Med Iris var der altid disse stalkingpauser, hvor jeg troede, at alt var tilbage i sin gamle gænge, og at jeg var sluppet fri af hendes spind. Små åndehuller, hvor jeg nåede at blive mig selv igen og få nerverne til at falde til ro. Som om hun vidste, at det så slog desto hårdere, når hun gik til angreb igen.

Indimellem tænker jeg på, hvor hun fik tid fra til at genere mig på så fantasifulde måder hele tiden. Hun må konstant have hængt ind over sin mobiltelefon og computeren for at udtænke noget nyt, der kunne spænde ben for mig. Må have rendt rundt i butikker, på ambassader og uden for mit sommerhus og min lejlighed. Hvordan var hun i stand til at passe sit arbejde imens? Og hvorfor var der ingen i hendes omgangskreds og familie, der kom på sporet af, hvad hun havde gang i og undrede sig? Virkede hun normal på alle andre?

En morgen ringede en ekspedient fra en brudebutik. Hun ville gerne vide, hvordan jeg ville betale for det brudetøj, jeg havde bestilt.

”Hvilket brudetøj?” spurgte jeg allerede nervøs.

”Den smukkeste lange silkekjole med slør og et hvidt jakkesæt, der passer til. I kommer til at klæde hinanden, må jeg sige. I har truffet det helt rigtige valg. Din kommende brud sagde, at I gerne vil have det leveret indenfor en uge. Men vi har den regel, at det helst skal være betalt, før vi kører ud med det. Det bliver… lad mig lige se, jo, det bliver 36.000 kroner lige ud med den rabat, vi aftalte med din kommende brud.”

Nogle dage efter var det Babysam, der ringede om min ordre på en barnevogn, klapvogn og et puslebord. De havde lovet min kone at komme med det så hurtigt som muligt, men de kunne se, at betalingen ikke var gået ind endnu. Hvis jeg sørgede for at få betalt, kunne de tilbyde mig at komme allerede samme dag.

Og det stoppede ikke her.

Et par dage efter ringede en ældre mand. Han havde set et billede af min sofa i Den Blå Avis. ”Den er flot, men jeg synes jo nok, at den pris, du forlanger, er lidt høj. Kunne vi måske forhandle om den?”

”Det er en fejl,” mumlede jeg træt. ”Det hele er en fejl! Jeg har ikke noget til salg, og jeg vil heller ikke købe noget.”

”Købe noget?” sagde manden fornærmet, ”hvem taler om, at du skal købe noget? Du lyder… Lige meget. Ring, hvis du fortryder, jeg er sikker på, vi kan blive enige om en god pris. ”

Lidt efter ringede en kvinde, der var meget interesseret i mit spisebord, og måske også sengelamperne, det kom helt an på prisen, kvidrede hun i telefonen.

Hele dagen og den næste med havde jeg folk i røret, der ville købe mit indbo.

Iris havde på en eller anden måde fået taget billeder af det hele og sat alt, hvad jeg ejede til salg.

Det var der, jeg knækkede. Midt mellem et opkald fra en, der måske godt kunne overtales til at købe min dobbeltseng og besøget fra en ældre kvinde, der netop længe havde ledt efter lampen over mit sofabord.

Kræfterne var opbrugt. Hvis jeg ikke handlede, ville jeg gå i opløsning.

#Fortsættes

Forelskelsen er dødfarlig!

         Man er så høj af sin endorfinrus, at man kan komme til at snyde sig selv til at tage beslutninger, man aldrig ville have foretaget, hvis man var sig selv og havde en mere rationel tilgang til, hvad man egentlig vil.

         Lad være med at gøre hende gravid! Lad være med at købe hus sammen! Lad være med at sige dit job op og flytte til den anden ende af landet.

         Nyd forelskelsen. Dyrk din rus. Omfavn den stormfulde sex.

         Der findes næsten ikke noget bedre end at være forelsket. Men det er ikke det samme som et parforhold. Det har intet at gøre med den situation, hvor vi mænd committer os og faktisk selv føler, at nu er vi kærester.

         Så vent med beslutningerne, til endorfinrusen har lagt sig lidt, og du mere rationelt kan vurdere, om hun er den, du vil have – om hun f.eks. er én, du gider være ven med – hvis I ikke bollede så fedt!

         Og husk, at det kan være et optimalt godt tidspunkt at afprøve en masse nye sexteknikker på, fordi I begge er så optagede af hinandens kroppe.

Forelskelse er kemi. Det er et trick, din hjerne laver med dig, så du får sindssygt meget lyst til at have masser af sex med en bestemt kvinde – og slet ikke kan tænke på andet. For kvinder kan det være en endnu større illusion: Når de har haft god sex tre gange, og der stadig er en gensidig forelskelse, så tror mange, at nu har de fundet den rette. Ham, der skal være far til deres børn. Den eneste ene. Prinsen på den hvide hest. Mr. Right. Men nej, søde piger, det aner I intet om – I er bare forelskede!

Tænk bare på, hvordan blandt andet din lugtesans bliver enormt skærpet (som i øvrigt også mange andre sanser), når man er forelsket. Du har hele tiden lyst til at dufte hende – smage hende – fortære hende!

Tænk på den der arbejdskollega, der sidder til et møde mandag morgen med et fjollet grin og snuser til sine fingre. Han er forelsket, og han har haft sex hele weekenden og kan stadig inhalere små partikler fra sin kvinde og blive helt høj af det.

Og kvinderne! Hvornår i deres liv har de ellers lyst til at stikke hele snotten op i vores armhuler og blive helt ekstatiske over vores lugt under armene? Enhver mand ved jo godt, hvordan der hørmer og lugter, som om en gammel hankat har strintet derinde. Men det er som parfume for hende, når hun er forelsket.

De fleste forelskelser aftager efter et par måneder, og man kan blive så vild med endorfinrusen, at man straks vælter ud og forelsker sig igen. Gør du det for ofte, kan du ende som forelskelsesjunkie – og det får du godt nok masser af sex ud af, men ikke noget parforhold!

Parforholdet begynder først, når forelskelsen har dæmpet sig en smule, og man stadig er rigtig glade for hinanden. Når man begynder at være kærester. Men hvornår er man det? Og hvornår ved man, at man er det?

Hvornår er man kærester?

Når man er forelsket og har sex første gang med sin kvinde, er det tit for lige at prøve den del af også. Anden gang bliver det som regel bedre, og tredje gang tror hun, at nu er I kærester!

Det har jeg virkelig prøvet mange gange. Efter tre hede oplevelser er jeg selvfølgelig stadig på. Jeg er stadig forelsket, det er hun også, men hun går hjem, mens hun begynder at fantasere om, at vi skal købe sommerhus i Sverige sammen, og hvordan hendes familie vil tage imod mig, når hun tager mig med hjem til mor og far for at præsentere mig.

Det tænker jeg og de fleste mænd slet, slet ikke på det tidspunkt!

Vi mener jo, at man er kærester, når man har aftalt det! Så det er super-vigtigt, at man får sendt det budskab videre til kvinden, så hun ikke går med falske forhåbninger, hvis du slet ikke er interesseret på det plan, så hun forstår, at de uskrevne kvindelove om, hvornår man er kærester, er vi mænd slet ikke indforståede med.

Man kan jo sagtens være stormende forelsket i en kvinde, som man bagefter aldrig får noget at gøre med, fordi man er alt for forskellige til, at der nogensinde ville være basis for noget længerevarende.

