Okay, så har Bowie-epidemien ramt verden. Kamæleonen med det androgyne look og den karakteristiske stemme er steget til himmels, og det har fået folk til at gå helt amok på nettet over hele kloden, i sentimental sorg over ikonets død. Og så er der nogle, der siger: Slap dog af, manden var jo gammel, 69 år, mennesket SKAL jo dø, der er altså vigtigere ting at gå op i! Hvor er det dog hysterisk!

Værd at begræde
Dem, der siger det hér, er dem, der ikke forstår sorgen, og det er jo forståeligt nok. Men for rigtig mange mennesker har Bowies sange betydet alt. I ungdommen er vores sanser skærpede, åbenheden for inspiration er vild, man er søgende, man leder efter sin egen identitet og BUM, så træder Bowie op på scenen og sætter ord på tvivl, længsler og frygt. Han er liv og håb! Han har ikke svarene, direkte, hans sange er fulde af spørgsmål og han tør sætte spørgsmålstegn ved hele lortet! Han giver ikke direkte svar, nej, men han er et forbillede, han viser en vej frem, eller til siden, for han går imod strømmen, opfinder sig selv igen og igen, forandrer sig, forvandler sig, men forbliver den samme poetiske eksistentialist indeni. Han er tro mod sin kunst, sin musik. Den musik; genial musik. Det er da værd at begræde, at verden har mistet en som ham.

Ungdommen i én dør
JA, ja, ja, men hvorfor ligefrem GRÆDE over, at manden har sat træskoene? Jeg tror, en af grundene er, at når ens ungdoms-ikon død, er der noget i én, der død. Sangeren, der hjalp én gennem de svære år, forstod én, gav liv til én, smutter fra planeten og tager noget af ens ungdom med sig. Ja, nu er man ikke ung længere, man er selv på vej mod døden. Og så står man her tilbage alene, jo, man er voksen nu og kan klare sig selv, men med Bowie svæver alle minderne, alle vennerne, alle historierne og alle følelserne fra dengang. Det hele eksploderer i én. Det er som at tage afsked med en ekskæreste, der virkelig forstod én … og gav håb.

Hakkede hul i isen
Og her kommer vi til det livsvigtige, Bowie stod for, og som vi mangler så utroligt i dag i vores samfund: Det uforsigtige, det skamløse, det outrerede, det anderledes og det foranderlige. Bowie stod ikke for reaktionær, frygt/tryghed, pensionsopsparing, planlægning, fornuftig disponering og konformitet og alt det andet vi bliver bombaderet med i dag. Tværtimod. Han stod heller ikke for det typisk maskuline, som mange (unge) i dag tror, de skal indordne sig under; muskler og knytnæve-sejhed. Bowie var sin egen, han fulgte ikke de anviste normer, retninger, veje. Han skabte sine egne! Han fulgte et eller andet inde i sig selv, noget der ikke var fornuftsbestemt eller kalkuleret, han turde være anderledes, han hakkede hul i isen og viste os stjernerne!! Og alt det, synes jeg, vi skal hylde ved at græde, danse eller lytte til Bowies musik. Og jo, jo, jo vi HAR tid til at mærke efter. Så travlt har vi sgu heller ikke, at vi ikke kan give os plads til at græde, når en smuk sjæl forlader planeten. Hvis vi ikke kan det, er det hele da lige meget. Er det ik’?

Kærligst Jakob

Hvis der er noget, vi alle sammen kan være enige om, så er det, at det ikke må være særlig sjovt at være misbruger, altså spritterbums eller junkie. De stakler er åbenlys svage, hænger ud på bænke ved stationer eller indkøbscentre, er ødelagte og har det tydeligvis skidt med deres misbrug. Men det lille hygge-misbrug, altså det misbrug der ikke er til at se, lugte, genkende, det lever i bedste velgående og er næsten beundringsværdigt, for vi lever i en tid der hylder, at vi løber væk fra os selv.

