppe. ”Jeg befinder mig godt i denne skønne sandwich, men hold kæft, hvor vi mangler dig,” stod der.

Lidt efter tikkede endnu en besked ind. ”Kommer du ud i lufthavnen og henter mig. Lander på lørdag klokken 17. Kan ikke holde ud ikke at se dig længere. HUNGRER. LÆNGES.”

Jeg måtte sætte mig på gulvet og var lige ved at besvime. Hvad skulle jeg dog stille op med denne vanvittige kvinder, som tilsyneladende nægtede at høre, hvad jeg sagde? Nægtede at acceptere fakta.

”Ignorer hende, ” sagde Snehvide, da jeg havde forklaret hende, hvad det gik ud på. Hun så fuld af medlidenhed på mig. ”Så kører hun helt sikkert snart træt.”

”Jeg har prøvet at ignorere hende.”

”Rigtig for alvor?”

”Måske kunne jeg godt forsøge lidt mere.”

# Fortsættes

Kan man lære af sine erfaringer? Eller sagt med andre ord: Kan man blive dygtigere til at elske?

Fordi jeg er så forelsket lige nu og bange for at tabe det på gulvet, går jeg og tænker på, hvad der får gode parforhold til at fungere. Og hvad der absolut ikke gør.

I dag havde jeg besøg af min veninde, lad os kalde hende Snehvide. Hun er på min egen alder, 42 år. Har sort pagehår og den blegeste, fineste mest skære hud, det er derfor, jeg kalder hende Snehvide. Vi har kendt hinanden i årevis og taler sammen mindst en gang om dagen. For tiden er det altid sindsoprivende, for Snehvide er ulykkelig. Eller rettere, det var hun. Hendes mand, Lars, som er far til hendes to børn, skred for fem måneder siden med en af sine kollegaer. En blondine, som Snehvide havde mødt flere gange, og endda spist middag hos et par gange, og altid har syntes var lidt syntetisk og irriterende. Nu synes hun, at blondinen er direkte uudholdelig og en heks og vil aldrig have hende ind over sin dørtærskel igen.

Egentlig betragtede Snehvide sig som pænt lykkelig med sin mand. Ikke idyllisk lykkelig. Ikke totalt opslugt. Men pænt lykkelig. Især når man tager i betragtning, hvor længe de var sammen.

”10 fucking år,” som Snehvide siger. Det længste hun nogensinde har holdt en mand ud. Hvis en damebladsjournalist havde interviewet hende om, hvad hun godt kunne lide ved ham, ville hun sige, at han var hendes bedste ven og fortrolige. Men altså ikke fortrolig nok til, at hun havde set det komme, da han kom hjem en aften og med rystende stemme og rødme på halsen og tilstod, at han var forelsket i en anden. En time senere gravede han husets allerbedste rejsetaske frem, pakkede og skred (sådan er han, selv i nødens stund iscenesætter han alting med et strøg af luksus, siger Snehvide bittert). Bare nogle dage før havde han givet hende et kunstnerisk halssmykke i fødselsdagsgave, kysset hende på kinden og sagt, at hun var uundværlig i hans liv. Måske mente han det ligefrem. Få dage senere var Snehvide bare ikke så uundværlig længere.

Selv om hun nu så småt er begyndt at komme sig, kan hun ikke lade være med at græde lidt, hver gang vi taler om det.

I dag sidder hun igen i min sofa og skælder ud på sin eksmand med røde, fine pletter af ophidselse på kinderne. Det er blevet en fast tradition. Ligesom det også er en fast (og lidt trættende) tradition, at jeg nikker og giver hende ret i alt.

Jo for fanden, hendes eksmand er klart et nossefår, en idiot, et pjok, en kujon. Og nej, der er ikke en jordisk chance for, at han og Blondinen bliver lykkelige sammen.

”Hvad skal der blive af mig?” græder Snehvide. ”Hvem vil have et godt brugt eksemplar? Hold kæft, hvor jeg længes efter, at en eller anden råboller mig.” Hun pudser næse. ”Men hvor fanden finder jeg en mand, når jeg ikke gider netdating.”