En god ting at rationalisere over, hvis man får kærestespørgsmålet stukket i hovedet, før man overhovedet har overvejet det, er: ”Ville jeg kunne være venner med denne kvinde, hvis vi ikke var forelskede og havde sex med hinanden?”

Parforholdet fungerer jo tit optimalt, hvis hun både er din bedste ven og også den bedste sexpartner! Så hvis du ikke anede, hvad du skulle tale med hende om de to timer i flyet, dengang I skulle på hed weekend i Prag – så er der en del, der taler for, at hende skal du ikke være kæreste med. Men derfor kan I sagtens have haft den hotteste weekend, du nogensinde har haft!

”Tillykke med din nye profil, Jakob, så fin du tager dig ud!” skrev min stalker, Iris, en tidlig morgen, hvor jeg sad fredeligt over morgenkaffen.

Der havde ellers været fred på Iris-fronten i nogle dage.

Jeg gned mig i øjnene og var ved at kvæles i den skefuld skyr, jeg var ved at føre ind i munden.

Min profil? Hvad mente hun?

Jeg fandt min computer frem og ledte hektisk på Facebook og LinkedIn.

Ingen nye profiler i mit navn.

”Har du nu endelig fundet kærligheden? Mig vil du jo ikke have, men måske kan et svin eller en høne tilfredsstille dig,” skrev Iris lidt senere på dagen.

Hvad helvede mente hun? Mit hjerte hoppede et par slag over. På det her tidspunkt havde hendes chikane stået på i månedsvis, og angsten lå altid og lurede lige under overfladen, parat til at eksplodere ud over mit liv. Indædt bandede jeg så højt, at folk omkring mig på kontoret forskrækket vendte sig om.

Jeg lænede mig ind over computeren og ledte igen endnu mere intenst. Kærlighed og parforhold, hvad kunne hun mene? Bingo. Åh, nej, for helvede, altså. Iris havde oprettet profiler i mit navn på alle de store datingsider.

”Er du ikke superglad for at have en kæreste som mig? Jeg under dig alt, Jakob, alt! Vil du sprede din kærlighed, så gør det!”

Med bange anelser gik jeg i gang med at studere profilerne nærmere.

Shit, shit, shit. Kvalmen steg op i mig, og jeg måtte holde mig for munden for at kunne læse videre.

”Mit navn er Jakob Olrik. Som du kan læse, er jeg en kærligheds- og sexhungrende mand, ” stod der. ”Men det, du også skal vide, er, at jeg har helt særlige, dyriske lyster. Faktisk bliver jeg især ophidset af at bolle med grise, køer, får og høns. Øf, øf, muh, muh er lidenskabelige udtryk i mine ører.”

I dag virker det latterligt at tænke tilbage på, men jeg kan garantere, at jeg ikke lo, mens jeg kiggede på disse profiler. Især ikke da jeg læste videre. Længere nede var nemlig tilføjet: ”… Endnu mere hot og sexet kan vores forhold blive, hvis du har en mindre datter, som også vil lege med os.”

Det var det værste. Hold kæft, det var utilgiveligt.

Alle de profiler, Iris havde oprettet, var selvfølgelig klistret til med et nærbillede af mig, hvor jeg smilede stort og ubekymret.

Det tog mig resten af dagen at få fjernet skidtet og tjekke alle de sider, jeg kunne komme i tanke om, for at se om der var mere.

”Nu kan jeg ikke holde til mere, ” nærmest græd jeg om aftenen i telefonen til Michael. ”Nu melder jeg hende altså til politiet.”

”Gør det, hvis det kan hjælpe dig.”

”Men du tror stadig ikke, at det nytter?”

”Jeg ved det ikke. Hvis jeg skal være ærligt, synes jeg stadig ikke, der er meget at bygge en sag op omkring. Rent fysisk holder hun sig jo på afstand af dig, ikke? Og hvordan vil du bevise, at det er hende, der har lavet profilerne?”

”Jeg ved det ikke,” sagde jeg mat. Alt, hvad jeg vidste, var, at jeg kunne se frem til endnu en søvnløs nat.

#Fortsættes

Åh nej. Det er gået helt galt for Snehvide.

Hun ringede sent i aftes. Havde været til forårsfest i sin klub med afrodans. Da først hun besluttede at tage med, glædede hun sig helt vildt og drømte hede drømme om, hvad der kunne komme ud af det. Drømte om store, dejlige afrohænder, der greb hende, om våde tungekys, endeløse kærtegn og en pik, der dunkede op i hende. Efterhånden har hun slet ikke blik for de blege danske mænd mere, siger hun. De tænder hende bare ikke. Hendes længsler går i helt andre retninger.

Festen blev holdt i en stor privat villa i en forstad til København. Da Snehvide ankom, lidt forsinket fordi hun ikke kunne beslutte sig til, hvad hun skulle have på, var langt de fleste gæster der allerede. Ti afrikanske og seks danske mænd, plus tredive danske kvinder. Det var lidt skuffende. Rundt omkring i alle hjørner stod og sad de her kridhvide madammer, som næsten alle – i dagens anledning – var klædt i flagrende farverige afrikanske kjoler. Tredive styks konkurrenter, hvoraf flere var yngre end Snehvide. Det var næsten ikke til at holde ud. En del af dem så endda rigtig godt ud.

Snehvide undertrykte en lyst til at stikke af. Lidt efter lidt begyndte hun at slappe mere af og kom egentlig fint fra start. Der var en god opmærksomhed omkring hende. Hun kan allerede en hel del af de rigtige moves og er frodig og kvindelig på den måde, de her mænd er temmelig vilde med. Jeg har altid sagt til hende, at hun har en god røv og et særligt erotisk glimt i øjet. Og det satte mændene ved denne fest tydeligvis pris på. I hvert fald blev hun hele tiden budt op. Der blev danset, så sveden sprang, og alle rystede, hvad de havde at ryste med og viste sig frem. Især en af de afrikanske mænd var flere gange henne og bede om en dans mere, og for hver gang følte hun sig mere og mere tiltrukket af ham. Han var fra Kenya og hed Thomas, fortalte han. Var ikke så høj, men muskuløs og ifølge Snehvide helt utroligt charmerende. Han flåede hende med ud på dansegulvet og havde denne særligt varme og kærlige måde at holde om hende på, ryste sit underliv mod hendes på og stryge hende over håret på, som fik lysterne til at drive uimodståelige og ophidsende igennem hende. Bagefter mødtes de igen ved buffeten. De grinede og hyggede sig, og han lænede sig tæt ind imod hende. Hun så allerede for sig, at de gik videre ud i byen og måske endda endte med et fyrværkeri hjemme i hendes dobbeltseng.

Men så var det, at skandalen brød ud.

En rødhåret, kraftig dansk kvinde, Nina, ejeren af den villa, hvor festen blev holdt, kom farende igennem lokalet og trak hidsigt Snehvide væk fra Thomas og med ud i gangen. Thomas stod paf tilbage men gjorde ingenting for at forhindre det. Ude i gangen belærte Nina Snehvide om, at hun fandeme bare havde at holde sig fra Thomas.

”Er I da kærester?” spurgte Snehvide.

”Ikke på den måde, men er der nogen, hvis seng han skal varme i nat, er det min.”

”Skal vi ikke lade ham selv bestemme det? Han er vel en voksen mand, der har lov til selv at træffe sine valg.”