Hygge-misbruger
De fleste hygge-misbrug er forklædt som alt andet end misbrug. Det ser fint og sundt ud på overfladen, ja faktisk ligner det succes, og ja, her taler jeg om fitness-junkien, sundhedsfanatikeren, arbejdsnarkomanen, shopaholic-typen, sexnarkomanen osv. Det ligner ikke misbrug, for det er jo sundt at dyrke sport og tælle kalorier og have et engageret arbejdsliv. Men det er stadigvæk afhængighed, der styrer personen. For hvornår er nok nok? Hvorfor skal musklerne trænes større end størst, mens du indtager proteinpulver? Hvorfor nægter du at røre ved mad, der ikke er tilberedt af biodynamiske råvarer fra den helt særlige økobutik? Hvorfor arbejder du både i hverdage og i weekenden? Fordi du er hygge-misbruger, dit stof er bare ikke heroin.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Negative tanker
For alle misbrugere gælder det samme: At vi ikke kan være med os selv. Vi kan ikke holde sindsstemningen ud, vi vil væk fra os selv. Følelserne og tankerne er ubehagelige. Triste billeder fra barndommen toner frem, når vi er alene uden at lave noget, alle de ubearbejdede følelser dukker op, skilsmissen, fyringen, afvisningerne og konflikterne. Ensomhedsfølelsen stikker sit lille fjæs frem, frygt, uro, negative tanker såsom; hvorfor har jeg ikke nogen kæreste, hvorfor har jeg ikke ligeså meget succes som de andre, hvorfor bliver jeg ikke respekteret nok, osv. Puh, det er ikke til at holde ud, vi må væk!!

Hvornår er det nok?
Ja, det er alle de ubehagelige stemninger, der får os til at booke ekstra mange arbejdsaftaler i kalenderen, kontakte flere elskere på én gang, storme op på løbebåndet eller noget andet, der kan få os væk fra os selv. Og det virker. Vi laver en akut stemningsændring! Det føles faktisk som om, vi gør noget godt for os selv; vi er på vej et sted hen, der er bedre, et dejligt sted, er vi ikke? Næ, vi er da bare i gang med at løbe væk fra os selv. Vores svaghed og vores følelser er der endnu … og følelserne virker mere og mere skræmmende, jo mere vi løber.
Og nu skal jeg lige pointere, at det jo er herligt at løbe en tur, når vi er lidt kede af det, eller købe nyt flot tøj, når vi er blevet forladt, eller tage en bajer. Men spørgsmålet er: Hvornår er det nok? Hvornår overtager hygge-misbruget vores liv og vores sind?

GÅ med følelserne
For pokker, vi er så skide bange for sårbare følelser her til lands, bange for svaghed og for smerte. Vi hylder jo nærmest misbrugskulturen, hylder dén der kan løbe længst, arbejde mest og være stærkest. Vi opdrages til at præstere derudad, være succesfulde,”vækste” og vigtigst af alt; have selvkontrol. Al den selvkontrol! Vi oplæres til at styre udenom vores sårbarhed, væk fra vores indre stemme. Suk. Det er synd. Det er kedeligt. Det er absurd. Vi dør altså ikke af at mærke ubehagelige følelser eller ensomhedsstemninger, tværtimod! Det er jo bare følelser. Vi skal jo ikke GÅ med følelserne, men bare VÆRE med dem. Favne dem, give vores indre stemme opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Trøste! Være der. Tage os selv alvorligt. Lytte. Hvis vi ikke selv gider lytte, hvem skal så?
Jeg er så træt af arbejdssnak, sundhedsævl og alt for store muskler. Jeg vil meget hellere høre, hvordan du har det. Er der noget, du er ked af? Er der noget, du savner i dit liv? Hvad drømmer du om?

