En blog om jagten på lykke, sex og kærlighed Mit navn er Jakob Olrik og jeg er sexolog. Du kender mig sikkert fra mine mange foredrag, debatindlæg, tv-programmer, interviews og bøger om sex og kærlighed. Nu har jeg bestemt mig for at lave en blog, hvor jeg giver dig indsigt i mine egne oplevelser med de kvinder, jeg har elsket og elsker, og som har elsket mig. Sideløbende fortæller jeg også om flere stærke, interessante kvinder, der omgiver mig, og deres jagt på lykke og erotik. I første omgang kan du bl.a. læse om min første rigtig store forelskelse i ti år, i en 23-årig aarhusianer, som jeg kalder Panda, og som jeg mødte via Tinder. Jeg fortæller både om vores første romantiske møde, om jalousi, savn og omgivelsernes fordomme. Du kan også møde min gode veninde Rikke, der er mor til to, og som for nylig blev forladt på den mest usle måde af sine børns far, men nu har kastet sig over afrikansk dans og med blandet held forsøger at få sine erotiske behov dækket der. Og du kan møde Iris, som jeg troede bare skulle være en kort affære, men udviklede sig til at blive mit livs mareridt, da hun begyndte at stalke mig på helt uventede og temmelig fantasifulde måder. Med tiden vil dukker der flere personer op, så du får den unikke chance for at komme helt tæt på mange forskellige skæbner. Jeg håber, at du vil kunne lide den. God læselyst! Kærlig hilsen Jakob