”Du forstår det ikke, Thomas er som et barn. Hvis en kvinde viser ham opmærksomhed, bliver han blød i knæene og viser også hende opmærksomhed. Sådan er han indrettet, det har intet med dig at gøre. Men det ødelægger den ømhed, der er mellem mig og ham. Hold fingrene fra ham, eller også må jeg bede dig om at forlade mit hus.”

Snehvide holdt fingrene fra Thomas og gik lidt efter, kold, rasende og frysende, alene hjem og ringede til mig.

I telefonen lød hun fortvivlet og sikker på, hun aldrig ville finde en ny kæreste nu. Dette var hendes sidste chance.

”Det er da kun lige begyndt, lad nu være med at blive slået ud af en enkelt dårlig oplevelse,” sagde jeg.

”Men jeg kan ikke glemme den måde, Nina kiggede på mig på. Som om jeg var en luder.”

”Hun kan selv være en luder. Sandsynligvis har hun aldrig haft succes med mænd før. Måske har hun altid været den tykke, grimme pige, som ingen gad, og nu har hun pludselig fundet nogle mænd, der godt vil hende. Det er klart, at hun reagerer, når hun får konkurrence fra en nydanser som dig. Men det gør mig glad at høre, at du er så godt på vej. Der er sgu da fedt, at du er begyndt at føle noget for nogen andre end den idiot, du var gift med i ti år.”

Snehvide gav mig opmuntret ret. ”Du synes ikke, jeg skal holde op med at gå til afro-dans så?”

”Nej, for pokker. Og hvis du vil have ham Thomas, synes jeg da også stadig, du skal gå efter ham. Op i røven med, hvad Nina synes, du skal.”

Det er så klicheagtigt, men det er også sandt: Øjnene er sjælens spejl. Regel nummer ét i forførelsen er derfor, at du skal se hende i øjnene. Ikke sidde og glo på kavalergangen eller have tanker om hendes våde fisse – se hende i øjnene.

         Og vær hele tiden i nuet! Lad være med at tænke på, hvad du gerne vil have, der skal ske om en time – vær til stede med hende lige nu.

         Lyt til hende! Få hende til at tale om sig selv.

         Og kys hende. Kys hende på stedet, hvis det virker rigtigt. Kys hende udenfor. Kys hende i taxaen eller på gåturen hjem. Kys hende, så snart I kommer inden for døren – og få hende ind i soveværelset med det samme!

         Vær hele tiden opmærksom på, at igennem hele forførelsen vil hun teste dig. Teste, om du virkelig vil hende. Teste, om dine intentioner er reelle. Teste, hvor fuld du er, hvor desperat du er, om du er one night eller kærestepotentiale. Test, test, test.

         Dit blik fortæller hende, at det er hende, du har valgt. At hun er den skønneste, lækreste, sjoveste,

klogeste kvinde, du nogensinde har mødt!

Ja, det kan ikke understreges nok. Du skal holde øjenkontakt med den kvinde, du vil forføre. Uanset om du lige har mødt hende i byen, eller du har mødt hende på netdate, inviteret til middag – ja, selv hvis du er sammen med din faste partner, og du gerne vil have sex med hende i aften.

Se hende i øjnene. Forsøg at se ind i hende.

Dernæst skal du hele aftenen sørge for, at du opfører dig som en gentleman. Du skal åbne døren, købe drinks, trække stolen ud for hende. Det kan godt være, moderne kvinder påstår, at det slet ikke betyder noget for dem – men det gør det! Det viser, at du respekterer dem, og det viser, at du forstår – og tør – være en mand. En gentleman.

En sidegevinst ved den opførsel er, at hvis kvinder føler, du er en rigtig gentleman, så vil de også naturligt begynde at opføre sig mere kvindeligt. Så bliver spillet mellem kønnene ligeværdigt, og man udviser hinanden gensidig respekt.

Det næste punkt i forførelsen er, at du skal få hende til at tale om sig selv. Det elsker kvinder! Hun gider ikke høre om din Honda 2000, eller hvor lækkert dit nye stereoanlæg er. Hun vil tale om sig selv – og om noget, der handler om præcis jer to.

Og ALLE kvinder kan snakke om et eller andet, der også perifert interesserer dig. I det mindste nok til, at du kan spørge interesseret.

For husk på: Du skal også hele tiden være dig selv!

Hvis du sidder og nikker og forsøger at svare ja/nej de rigtige steder uden at lytte, så gennemskuer hun dig.

Vær til stede. Vær en gentleman. Lyt. Se hende i øjnene.

Hvis du slet ikke kan finde noget, du synes, det er interessant at tale om, så spørg ind til hendes drømme. Hvad vil hun gerne med sit liv? Har hun en hemmelig fantasi om at bestige et bjerg, tage dykkercertifikat eller åbne et hundepensionat? Hvor langt er hun med planen? Hvad skal der til, for at det kan realiseres?

Få hende til at tale om sine følelser. Sit inderste jeg.

Det vil altid åbne op for en samtale om det, der interesserer hende mest – hende selv.

Og det vil forsikre hende om, at du også er interesseret i hende.

Hvis hun er lidt mere fræk, kan du spørge, om hun nogensinde har prøvet telefonsex. Har hun det, kan I selvsagt tale om det. Og har hun ikke, kan du spørge til, hvad hun ville skrive i den første sms, hvis hun skulle prøve det. Eller hvad hun ville svare dig, når du f.eks. skrev til hende og spurgte, hvad hun havde på. Det bliver også altid en interessant samtale. Og meget personlig. Og meget om hende!

Når snakken så er godt i gang, og du i jeres øjenkontakt kan mærke interesse, er næste step at få kysset hende.

Her kan du med stort held bruge tricket med lidt undrende at spørge, om hun mon er en god kysser.

Men få kysset hende – og få hende så med hjem.

Når I så kommer hjem, er det vigtigt, at du fortsætter med at presse på. Kysser. Ser hende i øjnene. Forfører.

Det er helt klart optimalt at få hende ind i soveværelset med det samme. Hvis du først tilbyder drinks, og I får sat jer ned, så bliver hun i tvivl om, hvorvidt du virkelig mener det – og måske i tvivl om, hvorvidt hun vil det. Så kan I sidde der og snakke – og du skal starte helt forfra med din forførelse.

Hvis du alligevel kommer til at tøve lidt, og hun begynder at sætte sig i sofaen eller spørger efter drinks og vin, så er her et par tricks, der kan få hende ind i soveværelset på en sjov måde:

Kæleren: Rigtig mange kvinder vil kigge nysgerrigt rundt i dit hjem, når de først er kommet ind. Du skal så følge efter hende – tæt. Kæl med hende bagfra – forfra – kys hende. Vær jægeren, der presser på for at nedlægge byttet. Vis hende, at du virkelig gerne vil hende.

Ejendomsmægleren: Et lille hurtigt trick er, at du springer op og leger ”ejendomsmægler”, der laver rundvisning i hjemmet. Rundvisningen slutter naturligvis i soveværelset, hvor hun bliver nødt til at prøve den fantastiske seng, der også er utrolig dejlig at ligge på!

Veninden: Er det blevet for sent, og er du måske selv endda blevet lidt for træt, så tilbyd som en ægte gentleman, at du kan redde op til hende i gæsteværelset. Det gør du så og siger pænt godnat. Nu ligger hun derinde – alene – i en fremmed, men dog så interessant mands hjem, at hun har valgt at overnatte. Det varer sjældent længe, før du kan mærke, at hun kravler forsigtigt ind til dig i dobbeltsengen. Skøn morgen at vågne op til!