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Vi står foran et nyt år. Det er tid til at springe ud af alt det gamle og ind i noget nyt; et helt nyt år! Så hvorfor ikke evaluere lidt, tage drømmene op til revision og sætte spørgsmålstegn ved os selv. Jo, jeg mener det: sæt spørgsmålstegn ved dig selv, tvivl på dig selv. Og her mener jeg ikke, at du skal tvivle på dén, du ér, men på dét, du gør. Gør du det godt nok? Er du der for andre? Følger du dit hjerte? Ja, det er tid til at spørge os selv, om vi er ordentlige nok, om vi er kærlige nok, om vi er nok forstående, lyttende, accepterende overfor andre og os selv. Får vi sagt og vist, at vi elsker? Husker vi at bruge tid på at holde i hånden, kysse i nakken og hviske poesi? Lever vi med løgne, bedrag, fortielser og fortrængninger, eller står vi frem? Lever vi, som vi gerne vil leve?

Kæmper du nok?
Ikke for at lyde Gajol-agtig, men altså, vi har ikke uendelig med tid, alligevel tror vi, at vi har tid nok til at nå at få sagt det hele og vist det hele. Men hey, tiden går! Gør du det, du plejer at gøre, mens du drømmer om at leve mere lykkeligt, saligt, sjovt og kærligt? Kæmper du nok for kærligheden?! Kræver du fred? Tør du være den sårbare, der siger undskyld, tør du mærke, at du har brug for nærhed og ømhed? Har du kræfter til at ændre på dine mønstre, så du kan være tilfreds, eller bruger du kræfterne på at overleve, arbejde, planlægge og udføre gøremål … mens sløvheden får dit liv til at føles mekanisk? Har du tid til pauserne? De små pauser, hvor du mærker. Sanser. Forstår dig selv.

Vi skal blomstre for vildt
Jeg må sige, at jeg er godt træt af vores samfunds vækst-tankegang. Jeg tager virkelig afstand fra robot-karrierelivets tilsidesættelse af ånd, sanselighed og drømmeri. Jeg hader begrænsningerne i ”sådan noget kan man ikke”, og ”det må vente til, jeg får tid”. Jeg tror, at vi skal være os selv fuldt og helt hver dag, vi skal stole på, hvad vores hjerte hvisker, stole på vores drifter og stole på vores lidenskab! Vi skal gøre alt det, der gør os glade og frie, og vi skal gøre ALT for, at andre har det på samme måde. Vi skal hjælpe hinanden, hele tiden, støtte og forstå hinanden, elske alt hvad vi overhovedet kan, så vi kan få hinanden til at blomstre for vildt!! Lad os sige fuck alt dét, vi får tudet ørerne fulde af, af latterlige vækst-idealer. Vi skal stå imod, sammen, og turde lukke vores hjerter op på vid gab. Tør vi det? Ja vi gør!

Godt nytår folkens!

Kærligst Jakob

Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni.

Jeg ved ikke, hvad der sker for tiden, men det virker som om, vi danskere tror, vi er hævet over andre forældre. At vores børn er mere værd end deres. At når deres børn græder, så skal vi lukke ørene og gøre os kolde overfor dem, for de er under-mennesker, børnene er under-børn. Ja, jeg snakker om de mennesker, der er på flugt fra krig for tiden. Mennesker på flugt med små børn på armen. Disse børn er Jesusbørn i deres forældres øjne. Disse børn har allerede set for meget, oplevet for meget ondt. Børn på flugt fra krig, skal behandles med ekstra stor kærlighed og varme! Det siger næsten sig selv.

Kærlighed
Jesushistorien, som vi fejrer lige nu, handler om kærlighed. En kærlighed, der omfatter os alle, Guds kærlighed. Den bor i os, og vi har alle en forpligtigelse til at hjælpe, hver gang vi hører et barn græde. Jesus lærte os, at vi skal bruge vores barmhjertighed hver dag, både overfor dem, vi kender, og dem, vi ikke kender. Jeg er stolt af at bo i et land fuld af engagerede helhjertede mennesker, der kan lide at gøre noget godt for andre og hjælpe andre. Hver eneste dag hører jeg menneskelighedens stemme. Derfor piner det mig, at nogle af vores politikere opfører sig decideret afstumpet, småligt og hadsk. Hvad sker der for dansk politik? Har vi mistet vores følsomhed og forståelse overfor mennesker, der er presset ind i modbydelige livssituationer? Forstår vi kun os selv og vores egne problemer? Har vi ikke plads og råd til næstekærlighed?