I dag vover jeg en ny strategi og holder op med at bekræfte hende i, at der ikke er noget håb. ”Så må du ud og lede,” siger jeg. ”Melde dig til et eller andet, ballet eller fin madlavning for eksempel.”

”Tror du, at jeg er klar til det?”

”Ja, du er da.”

”Virkelig?”

”Ja, kan du ikke komme i tanke om noget, du altid har drømt om at gå til?”

”Jo, måske.” Hun tænker sig om. ”Du må ikke grine, vel? Jeg har altid drømt om at gå til afrikansk dans. Jeg lod være, fordi Lars var så optaget af, at vi gjorde noget sammen som familie.”

”Men så er afrikansk dans da det, du skal,” siger jeg opmuntrende. ”Gå hjem og meld dig til et kursus med det samme. I stedet for de syv små dværge, kan det være, du finder de syv afrikanere.”

Da hun går, krydser jeg i den grad fingre for, at hun snart kommer videre.

Da Iris kom for at hente mig i taxaen, så vi sammen kunne tage til Toronto, stod jeg og ventede utålmodigt og rasende på gaden.

”Hvor er dine kufferter,” spurgte hun forundret og steg ud for at kysse mig på kinden. Hun var klædt i et sort jakkesæt, der klædte hende. På sædet inde i bilen lå en elegant, sort mappe og en stor rød håndtaske.

”Jeg har ikke pakket,” svarede jeg.

”Det var da dumt, ” smilede hun imødekommende og blinkede fortroligt til mig. ”Men vi finder bare noget tøj til dig i lufthavnen. Det skal nok gå.”

”Iris, jeg skal ikke med til Toronto,” sagde jeg for tredje gang og forsøgte at holde hende på afstand, så jeg kunne se, om ordene sank ind bag hendes ualmindeligt tykke hjerneskal.

”Er det rigtigt? Hvor er du tarvelig. Vil du virkelig ikke med?” Hendes øjne fyldtes med tårer, og hun tog hånden forskrækket op til munden. ”Så går der jo flere måneder, før du ser mig igen.”

”Det klarer jeg nok.”

Hun klyngede sig til mig, græd og kyssede mig lidenskabeligt.

Taxachaufføren stirrede utålmodigt ud på os og trommede med fingrene på rattet

”Jeg tror, vores forhold bliver stærkere af det her, ” mumlede Iris med grødet stemme ind mod min skulder. ”Det er en test. Det er sådan, jeg ser på det. En test på, hvor meget vi elsker hinanden. Og vi kommer til at bestå den med bravour.”

Og så satte hun sig endelig ind i taxaen og kørte, og jeg åndede lettet op.

Denne gang var der intet i mig, der savnede hende.

I starten sendte hun mig et par e-mails om dagen, men jeg svarede ikke på dem, og langsomt tørrede kontakten til hende ud. Troede jeg. Jeg var utrolig lettet.

Indtil jeg modtog et par tykke breve med brochurer over lejligheder i Toronto. Store lejligheder og små lejligheder. Gammeldags og moderne lejligheder. Der fulgte ingen besked med brevene. Det føltes, som om jeg holdt om noget glohedt. Jeg smed brochurene i papirkurven og håbede det bedste.

Dagen efter ringede min bank.

”Det var det lån, vi skulle tale om. Din forlovede siger, at du skal bruge det til at investere i fast ejendom i Toronto. Jeg vil bare sige, at det nok tager os nogle dage, før vi er klar med et tilbud. Vi må lige spørge nogle eksperter til råds om boligmarkedet derovre først.”

Min tålmodighed var brugt op.

Kvalmen stod op i halsen på mig, og jeg rystede over det hele.

Da jeg havde fået forklaret bankmanden den rette sammenhæng, ringede jeg til Iris og skreg ind i telefonen, at jeg ikke var hendes kæreste, og jeg ikke under nogen omstændigheder havde tænkt mig at komme til Toronto.