Vær en gentleman.

Se hende i øjnene – sjælens spejl.

Få hende til at tale om sig selv.

Kys – kys – kys.

Og ind i soveværelset så hurtigt som muligt,

når I kommer hjem.

Jeg vidste godt, at min stalkers mor havde et sommerhus i Nordsjælland ikke så langt fra mit. Men dum, som jeg var, faldt det mig ikke ind, at Iris også kunne række ud efter mig deroppe i det fredelige sommerland. Det var jo mit helle, mit fristed, det eneste sted jeg følte, jeg kunne være helt i fred.

En dag kom en af mine veninder, Naja, en musiker, forbi min lejlighed i byen og spurgte, om hun måtte låne mit sommerhus i nogle uger. Hun var i gang med at lave en ny cd og havde ikke andre steder at indspille den end i sin egen stue. Naboerne til hendes lille lejlighed på Nørrebro var begyndt at klage temmelig ofte over larmen. Især når hun havde været i gang om aftenen. I mit sommerhus ville hun kunne arbejde uforstyrret døgnet rundt og blive færdig meget hurtigere.

Det kunne jeg naturligvis ikke sige nej til, jeg holdt meget af Naja og var imponeret over, at hun var så kunstnerisk målrettet.

Hun fik nøglen og kørte op i huset allerede næste dag.

Nogle dage efter ringede hun chokeret og fortalte, at der var kommet en fuldstændig vild kvinde brasende ind i sommerhuset med håret strittende til alle sider og havde råbt og skreget.

Naja havde langt om længe fået beroliget hende længe nok til, at de kunne sætte sig og tale om tingene.

Iris, for hende var det naturligvis, advarede højlydt Naja mod at omgås mig. ”Han er farlig, forfærdelig, forstår du, hvad jeg siger. Virkelig hensynsløs og kynisk. Et pikhoved.”

Bagefter havde hun grædt og skreget lidt mere, inden hun med en abrupt bevægelse rejste sig, gik og smækkede med døren.

Derefter havde Naja mistet lysten til at opholde sig i sommerhuset. ”Det er lidt, som om der ligger en forbandelse over huset nu. Tror du, hun sidder et sted og holder øje med det hele tiden? I hvert fald kunne jeg ikke holde ud at være i det længere. Jeg pakkede mine ting og tog hjem. Hvad er det, du har gang i Jakob?”

Godt spørgsmål, hvad havde jeg gang i?

“Fortsættes

Hvad sker der for DR’s sendeflade, der sprøjter det ene program ud efter det om mandens uduelighed? Vi skal både underholdes med hans forhold til sundhed, og følge tykke mænds mislykkede forsøg på at skabe adfærdsændring. Vi bliver underholdt med skilsmissemænd, der ikke magter at komme videre, og i stedet går helt i stå. Og så skal vi dælme også hives igennem tv-programmer, der på nedgørende vis udstiller manden som slatne tabere med ondt i hovedet og manglende potens.

Hvis man(d) ikke er impotent inden man(d) sætter sig foran tv’et, så bliver man(d) det. Det er da helt sikkert.

Sygdom

Det er ikke fordi, jeg ikke synes det er godt, at bruge licenskroner på brugbar public service. Der er da ikke noget bedre end inspiration! Vi har da alle brug for at blive inspireret, både kvinder og mænd. Men jeg synes, at manden i øjeblikket bliver udstillet som et socialrealistisk projekt, der er tabt på gulvet. Han bliver sygeliggjort, stigmatiseret, han bliver diagnosticeret for åben skærm. Der bliver vist kavalkader af mandeskrækscenarier, og vi skal alle vide, i hvor mange situationer mænd faktisk kan miste potensen. Ja, vi får set fra alle vinkler, hvor svært og hårdt det er at være hankønsvæsen. Den nye sygdom hedder: Manden.

Turbulens

Igen vil jeg slå fast; det er dejligt at blive inspireret. At få redskaber til at kunne blive slank når man er tyk, få rejsning når den er død, kommunikere og alt det der. Men jeg synes bare ikke, at de programmer der kører i øjeblikket hjælper på noget som helst. De giver ingen kompetente anvisninger, ingen brugbare redskaber. Der er ingen hjælp at hente, kun nedgørelse. Jeg så hellere at man, med respekt for begge køn, serverede gode inspirerende programmer der kunne hjælpe os alle gennem de turbulente tider vi lever i, når det kommer til vores kønsroller og de relationer vi indgår i. For jo, det hele er temmelig nyt. Vi er den første generation af mænd, der skifter ble og laver mad.

Verdens bedste

Tonen er hård overfor vor tids mænd, og derfor vil jeg bare sige: Kære kvinder, I skal saftsuseme være glade for os danske mænd, I får dem ikke bedre andre steder. Det kan godt være, vi ikke er de mest sexede og frække i verden, men vi går sgu ind i parforholdet med stort engagement, vi vil ligesom jer deles om de praktiske opgaver, vi vil være tætte på vores børn, og vi er både romantiske og kærlige. Jeg er sikker på at kvinder overalt i verden siger; ej, vi tror altså ikke på, at der findes mænd der følger deres børn i børnehave, lytter til deres koners følelser, vander blomster og går til skole-hjem-samtaler! Nej, men prøv at hør, de findes! Og danske mænd går ind for ligestilling, og er ligeså meget med på at ryste posen og bytte om på kønsrollerne, som I kvinder er!

Men selvfølgelig har vi brug for inspiration. Masser af energigivende inspiration, med nosser i! Og mens de brugbare tv-programmer forhåbentligt bliver produceret, synes jeg at alle danske kvinder skal nulre deres dejlige danske mænd på brystkassen, så selvglæden og energien kan boble og sprudle!

Skål!

Næsten alle singler i dag er på et tidspunkt i deres singleliv på netdating. Ja, og faktisk også en hel del gifte kvinder og mænd, der bare leder efter affærer og krydderi. Men det viser dig, at du kan møde stort set alle typer kvinder på nettet. Også din type. Både hende, du skal have en lille affære med, og hende, du skal giftes og have børn med.

Der er en stor variation af forskellige datingsites. De største af dem er kærlighedsdatingsites. Her leder man efter en kæreste. Et fast parforhold. Og her skriver man ofte til hinanden i to-tre uger, nogle gange måneder, før man mødes. Det kræver, at du har tålmodighed, og at du på skrift kan holde gang i en måske meget lang forførelse. Men hvis hun er ”the one and only”, så er hun det nok også værd. Det er dog en god ide at holde gryden i kog med 3-4 stykker, fordi virkelighedens møde kan blive en stor, og ikke altid positiv, overraskelse. Og hvis hende, du troede var din Marilyn Monroe, viser sig at være Danmarks svar på en japansk sumobryder, så er det rart, at du heldigvis har to andre, du skal møde i løbet af ugen.

Men hvis du går på date, og hun er din Marilyn, så er det vigtigt, at du ikke efterfølgende er på datingsitet flere timer hver dag. For det opdager hun – og så kan du være sikker på, hun trækker sig. Omvendt kan du ud fra hendes aktivitetsniveau på datingsitet efterfølgende aflæse, om hun stadig er interesseret i dig, eller om hun stadig er aktivt søgende. Er hun konstant online, men bruger hun ikke sin tid på dig og din profil, ja, så er hun nok allerede videre på næste date.