Hvad ville vi selv forvente?
Det kunne være OS, der var på flugt lige nu. Det er en tilfældighed, at vi er født hér og ikke dér; at vi kan sidde her og stene NetFlæsk og spise julegodter, mens de må løbe fra bomber og blod. Nogle danskere opfører sig som om, det er okay, IKKE at være søde mod dem, der er tvunget på flugt. Nogle synes, det er fint nok at se ned på dem. Jamen, hvad så den dag, vi selv er på flugt? Ønsker vi ikke selv at blive taget indenfor i varmen og få en skål suppe uden at blive set ned på? Forventer vi ikke, at andre mennesker i andre lande vil have barmhjertighed og hjertevarme nok til at støtte og hjælpe os, hvis vi kommer i nød? Forventer vi ikke, at de vil møde os (og vores børn) med åbne arme og høflighed? Jo, ved Gud gør vi da det!

Mens vi venter på freden
Men vi kan jo ikke redde hele verden, siger nogle. Næh, men vi kan da prøve! Jesus gav da aldrig op! Vi skal kræve af vores politikere, at de investerer i at løse de store problemer i verden. At de sammen med resten af verdens politikere bruger kræfter, tid og penge på at skabe fred i verden! Og i mens må vi andre sørge for at trøste, støtte og hjælpe de mennesker, det går ud over lige nu. Dem, der kommer til vores dør, til vores kommune, til vores banegård med børn på armen. Tag dem ind! Vis dem respekt! Verden har brug for kærlighed og barmhjertighed. Jeg ønsker alle en glædelig jul, og jeg drømmer om julefred … Verdensfred!

Kærligst fra Jakob Olrik

Alt for mange går rundt og tror, kærligheden skal være perfekt.

Vi er helt vildt mange singler i Danmark. Alligevel er der mange, der ikke synes de kan finde en partner. Hvorfor? Måske fordi vi går og tror, at kærligheden skal være perfekt og passe ind i det liv, vi gør alt for at styre med fast hånd.
Se nu der: Du har alt. Du er hot, morsom, succesfuld, aktiv, men du har ikke en kæreste. Alle film handler om den store kærlighed, tv-programmerne handler om at finde den rette, det vrimler med dating-portaler, folk dater, folk finder kærester, så hvorfor gør du ikke? Du vil jo gerne. Det er lang tid siden, og du mærker især længslen, når du har tømmermænd, eller føler dig ensom fredag aften i din dyre hjørnesofa. Du har lyst til at finde en soulmate, ligesom de perfekte par på Facebook, der bare matcher super. Du vil også have en lækker kæreste at flashe på Facebook, én der lever op til dig, én der matcher dig perfekt.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Kikset kærlighed
Vi lever i en verden, der kræver, at vi præsterer og fremstår succesfulde og perfekte. Hvor selv kærligheden bliver gjort til noget, der skal være perfekt og se godt ud. Så hold dog op! Sådan er kærligheden ikke! Kærlighed er da alt andet end perfekt. Den er kompliceret, altopslugende, kedelig, absurd, pervers og grim. Den kan oven i købet gøre ondt, knaldhamrende ondt, og den kan gøre os fuldstændig udsplattede og forstyrrede i hovedet. Sommetider kommer kærligheden i form af en kikset elsker, somme tider er det en god ven, der pludselig bliver den udkårne (selvom han er top-kedelig) eller én, der er alt for gammel/ung til at være vores udvalgte. Vi har ikke brug for hinanden som økonomiske sikkerhedsnet, eller som trofæer (for vi står stærkt og smukt alene). Vi vil gerne have børn og lave familier, men når dét er klaret, hvad skal vi så med hinanden?