”Det er frygteligt,” hulkede hun. ”Du er så ond, så ond, jeg fatter det ikke. Min egen skat, min elskede. Jeg savner dig jo. Det er slet ikke sjovt at være her, når du er så langt væk.”

”Det bliver ikke sjovere af, at du kommer hjem. Jeg vil ikke se dig, fatter du det ikke?”

”Lidt sjovere bliver det,” sagde hun med en ydmyg stemme. ”I mindste vil jeg så vide, at du er i nærheden.”

”Åh, hold nu op, Iris. Hvorfor går du ikke ud i nattelivet derovre og finder dig en mand, som vil have dig? En, der vil elske at få al den kærlighed, du spilder på mig.”

”Hvem ved, måske er det netop det, jeg vil gøre.”

”Der er oprigtig talt ikke noget, der ville glæde mig mere.”

Jeg afbrød træt samtalen.

# Fortsættes 

Der bliver flirtet alt, alt for lidt i det offentlige rum i Danmark – og det kan du som mand vende til en stor fordel for dig selv!

         Kvinder elsker komplimenter, og du kan ikke fornærme nogen ved at komplimentere deres udseende eller udstråling. Men det gør vi danske mænd næsten aldrig!

         Hvornår har du sidst tiltalt en kvinde i et supermarked? Sagt, at hun ser så spændende ud, at du bare må have lov til at lære hende at kende? Eller smilet til en pige i et fitnesscenter og fulgt op med, om hun har tid til en kop kaffe efter træning?

         Det er muligt, at du også i hverdagsscoringen skal forberede dig på 9 afslag, inden der kommer et ja. Men de 9, der ikke kunne – eller ville – har alle fået en lille selvbekræftende og glad oplevelse ud af, at du har kurtiseret dem. Og de vil omtale dig positivt for veninderne og måske være interesserede senere, når de ikke længere er i andet forhold, eller hvad nu årsagen til afslaget var.

         Så det er bare om at komme i gang.

Principielt gælder de samme grundregler for scoring i hverdagen, som når du scorer i byen. En eller anden form for kontakt – gensidig interesse – og så rykker du. Det kan være lige fra den smukke kvinde i bussen til den gamle skolekammerat, der pludselig vil være din facebookven.

Og som nævnt tidligere gør du rationalet op: Hvor meget tid vil du bruge på at få lige netop denne kvinde til at give dig sit telefonnummer eller sige ja til en middagsdate?

Hvis du er meget dårlig til at give komplimenter og måske ligefrem bliver nervøs og stammende, hvis du skal kontakte en fremmed kvinde, så øv dig i din hverdag. Giv de kvindelige kollegaer komplimenter. Ikke som scoring, men kommenter, hvis du kan se, de har taget ekstra lækkert tøj på, lige fået ny frisure eller sagt noget klogt til et møde. Du vil stort set altid få en positiv respons, og det vil styrke dit eget mod og din selvtillid, når du skal forføre en kvinde, du gerne vil se mere til.

# fortsættes næste lørdag

Der gik en uge eller mere, hvor jeg rent faktisk troede, jeg havde rystet Iris af mig. Jeg var lettet, men savnede hende også en lille bitte smule, hvis jeg skulle være ærlig. Der havde været noget frygtindgydende, men også meget flatterende over den måde, hun insisterede på at elske mig på.

Så en dag ringede hun, at hun var ved at arrangere vores rejse til Toronto.

”Til Toronto? Hvad skal vi der?”

”Jeg har fået job derovre, meget velbetalt, meget spændende, og du skal med. Forestil dig lige, hvor fantastisk, det bliver. Men det kræver nok lige nogle forberedelser af dig, for det drejer sig om et halvt år, måske mere.”

”Jeg skal ikke med dig til Toronto. Ikke under nogen omstændigheder. Hvad skulle jeg også lave der?”

”Jeg er ved at søge nogle job til dig,” sagde Iris ivrigt og lidt forpustet, som var hun selv overvældet af spændingen ved alt det nye. ”Men faktisk ved jeg jo ikke rigtig, hvad du kan. Er du til havearbejde eller mere til sprogundervisning?”