Det største datingsite i Danmark er lige nu scor.dk. Her leder man ikke primært efter en kæreste, men efter en sexpartner. Rigtig mange mænd (og kvinder) understreger dog i deres profiltekst, at de er meget interesserede i og åbne for, at det kan udvikle sig til et parforhold. Men her har man vendt bunden i vejret på den gamle konvention om, at manden kurtiserer og forfører kvinden i længere tid, før han laver sit ”move” og rykker forholdet ind i soveværelset.

På scor.dk STARTER man i dobbeltsengen! På sitet er det både mændenes og kvindernes primære interesse, at man kan fungere godt sammen seksuelt. Først derefter begynder evt. den længere og mere intense forførelse.

Hvis du er en lidt utålmodig type, eller hvis du ikke har haft sex i længere tid, kan det være en rigtig god ide at gå på scor.dk. Dels vil du meget hurtigt møde mange kvinder, og dels vil du også kunne øve dig lidt på den skrevne forførelse, du måske kan bruge på de mere kæreste- og kærlighedsfunderede datingsites.

#Fortsættes

Snehvide, der blev forladt for seks måneder siden, ringer og fortæller, at hun er blevet inviteret til en tanzaniansk forårsfest, som hun synes lyder tåbelig, men så alligevel måske lidt spændende. Der er mad og trommedans, lege og hyggeligt samvær, står der på invitationen.

”Selvfølgelig skal du med til den,” siger jeg til hende.

”Der kommer også en masse afrikanske mænd,” siger hun.

”Fantastisk, det er da det bedste af det hele.”

”Hvad nu, hvis de kun tager med, fordi de er ude på at have sex med os danske kvinder.”

”Så springer du lige i favnen på ham, du helst vil have.”

”Det kan jeg da ikke. Tænk, hvad folk vil tænke. Helt ærligt, er der ikke noget ynkeligt over, at en frustreret skilsmissefurie som mig går med til sådan en fest i håb om at få lidt kropskontakt? Kan du forestille dig noget mere ynkeligt?”

”Det er da ikke spor ynkeligt. Du vil have sex, de vil have sex…”

”Stop, stop, du er den forkerte at spørge om den slags. For dig er alting så enkelt. Hvad nu, hvis det bliver røvkedeligt?”

”Så går du hjem igen.”

”Jeg må tænkte lidt mere over det.”

”Lad nu for helvede være med at gøre tingene så komplicerede.”

”Du har ret, jeg tror, jeg går med.”

”Selvfølgelig gør du det.”

Selvom jeg tænkte og tænkte, fandt jeg ingen god måde at stoppe Iris på. Skulle jeg være gået til politiet? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, om det kunne have forhindret noget af det, der videre skete.

Nu begyndte Iris også at true mig i byger af grove sms’er.

”Pas på, hvor du går, Jakob, jeg kender nogle handlekraftige mænd, der nok kan finde ud af at klaske en myg som dig.”

Og: ”Jakob, måske skal du lige tænke dig om, når du kører på kontoret. Måske kører din bil ikke helt, som den plejer. Hvem ved, hvad der er pillet ved.”

Angsten suste igennem mig som en kold trækvind, når jeg trådte ud af døren, startede bilen eller gik på gaden. Iris var ikke bare kugleskør, hun var fandeme også livsfarlig, gik det op for mig. Kunne hun finde på at stå uden for min dør med en kniv gemt i ærmet? Eller knalde mig ned med en flaske, når jeg trådte ind ad døren på mit kontor eller på en bar et sted i byen?

De næste uger kom hendes sms’er stadig hyppigere, indtil jeg var oppe på at få en i timen.

Mine venner var oprigtigt bekymrede og kaldte til samråd. Sammen udviklede vi et alarmsystem. Hvis en af dem så Iris i byen et sted, skrev de straks til mig, at jeg skulle holde mig væk. Advarslerne tikkede ind i samme takt som Iris’ trusler, det betød, at min telefon vibrerede i et væk:

“Nu er Iris på Jazzhouse.”

“Dit dumme svin, jeg ved, hvordan jeg kan knuse dig.”

“Har set Iris i Kødbyen.”

“Lille lort, tror du, du nogensinde slipper for mig og min kærlighed, vel gør du ej.”

“Pas på, Iris er blevet set på Joleen.”

Hvor længe endnu, tænkte jeg. For fanden, hun måtte da køre træt på et tidspunkt.

#Fortsættes

Selvom Iris stalkede mig på mere og mere vanvittige måder, blev jeg enig med mine venner om, at den bedste strategi stadig var, at hun skulle ignoreres. Ingen skulle svare på hendes hadefulde, anklagende mail, og slet ikke mig. Hun skulle ikke have noget ud af at sende den, ingen kontakt og særligt ingen skænderier om mig eller om, hvordan jeg i hendes øjne havde svigtet hende på det groveste.

Alle omkring mig sagde, at det nemlig præcis var, hvad hun ville opnå.

Hun levede i en fantasiverden, hvor hun og jeg var kærester, stærkt forbundne og dedikerede til hinanden, og alt hvad der kunne bekræfte hende i, at der var lidt sandhed i det, ville få hende til at juble og køre videre med nye påfund.

I dag ved jeg ikke, om det var den rigtige strategi.

Måske var det netop det, at jeg ikke reagerede, som gjorde, at hun blev endnu mere skør. Måske havde hun et eller andet sted undervejs glemt, at jeg var et menneske, som hun var i stand til at såre og gøre alvorligt ondt med sine påfund. I stedet var jeg blevet til et projekt, som hun følte, hun havde ret til at kanalisere hele sit mindreværd og sin længsel efter kærlighed ind i. I hvert fald var det, som om min tavshed bare fik hendes sindssyge til at accelerere.

Det næste hun gjorde, var, at hun gennem en journalist, hun kendte, fik trykt en artikel, hvor jeg optrådte under et andet navn, men alligevel let genkendelig, i hvert fald for mine venner. Ifølge artiklen var hun kommet ind i min lejlighed og havde taget mig på fersk gerning, mens jeg havde heftig sex med mine kusiner. En temmelig langt ude påstand. Jeg har nogle dejlige kusiner, som jeg er meget glad for og jævnligt har kontakt med, men jeg kan garantere, at jeg aldrig har haft et forhold til nogen af dem. For at være sikker på, at jeg læste artiklen, skrev hun en sms til mig. ”Hej Jakob, se lige! I dag er du i Politiken.”

Naturligvis for jeg straks ned på gaden og købte avisen. Men bagefter smed jeg den hurtigt ned i den nærmeste papirkurv.”Det må stoppe nu,” tænkte jeg. ”Der må være en måde, jeg kan få det her til at holde op på.”

#Fortsættes

Okay, træerne gror ikke ind i himlen.

I dag er Snehvide helt nede igen. Vi mødes til en hurtig kop kaffe på en café, inden hun skal hente børnene. Hun har tårer i øjnene af frustration. I formiddag mødte sin eksmand, Lars, med hans nye kæreste på gaden.

”Blondinen og han kom gående tæt sammenslyngede som to fjollede teenagere. Jeg siger dig, den kvinde er et hul i jorden, dum og grim, jeg forstår ikke, hvad han vil med hende,” siger hun.

”Kom de over og hilste på dig.”

”Ja, det var vildt pinligt. Jeg havde allermest lyst til at smadre dem begge to.”

”Hvad snakkede I om?”

”Det er det allerværste: De begyndte at himle op om, at de sagtens kan tage børnene en uge mere, hvis jeg har brug for en god lang ferie for mig selv. Til at komme mig, sagde Lars. Som om jeg trænger til deres omsorg og ikke kan tage mig ordentligt af mine børn. Det var ufatteligt ydmygende.”