Hvad vil du ha’?
Ja, hvad er det, vi skal med hinanden? Være venner? Dem har vi tit nok af, så måske hellere være seksuelle lidenskabelige partnere? Hvis ja, så er billedet af den perfekte elsker igen misvisende, for vi mennesker har det med at tænde vildt på polaritet; vi bliver liderlige af dét, der virker fremmed, anderledes og underligt. Tænk lige over det, når du sidder i din hjørnesofa og skal til at lave en profil på et datingsite, hvad det er, du vil have? Er det en ven, en sexpartner, en bofælle, en hyggemakker, en storfamilie med masser af sammenbragte børn, et lækkert trofæ, der matcher dit liv, eller ….?
Måske er det her, problemet opstår. Mange vil have lidenskab, men lidenskaben er ikke nødvendigvis perfekt og køn, den er også dyrisk, grim og barnlig. Tør vi rumme det i vores pæne liv? Tør vi lukke dyret ud af buret og lade os rive med i vildskaben? Tør vi stå frem med en kikset type ved vores side?

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Mærk behovet
Det smarte ved en forelskelse er, at den flytter os fra ét sted til et andet på meget kort tid. Hvis vi er ulykkelige, bekymrede eller skal komme os over noget trist, kan en forelskelse lynhurtigt få os i højt humør igen. Men det er svært at forelske os, hvis vi ikke ønsker nogen ændring i livet, hvis vi ikke på nogen måde ønsker kaos og kontroltab, hvis vi ikke kan mærke længslen efter det usikre. Vi bliver for pokker nødt til at mærke et behov, et need, jakken skal jo have en knage at hænge på. Ofte kan vi ikke mærke længslen, fordi vi har lukket hjertet i. Men så må vi have gang i kroppen, op på hesten, slukke hovedet og kontrollen, mærke livet gennem sanserne, sprede benene og lukke hjertet op igen!

Krav og panser
Og så nytter det altså ikke noget at gå og tro, at vi ved, hvordan vores kommende kæreste skal se ud, hvad han skal lave, gøre, kunne, sige og ikke sige. Det gør udvalget temmelig begrænset, hvis vi leder efter en fantasifigur. Og det frarøver os muligheden for at se kvaliteten i de mennesker, vi rent faktisk møder på vores vej. Det er lettere at komme ind på filmskolen eller blive jagerpilot end at få et lille kys af en single, der har en fast kæreste-manual kørende i hovedet. Singler der er på vagt, singler med for mange sårende og skuffede følelser i bagagen. Singler med opbyggede skjold omkring sig. De er ikke til at nå ind til. Singler der har skubbet kærlighedslængslerne til side og i stedet dyrker venner, sport, hobbyer, arbejde, lækker mad, kæledyr, sundhed og et overdrevet engagement i børnenes liv. Hallo, er der overhovedet plads til den skøre grimme underlige kærlighed i dit liv? Eller er der kun plads til en fantasifigur?

Oplevelser
Hvem siger, at kærligheden er sådan en perfekt størrelse, der skal passe ind? Måske er den underlig og skæv. Romeo og Julie passede ikke ind i hinandens liv, men de var draget, og blev vilde med hinanden. Hvorfor? Fordi. Det er lige meget!! Kærligheden skal ikke være perfekt. Den kan da være sjov og lidenskabelig, selvom den er irriterende og besværlig. Den kan mærkes! Og den opstår, når vi giver slip, når vi er fulde, danser, græder og knalder. Kærligheden kommer, når vi længes og skriger efter lidenskab, erotik, sanselighed, kropslighed og varme. Når vi er liderlige. Når vi er i krise. Når vi ikke lige kan styre og kontrollere det hele. Så giv slip! Kærligheden gror overalt, den har alle mulige former og udtryk. Nogle kærlighedsoplevelser er et kort digt, andre er et fem binds-værk. Den ene slags kærlighed er ikke bedre end den anden. Ethvert møde med en anden krop, et andet levende væsen, er en oplevelse, et minde, noget der betyder noget. Hvis vi kun vil have noget helt bestemt, som vi tror er godt for os, så udelukker vi alt det andet. Hvorfor udelukke en masse dejlige eventyrlige oplevelser? Lad os nyde livet, nyde hinandens kroppe, nyde oplevelse. Lad os lukke hjertet op for det bedste i verden! Den dyriske lidenskab. Kærligheden!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her