”Iris, jeg skal ikke med dig til Toronto,” gentog jeg vredt. ”Jeg har mit eget liv og mine egne projekter her i Danmark, som jeg ikke kan rejse fra.” Og så smækkede jeg røret på.

Et par dage senere fik jeg en henvendelse fra den canadiske ambassade. De var ved at behandle mine ansøgning om arbejds-, og opholdstilladelse, men manglede nogle informationer.

”Jeg har ikke ansøgt om arbejds- eller opholdstilladelse,” sagde jeg overrasket. ”Det må være en fejl. Det må være en med et navn, der ligner mit.”

”Overhovedet ikke, ” sagde den venlige sagsbehandler på engelsk. ”Jeg har dit pas lige her.”

”Umuligt,” sagde jeg. ”Jeg ved, det ligger i skuffen her ved siden af mig. ”

Mens jeg talte, åbnede jeg skuffen og ledte desperat. Det var væk. Iris måtte have stjålet det nogle uger før, da hun kom forbi for at forære mig, hvad hun kaldte en forsinket fødselsdagsgave, en stor, flot illustreret bog om tantrasex.

Ophidset og vred bad jeg sagsbehandleren på ambassaden om straks at sende mit pas retur og indstille sagsbehandlingen.

Et par dage efter kom der en kuvert med en fint svungen håndskrift udenpå, som jeg genkendte om Iris’ Jeg åbnede den. Indeni lå en flybillet til Toronto.

”Er du ved at pakke?” skrev hun på en sms lidt efter. ”Jeg kommer og henter dig i en taxa i morgen tidlig klokken ni. Glæder mig helt ustyrligt. Mine egen elskede, nu skal vi på eventyr.”

Den sjette morgen, jeg vågnede op ved siden af Iris i hendes lejlighed, kunne jeg mærke, at jeg nu virkelig ikke længere orkede at gå i seng med hende. Egentlig var hun sød og charmerende, men desværre var hun begyndt at vise tendens til at blive uudholdeligt klæbende. Hun forsøgte hele tiden at holde på mig mod min vilje. Hver gang jeg var lige ved at bryde op, udfrittede mig om alt, hvad jeg foretog mig.

Jeg vendte mig i sengen og kiggede på hendes ivrige, blåøjede ansigt og kunne ikke lade være med at føle en irritation, som jeg var nødt til at reagere på.

”Hvordan ser du fremtiden sammen med mig?” spurgte hun spekulativt over morgenmaden og så drømmende ud af vinduet. ”Ser du det samme som mig? Oliventræer, et langbord, sol, dejlige unger, dig og mig tæt sammenslyngede, forelskede og fordybede i hinanden for 15. år i træk.”

Hun havde linet både juice, ost, skinke, røræg, bacon og bagels op på bordet foran mig. Jeg tog en bid af en bagel, men havde ingen appetit.

”Fremtiden? Den tænker jeg ikke så meget over,” svarede jeg sløvt.

Iris rejste sig og kom over og satte sig energisk på skødet af mig. Hun havde et par brødkrummer i håret.

Jeg vred mig lidt, pillede krummerne ud, og bad hende sætte sig tilbage på sin egen stol. Det nægtede hun og kyssede mig sugende på halsen.

”Nu skal du altså lytte til mig, Iris, ” sagde jeg indtrængende. ”Jeg er sådan en, der vil sprede min kærlighed ud. Det er min mission her i livet, min kærlighed har aldrig været bestemt kun for dig.”

I dag kan jeg godt høre, at det lød kvalmende, men dengang var jeg stolt af denne sætning, som jeg havde tænkt meget over og fremførte med indøvet pondus.

Den havde da også en ret stor effekt. Iris blev bleg og sad mundlam og stirrede på mig i flere sekunder, helt betuttet. Så bøjede hun sig frem, lagde hånden om min pik uden på mine jeans og sagde: ”Så må det jo være min mission at få dig til at skifte holdning på det punkt, ikke?”

Jeg fjernede hårdhændet hendes hånd. ”Det tror jeg ikke, du kan.”