Da Snehvide er gået, tjekker jeg Lars’ nye kæreste ud på Facebook. Hun ser okay sød ud. Er tydeligvis vild med katte og Leonard Cohen. Faktisk ligner hun Snehvide en lille smule. De har samme kropsbygning og ansigtsform. Men det skal jeg dog nok undlade at fortælle min veninde.

Jeg sidder lidt og kigger ud over kanalen og tænker på alle de gange, jeg selv har været i den ødelæggende og ulykkelige efterfase af et forhold. Der hvor kærlighed bliver afløst af et had så enormt, at det nemt tager magten fra en. Der, hvor ingen tricks er for beskidte, bare det sårer den anden. Hvor mindreværdet og følelse af at være blevet svigtet er som en gift i årerne.

Jeg ryster mig lidt. Så ringer jeg til min kæreste i Aarhus for at blive i bedre humør. Vi kurrer forelskede til hinanden en halv times tid. Det hjælper. Da jeg går fra cafeen, er jeg ikke til at skyde igennem.

Da min stalker, Iris, igen slog til, var jeg i begyndelsen glad for, at det trods alt ikke var værre.

Hun havde gjort så mange vanvittige ting for at binde mig til sig og få mig til at elske hende, at jeg frygtede det værste.

Jeg opdagede først hendes nyeste tiltag, da en af mine bedste og ældste venner ringede en aften og sagde, at han havde modtaget en meget lang, mystisk mail, der handlede om mig.

Først havde han haft svært ved at finde hoved og hale i den, men efterhånden var det lykkedes ham at finde et mønster. Han ville mest af alt karakterisere det som en lang, udførlig og også lidt snørklet analyse af min personlighed med referencer til en forskellige ting, jeg havde gjort mig skyldig i. Her af var langt det værste, at jeg ikke var i stand til at elske. Tilsyneladende var mailen skrevet af en kvinde, som kaldte sig Iris, kunne det passe? Kendte jeg denne heks?

Det gjorde jeg, indrømmede jeg.

Min ven beklagede, men han kunne ikke andet end at betragte kvinden som sindssyg. Derfor havde han også straks slettet mailen. Ondskabsfuldheder af den skuffe skulle væk, ud af verden, og det kunne ikke gå hurtigt nok, var hans erfaring. Men bagefter havde han fortrudt, fordi han kom i tanke om, at jeg måske gerne ville have læst den først.

Lidt efter ringede min veninde Snehvide, at hun også havde modtaget mailen. Og hun havde ikke slettet den. Med rystende stemme læste hun den langsomt op for mig i telefonen, ord for ord, så jeg ikke skulle være alene, når jeg hørte, hvad der stod.

Hun indvilligede i også at videresende den til mig, så jeg kunne studere dens foruroligende indhold i ro og mag.

Iris skrev, at jeg var en stjernepsykopat, der bollede rundt med hvem som helst og hvad som helst og var syg i hovedet. Hun anså mig desuden for at være en forfærdelig og skadelig far, som var godt i gang med at ødelægge min stakkels datter, fordi jeg ikke evnede at vise nærvær og ikke ejede medfølelse.

Det hele var formuleret på en ekstremt grænseoverskridende måde, jeg ikke har lyst til at gå i detaljer med her.

Jeg vil dog sige så meget, at Iris gav indtryk af at kende nogle endog meget intime detaljer om mit privatliv, som jeg var sikker på, jeg aldrig havde fortalt hende om. Hun måtte have lavet et grundigt stykke research i min omgangskreds. Tanken om, hvordan hun havde ringet rundt til vores fælles venner og spurgt dem ud, fik det i særlig grad til at gyse i mig.

Jeg må indrømme, at jeg hele den aften og næste uge med var temmelig meget fra snøvsen og tæt på at bryde sammen. Fortvivlet overvejede jeg at ringe til politiet, men det frarådede min ven, Michael, mig.

Iris havde jo ikke truet mig på nogen måde. Et ubehageligt brev var næppe det store at bygge en sag op omkring.

”Men hvad skal jeg så gøre?” spurgte jeg ulykkeligt.

”Ingenting,” sagde han, ligesom Snehvide også havde gjort tidligere. ”Hvis du reagerer, fodrer du hendes illusion om, at hun betyder noget for dig.”

”Det værste er, at jeg er bange hele tiden nu.”

”Jeg ved det,” sagde han. ”Men tror du ikke, det har toppet nu?”

”Jeg ville ønske, jeg kunne tro det. Men nej. Jeg er ret sikker på, at hun har meget mere i ærmet.”

#Fortsættes

Hvem skal styre Danmark, Thorning eller Rasmussen; mor eller far? Jeg så dem på tv forleden aften, hvor de stod og fremlagde deres planer for familien Danmark, og jeg må sige, at jeg var paf. Hvad sker der for vores rollemodeller? Hvad er det for en politik, de står og sælger?

Helst vil de love os skattefrie sommerhuse til alle, tryghedsforsikringer på tilbud, og ja, vi har alle fortjent et nyt køkken. Mor og far stod og lokkede med tal og indtjeningsmuligheder, som om de solgte mobilabonnementer eller fitnesskæder. Stram jer op, mor og far! Jeg gider ikke høre om de egotrip-politiske projekter I har gang i, hvor det handler om at eje og købe mere. Jeg vil høre visioner! Fortæl mig om kærlighed og om sunde planer, der gør det lettere for os mennesker at være noget for hinanden.

Forkælede

Jeg blev faktisk ked af at høre på de to politikere. Og det blev kun værre, da de begyndte at konkurrere om, hvem der turde sende flest flygtninge ud af landet og hvem der kunne skære mest i ulandsbistanden. I stedet for at snakke om at ville hjælpe flest mulige mennesker, stod de og talte grimt om dem der flygter fra krig og ødelæggelse. Tænk at være indvandrer eller flygtning i Danmark lige nu, og høre den måde, man taler grimt om dem på. Hvor er det uhøfligt og ikke-generøst og på alle måder pinligt. Skal vi danskere opføre os som forkælede feudale herremænd, der er født til at sidde på flæsket, og holde alle andre væk? Verden ligger og drukner i blod. Skal vi så gå rundt og være bange for at dele, bange for at hjælpe, at være der for andre med de ressourcer vi er født til at have? Er det sådan det er blevet?

Os og dem

Og siden hvornår er det blevet stuerent at tale dårligt om de svage? Jeg troede, at Danmark var et venligt land, hvor alle i bund og grund bedst kunne lide, at alle havde det godt. Sådan er det ikke længere. Nu er det os – og dem. Os og flygtninge. Os og indvandrerne. Os og bistandsklienterne. Os og dem der er en smule anderledes. Og så hele idéen om at tage fra de fattige, så vi andre kan købe og eje endnu mere. Hvem kan tage flest penge fra arbejdsløse og syge? Det kan far og mor. Det er da ubehageligt at høre på. Det er som om, vi hele tiden skal tage udgangspunkt i os selv, i det vi vil have. Ikke noget med at sætte os i andres sted, tænke ud over os selv, se tingene fra andre vinkler end en navlebeskuende selvhjælpspolitik. En sælger-politik. Hvor er visionerne?

Byg os et drivhus

Jeg savner visioner, virkelig. Jeg savner drømme og visioner der udspringer af et ønske om helhed, kreativitet, glæde og fællesskab og ønsket om at gøre det godt for vores medmennesker. Hvor kan vi som land gøre en forskel? Hvordan kan vi hjælpe andre, tage os af andre, beskytte andre, få verden til at blomstre? Med al den virilitet, sundhed, styrke og rigdom vi har i landet, bør vi da kunne tænke større end på at mele vores egen kage. Vi kan eksperimentere i et land som vores, vi kan investere i vilde idéer der ikke lige giver bonus på regnearket med det samme, men som skaber balance på den lange bane. Vi kan, fordi vi er så rige som vi er, drop al den tryghedssnak og egosnak, og fokusere på at skabe og få tingene til at gro. Hvor er den mor og far, der kan bygge os alle et kæmpe drivhus af vilde idéer? Et drivhus fuld af kærlighed til os, og dem, og børnene, og de gamle, og dem der står udenfor og banker på – og pissefryser!

Der skal kærlighed på banen i familien Danmark. Kærlighed.

God valgkamp!

Trods mine akutte vejrtrækningsproblemer fik jeg på en eller anden måde forklaret Iris’ mor, at jeg ikke kom med i lufthavnen og ikke betragtede mig som forlovet med Iris.

”Det er det, jeg ikke forstår ved min datter, ” sagde Iris’ mor og lød pludselig meget ked af det og skuffet. Jeg var lettet over, at vi endelig syntes at være nået til at tale om de problemer, som Iris helt klart havde. Alvorlige, mentale problemer. Men i stedet for at tale om dem, fortsatte hendes mor: ”Jeg forstår ikke, at min søde, søde pige altid render ind i de her forfærdelige mænd, der behandler hende helt uden respekt og misbruger hendes tillid på det groveste. Hvad får du egentlig ud af at gøre hende så ulykkelig? Må jeg have lov til at spørge dig om det?”

Jeg ledte desperat efter ordene. ”Det er ikke mig, der gør hende ulykkelig, det klarer hun …”

Inden jeg nåede længere, havde Iris’ mor smækket røret på.

På det tidspunkt begyndt jeg så småt at ane, hvilke kræfter jeg var oppe imod.

Jeg gik rundt i min stue. Hjertet dunkede i brystet på mig, angsten rumlede i maven som skarpe sten, der blev slynget rundt, og jeg havde ondt i hovedet. Det gik op for mig i al sin gru, at Iris var en naturkatastrofe med en ødelæggende kraft så stor, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle imødegå den.

Der var stille på Iris-fronten nogle dage. Men det var en truende stilhed. En stilhed før stormen. Jeg samlede kræfter og prøvede at berolige mig selv. Det skulle nok gå. På et tidspunkt måtte Iris vågne op og blive sig selv igen. Eller hendes mor ville få talt hende til fornuft.

Alligevel var jeg nervøs og på vagt, hver gang jeg hentede post, åbnede min mobiltelefon eller gik på gaden.

Hvad blev det næste, hun gjorde? Hvor lå hun på lur? Hvor langt ville hun gå?

Ofte vågnede jeg op om natten badet i sved og forestillede mig det værste.

#Fortsættes

Om lørdagen ringede en fremmed kvinde, der præsenterede sig som Iris’ mor. ”Vi tænkte, du måske ville have et lift til lufthavnen. Vi kommer jo alligevel lige forbi din lejlighed, så det vil ikke være spor til besvær,” sagde hun.

”Jeg er ked af det, men jeg skal ikke med,” svarede jeg så høfligt, som jeg nu magtede.

”Nåh. Jeg tror ellers, at Iris venter dig og blive enormt ked af det, hvis du ikke dukker op. Det er faktisk mest for din skyld, at hun kommer hjem.”

”Det forstår jeg ikke. Vi er jo ikke kærester. Det har vi aldrig været.”

Kvinden i den anden ende lo venligt. ”Ah, nu skal du ikke lave sjov med mig. I er da mere end kærester. Iris siger, I er vildt forelskede og snart skal giftes.”

”Det skal vi overhovedet ikke. ”

”Har du fået kolde fødder,” spurgte Iris’ mor koldt. ”For så synes jeg, du skal skynde dig at fortælle hende det.”

”Nej, det er ikke sådan, det hænger sammen. Vi har aldrig haft planer om at gifte os. Det er noget, Iris har fundet på.”

”Du er godt nok en sød type, hvad? Først dropper du at tage med hende til Toronto, selv om du ellers havde lovet det højt og helligt. Så springer du fra at leje den dejlige lejlighed derovre, som hun har slidt med at finde til jer, og nu påstår du, at du aldrig har friet til hende.”

”Friet, hvad taler du om?”

”Iris sagde godt nok, at I betragtede det med frieriet lidt som en hemmelighed. Men hun var så glad, at hun ikke kunne lade være at fortælle os, hvor romantisk du var, og at du havde fyldt hendes lejlighed med røde roser. Hun har også sendt os et billede af den ring, du gav hende. Meget smuk og klassisk. Meget kan man sige om dig, men du har sandelig en god smag, unge mand.”

Jeg kunne ikke få vejret. Naturligvis havde jeg ikke foræret Iris nogen ring.

# Fortsættes

Nu har bloggen kørt i et par uger og jeg har allerede modtaget rigtig mange interessante spørgsmål fra jer om sex, kærlighed, mænd, kvinder, forhold osv. Og de skal selvfølgelig besvares! Hver mandag vil jeg derfor besvare et nyt af jeres spørgsmål i min nystartede brevkasse her på siden.

Hvis I har et spørgsmål, der presser sig på, så send det endelig denne vej på mailen ditte@olrik.net og forhåbentligt bliver det dit spørgsmål, der bliver besvaret!

Jeg glæder mig til at høre fra jer 🙂

Kh. Jakob Olrik

I dag ringede Snehvide og var helt oppe at køre. Hun er blevet forladt for nogle måneder siden og har været meget ked af det siden. Men nu har hun meldt sig til et kursus i afrikansk dans og har allerede været til den første time.

”Hold kæft, det var fedt, ” hvinede hun lykkelig ned i røret. ”Jeg blev undervist i de helt elementære bevægelser og rytmer af en, der kalder sig Isi. En stor sort mand fra Ghana. Det var fantastisk. Han roste mig. Sagde, at mine hofter var som de skønneste møllehjul, hvad det så end betyder. Og mig der ellers altid har været lidt skræmt over sorte mænd og altid har været ked af mine hofter.”

”Flirtede I?”

”Nej. Jo. Måske lidt. Vi kiggede i hvert fald. Temmelig meget og temmelig længe. Altså kiggede på den der specielle måde. Han var virkelig sød og sagde, at jeg ville få mange point derfra, hvor han kommer fra, for den bagdel, jeg har. Det var fantastisk, men jeg var også så træt og øm bagefter, at jeg gik lige hjem i seng og sov som en sten hele natten.”

Jeg er rigtig, rigtig glad på hendes vegne. Det viser bare, at der altid findes lys selv i det vildeste mørke.

Ja, det kan en mand sagtens! Her taler vi naturligvis ikke om fuldbyrdet samleje, men om at få en kvindes telefonnummer eller måske endda overtale hende til en drink på en cafe med det samme. Det er ikke hende nede i pladeforretningen, som du har bagt på de sidste 4 måneder, du pludselig skal rykke så hurtigt på, men hende, du møder på gaden eller til sønnens fodboldkamp. Det handler her om at være 100% fokuseret og gribe nuet. Når der er etableret øjenkontakt – for det skal der selvfølgelig være, så du ved, at der er en gensidig interesse – så bruger du et til halvandet minut på at fortælle hende, hvorfor hun fangede din interesse. Og gør det helt ærligt. Var det, fordi hun var utrolig smuk? Var det et en latter, der lige gjorde dig blød i knæene? Har hun det mest utrolige hår eller den skønneste hud, du nogensinde har set? Eller sagde hun noget morsomt eller interessant?