”Vent og se,” sagde hun og lænede sig langsomt og selvsikkert tilbage i stolen. ”Der er en ting, du ikke ved om mig, og det er, at jeg ikke finder mig i at blive vraget. Aldrig nogen sinde.”

Jeg lo nervøst og rejste mig. ”Jeg går nu! Du må indse, at det her er forbi. Jeg kommer ikke tilbage.”

Iris sagde ingenting. Men lidt efter, da jeg gik ud af døren, råbte hun efter mig: ”Jeg har en overraskelse til dig, bare vent.”

Det gøs i mig, da jeg lukkede døren bag mig.

Der er en underlig tendens i tiden til, at vi for enhver pris skal have parforholdet til at vare så længe som overhovedet muligt. Flere parterapeuter prædiker om det lange forløb. Dybden. Loyaliteten. Mange medietyper siger det samme. Det er som om, vi skal påduttes at acceptere den grå leverpostejsvej – så længe vi kan få alle de andre ”glæder” fra parforholdet, såsom tryghed og den store tv-pakke. Parforholdet er ikke engang konfliktfyldt længere, det er uden de store følelser, uden erotisk ild, og det er ok. For til gengæld har vi hverdagen, de praktiske opgaver, logistikken, skemaerne, og dé ting skal bevares, for Guds skyld.

Parforholdsopsparing
Tryghed er blevet en meget vigtig værdi. Vi laver pensionsopsparinger i den store stil, og vi skal åbenbart også se kærlighedslivet som en investeringskonto, hvor det gælder om at ofre en masse kedelig hverdag for til gengæld at få en lang god alderdom sammen, siddende på den dér badebro, man hører så meget om. Stolte over at have holdt hinanden ud så længe. Rolige og trygge ved tanken om, at den anden vil hente stokken til én og gå med til de ugentlige lægetjek. Hey, hvad er vi ude i? Parforholds-alderdomsopsparing?

Hvorfor er værdien tryghed mere interessant end passion, lidenskab, opfyldelse af vilde drømme, eventyr, frigørelse og udvikling? Hvorfor al den tryghed? Hvad er det, vi er så bange for? Jo, jo, vi har vel alle frygten for at dø, frygten for ensomhed, frygten for ikke at blive elsket, frygten for fiasko. Men skal vi værne os mod den eksistentielle frygt i tryghedssofaer, eller skulle vi i stedet tage udfordringen op og belyse noget af al det mørke, der åbenbart er inde i os?

Et trygt lille land
Vi lever i et af de tryggeste lande i verden. Vi kan gå gratis til lægen og gratis i skole, vi er ikke i krigstilstand og lider heller ikke under de store naturkatastrofer. Vi har faktisk den perfekte boldbane at boltre os på, vi har alle muligheder for at afprøve nye måder at gøre tingene på, og til at blive bevidste. Hvorfor skal vi være så reaktionære i værdisættet og acceptere at sidde og visne i sofaen med én, der ikke tænder på os? Hvorfor ikke vælge eventyret? Slippe den kristne tryghedsidyl og afprøve nye sider af livet? Hvorfor ser man det som negativt, at skilsmisseprocenten er høj? Måske er det et sundhedstegn! Måske er det et plus, når folk ikke gider blive sammen, når sexlivet er fordampet, og kun arbejdsopgaverne er tilbage. Hvorfor skal den livslange reaktionære kærlighed ses som noget specielt smukt?

Vi er i udvikling
Det er et problem, når det lange parforhold/ægteskab hyldes samtidigt med, at folk i en lind strøm går fra hinanden. Folk kan ikke leve op til det gamle pladder om ægteskabet, og det, der er problemet, ér, at det bliver set på som et problem. Vi mødes, vi skilles, vi bliver venner, vi møder nye. Det skal folk da ikke have dårlig samvittighed over. Hvorfor ikke hylde dét i stedet for trygheden? Vi har gennem historien kæmpet for kvindernes frihed, for barnets frihed, for erotisk frihed. Vi kan tænke abstrakt, vi kan tænke innovativt, vi er i rivende udvikling. Hvorfor så holde krampagtigt fast i gamle ægteskabsværdier fra dengang man ufrit var bundet af hinanden på grund af økonomi og overlevelse? Vi lever i en anden tid nu, det virker da underligt, at vi skal føle os forkerte, når vi udlever det frie væsens muligheder: At vælge til og vælge fra. Parforholdet er et tilvalg, det er en dejlig luksus (måske den bedste) så længe det varer, og det skal vi nyde. Men vi skal ikke forsage parforholdet. Vi skal i stedet hylde livet, hinanden og alle de herlige spændende oplevelser, der venter os!

Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.

Noget af det allerværste, jeg har oplevet, var den periode, hvor mit liv var ved at blive totalt smadret af den kærlighedssyge Iris. Kæresten fra helvede.

Jeg mødte hende ude i byen på en fancy bar. Jeg var der sammen med nogle venner, som kendte nogen fra det selskab, hun sad sammen med ovre i hjørnet. De sang og grinede, og mine venner og jeg mixede ind. På en eller anden måde fik Iris og jeg straks øjenkontakt. Hold kæft for nogle hede blikke, tænkte jeg. Der er brand i hende. Vi endte i en sofa i et hjørne af natklubben klinet op og ned ad hinanden. Iris udstrålede med hver en fiber, at hun var intelligent, havde en stor akademisk uddannelse og også en flot karriere. Den slags har altid gjort mig blød i knæene, måske fordi jeg ingen uddannelse har selv. I øvrigt havde hun også en ganske flot krop. Brede hofter og gode bryster, som hun hele tiden lænede ind mod mig, som ville hun have, at jeg skulle gribe om hende og tage fat i store håndfulde. Hendes lange krusede, blonde hår strejfede også hele tiden mit jakkeærme, mens hun så mig dybt og intenst i øjnene med en glubende sult. Lidt af en amazone, tænkte jeg begejstret og allerede liderlig. Vi drak champagne og lo en masse af hinandens vandede vittigheder. Den slags man gør i den indledende dans. Hendes latter var dyb og melodisk og meget, meget sexet.

Nogle dage efter inviterede hun mig hjem til sig i sin smukt og dyrt indrettede lejlighed på Islands Brygge. Helt forudsigeligt endte vi i hendes dobbeltseng og havde god, men, må jeg indrømme, også lidt skuffende sex. Min oplevelse var, at hun mere end at være en amazone var en kernesund, normal, men også lidt forkælet kvinde. Selv om hun helt åbenlyst kendte sine virkemidler, manglede hun lige så åbenlyst mod til at have sig selv ordentligt med i dem. Vi bollede i teatralske stillinger, hun hvæsede katteagtigt, når hun kom og slog mig hele tiden i bagdelen og rev min hud på ryggen op. Men det virkede ærlig talt mere tillært end ægte.

Snart fandt jeg ud af, at hun var vokset op i den kreative overklasse. Jeg tænkte, at hun aldrig rigtig havde behøvet at arbejde for det, hun ville have, og at det var derfor, hun virkede så anstrengende at være sammen med.

Forelsket var jeg i hvert fald ikke.

Vi var sammen fire-fem gange. Så meddelte jeg hende, at jeg ikke havde lyst længere. ”Men jeg har købt ind til en stor middag, du kan da ikke bare lade mig i stikken.” Jeg beklagede, at hun havde gjort sig umage uden grund, men fastholdt, at jeg havde andre planer. ”Jeg synes godt, du kunne prioritere vores forhold lidt mere,” sagde hun bestemt. ”Især her i starten, hvor vi skal lære hinanden at kende.” ”Hør her, jeg synes, du er dejlig, vi har gået i seng sammen nogle gange, men jeg ser os ikke som kærester.” ”Det gør jeg. Vi to passer helt vildt godt sammen. Jeg har været på udkig efter en som dig, vanvittigt længe, så jeg giver ikke uden videre slip. Kommer du så?”

Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde ja. Jeg burde i den grad have anet uråd. Men … ja, Iris var bare typen, som ikke tog et nej for et nej. Det stod snart lysende klart for mig.