Herefter har du et par minutters freestyle, hvor det er helt afgørende, hvilken type kvinde hun er. Det er turboforførelsen, der skal på banen nu. Om det er en fælles interesse – en kommentar til fodboldkampen, I ser på, eller den biograffilm, I tilfældigvis begge skal ind at se, eller en ting i hendes indkøbskurv eller noget helt fjerde, er underordnet. Det skal bare relatere 100% til det nu, I begge to befinder jer i. Og du må meget gerne få hende til at le eller i det mindste smile – og fastholde hende i flirten.

Det sidste halvandet minut bruger du på at være helt åben og ærlig om din mission. Du vil utrolig gerne lære hende bedre og kende og foreslår, at I drikker et glas vin eller en kop kaffe sammen. Det kan være lige nu på cafeen to gader væk eller dagen efter. Det er naturligvis helt optimalt med det samme at få lavet en fast aftale. Men det er også en scoring, hvis du bare kommer så langt, at hun giver dig sit telefonnummer, og I så kan ringe sammen og aftale nærmere.

Uanset om hun senere skulle ombestemme sig, så vil hun gå fra det spontane og impulsive møde med dig med en kilderen i maven og en fornemmelse af at have oplevet noget dejligt. En oplevelse, du har givet hende!

# Fortsættes

I to måneder var jeg en fri mand.

Jeg hørte ingenting fra Iris overhovedet. En af hendes bekendte fortalte til min store glæde, at hun trivedes i Toronto og sendte glade beskeder hjem om, at hun var ved at falde til.

Jeg gik i byen og nød livet, arbejdede, tog mig af min datter og var glad, lettet og fornøjet.

Så en aften ved en middag med nogle venner lånte min veninde Snehvide min mobil for at sende en besked til et af sine børn.

”Hvad er det for nogle underlige billeder,” sagde hun og stirrede på skærmen, da jeg havde åbnet telefonen for hende.

Jeg flåede mobilen ud af hænderne på hende. Hun var kommet til at åbne en sms fra Iris.

I den var et billede af Iris i nøgen figur med armene om to høje, mørkhårede mænd med muskuløse overkroppe. ”Jeg befinder mig godt i denne skønne sandwich, men hold kæft, hvor vi mangler dig,” stod der.

Lidt efter tikkede endnu en besked ind. ”Kommer du ud i lufthavnen og henter mig. Lander på lørdag klokken 17. Kan ikke holde ud ikke at se dig længere. HUNGRER. LÆNGES.”

Jeg måtte sætte mig på gulvet og var lige ved at besvime. Hvad skulle jeg dog stille op med denne vanvittige kvinder, som tilsyneladende nægtede at høre, hvad jeg sagde? Nægtede at acceptere fakta.

”Ignorer hende, ” sagde Snehvide, da jeg havde forklaret hende, hvad det gik ud på. Hun så fuld af medlidenhed på mig. ”Så kører hun helt sikkert snart træt.”

”Jeg har prøvet at ignorere hende.”

”Rigtig for alvor?”

”Måske kunne jeg godt forsøge lidt mere.”

# Fortsættes

Kan man lære af sine erfaringer? Eller sagt med andre ord: Kan man blive dygtigere til at elske?

Fordi jeg er så forelsket lige nu og bange for at tabe det på gulvet, går jeg og tænker på, hvad der får gode parforhold til at fungere. Og hvad der absolut ikke gør.

I dag havde jeg besøg af min veninde, lad os kalde hende Snehvide. Hun er på min egen alder, 42 år. Har sort pagehår og den blegeste, fineste mest skære hud, det er derfor, jeg kalder hende Snehvide. Vi har kendt hinanden i årevis og taler sammen mindst en gang om dagen. For tiden er det altid sindsoprivende, for Snehvide er ulykkelig. Eller rettere, det var hun. Hendes mand, Lars, som er far til hendes to børn, skred for fem måneder siden med en af sine kollegaer. En blondine, som Snehvide havde mødt flere gange, og endda spist middag hos et par gange, og altid har syntes var lidt syntetisk og irriterende. Nu synes hun, at blondinen er direkte uudholdelig og en heks og vil aldrig have hende ind over sin dørtærskel igen.

Egentlig betragtede Snehvide sig som pænt lykkelig med sin mand. Ikke idyllisk lykkelig. Ikke totalt opslugt. Men pænt lykkelig. Især når man tager i betragtning, hvor længe de var sammen.

”10 fucking år,” som Snehvide siger. Det længste hun nogensinde har holdt en mand ud. Hvis en damebladsjournalist havde interviewet hende om, hvad hun godt kunne lide ved ham, ville hun sige, at han var hendes bedste ven og fortrolige. Men altså ikke fortrolig nok til, at hun havde set det komme, da han kom hjem en aften og med rystende stemme og rødme på halsen og tilstod, at han var forelsket i en anden. En time senere gravede han husets allerbedste rejsetaske frem, pakkede og skred (sådan er han, selv i nødens stund iscenesætter han alting med et strøg af luksus, siger Snehvide bittert). Bare nogle dage før havde han givet hende et kunstnerisk halssmykke i fødselsdagsgave, kysset hende på kinden og sagt, at hun var uundværlig i hans liv. Måske mente han det ligefrem. Få dage senere var Snehvide bare ikke så uundværlig længere.

Selv om hun nu så småt er begyndt at komme sig, kan hun ikke lade være med at græde lidt, hver gang vi taler om det.

I dag sidder hun igen i min sofa og skælder ud på sin eksmand med røde, fine pletter af ophidselse på kinderne. Det er blevet en fast tradition. Ligesom det også er en fast (og lidt trættende) tradition, at jeg nikker og giver hende ret i alt.

Jo for fanden, hendes eksmand er klart et nossefår, en idiot, et pjok, en kujon. Og nej, der er ikke en jordisk chance for, at han og Blondinen bliver lykkelige sammen.

”Hvad skal der blive af mig?” græder Snehvide. ”Hvem vil have et godt brugt eksemplar? Hold kæft, hvor jeg længes efter, at en eller anden råboller mig.” Hun pudser næse. ”Men hvor fanden finder jeg en mand, når jeg ikke gider netdating.”

I dag vover jeg en ny strategi og holder op med at bekræfte hende i, at der ikke er noget håb. ”Så må du ud og lede,” siger jeg. ”Melde dig til et eller andet, ballet eller fin madlavning for eksempel.”

”Tror du, at jeg er klar til det?”

”Ja, du er da.”

”Virkelig?”

”Ja, kan du ikke komme i tanke om noget, du altid har drømt om at gå til?”

”Jo, måske.” Hun tænker sig om. ”Du må ikke grine, vel? Jeg har altid drømt om at gå til afrikansk dans. Jeg lod være, fordi Lars var så optaget af, at vi gjorde noget sammen som familie.”

”Men så er afrikansk dans da det, du skal,” siger jeg opmuntrende. ”Gå hjem og meld dig til et kursus med det samme. I stedet for de syv små dværge, kan det være, du finder de syv afrikanere.”

Da hun går, krydser jeg i den grad fingre for, at hun snart kommer videre.