• ···
Del på Facebook
Længe leve skilsmissen!

Onsdagsrulleren

09-unhappy-couple-in-bed-main

Parforholdet startede med begær. Forelskelsen pustede til liderlighedens spejl. Din galionsfigur pløjede sig ind i hendes kusse. Det ene stormvejr fulgte efter det andet, og du blæste krøller i hendes hår, mens du kastede dig begærligt rundt og piskede skum i hendes skød. Hun sang som en sirene og vred sig som en søslange, mens hendes musling åbnede sig igen og igen.

Sådan gik dagene – ugerne – månederne! Tiden forsvandt, mens I sejlede på forelskelsens ocean!

3 år efter …

Det er onsdag aften. I har haft en stille middag. Brun mad. Hun fortæller som et loop og for 25. gang om sin venindes parforhold. Selv har du planlagt at se superliga om en halv time. Du er ikke bekymret – for du ved, det er onsdag. Du ved, der er sex.

I har før prøvet med fast sexdag om lørdagen, det gik der for meget præstation i. Fredag duede heller ikke, for der var I for trætte. Derfor blev det onsdag – midt på ugen – der måtte være den rigtige dag (var det egentlig ikke hende, der besluttede det?).

Kl. 23 børster I tænder sammen. Hun rækker dig tandtråden og siger: Husk nu, hvad tandlægen sagde. I aften bruger du tandtråden … det er jo onsdag … så … just in case …

I lægger jer ind i hver jeres side af dobbeltsengen. Hun tænder sengelampen og begynder at læse i en af sine selvrealiseringsbøger: ’Kvinde – du er passioneret’.

Så sukker hun og slukker lyset.

Du ruller halvanden gang rundt. Lander oven på hende.

To minutter efter ruller du tilbage på din plads.

Du ruller dig sammen som en croissant. Lukker øjnene og mindes, da din pik pløjede havets kusse.

Der er en uge til næste gang.

Du er blevet onsdagsruller!

Ja! Der er ingen tvivl om, at vi har forskellig libido. Kombinationen af sexlyst og livsenergi varierer fra menneske til menneske. Og det ændrer sig også individuelt periodisk.

Men nogle har klart en meget større libido end andre og dermed også større behov for og lyst til sex.

Kvinder kan sagtens have en stor libido. Og der findes sandelig også forhold, hvor det er kvinden, der ikke synes, der er sex nok – og hvor manden er onsdagsruller af pligt for at tilfredsstille hendes behov. Men når det er nævnt, så er det altså generelt sådan, at kvinders og mænds sexlyst er forskellig.

Kvinder kan nærmest lukke helt ned for deres trang. De kan gå måneder, faktisk år, uden overhovedet at tænke på sex eller føle nogen form for liderlighed.

Det kan vi mænd ikke!

For det første har vi et helt fysisk ”tryk”, som automatisk presser på, fordi vi har brug for udløsning en gang imellem.

For det andet oplever mænd en frygtelig frustration, rastløshed, irritation – og i sidste ende stort mindreværd – hvis de ikke får sex.

Man kan billedligt sige, at mandens pik er et kompas, som han styrer sit skib med. Og hvis kompasnålen ikke peger i retning af hans kvinde, så peger det alle mulige andre steder hen – og så kan han ikke lægge kursen efter parforholdet!

Mange onsdagrullere er endt der, fordi kvinden har gjort sex til en handelsvare i forholdet!

Det bliver kvindens belønning til manden, og omvendt kan hun straffe ham ved ikke at ”give ham sex”.

Det er simpelthen det dummeste, en kvinde kan gøre! Hun bringer en markedsværdi ind i kærlighedsforholdet.

Det er den totale dræber!

Hele ideen om, at kvindens seksualitet er en gave til manden, som han skal gøre sig fortjent til, er fuldstændig underminerende for kvinderne selv!

Som om vi betragter dem som kusser og ikke mennesker – og som om vi mænd er små liderlige hunde, der kun skal have noget at ride den af på!

Det er så primitiv en tankegang, at jeg bliver virkelig vred!

Når kvinden pludselig bruger sex som en handelsvare i forholdet, afslører det, at hun har et ufattelig lavt ambitionsniveau for, hvad hun vil med forholdet.

Det er én lang businesstransaktion. Et noget for noget, hvor sex bliver sat som den højeste værdi, manden kan opnå. En arbejdsplads, hvor hun er chefen, der nådigt lukker op for lønningsposen, når manden har gjort sig fortjent til det.

Er det det, hun vil?

I stedet for at højne seksualiteten og kærligheden i et forhold til noget smukt. Noget, man gør sammen. Hvor man kan hengive sig til et andet menneske og til sig selv – uden præmisser.

Hun prostituerer sig selv, hvor prisen for sex er, at man har lagt vasketøjet sammen, besøgt svigermor eller købt en gave.

Men onsdagrullet er ikke sex!

Højst sandsynligt ligger manden med lukkede øjne og fantaserer om en anden kvinde – Bente fra arbejdet eller hende den rødhårede fra bagerforretningen – mens han pumper i konen for at få udløsning. Fordi en varm fisse trods alt er bedre end hans egen hånd.

Er det så sex? Eller i virkeligheden onani?

Det er i hvert fald ikke frækt.

Og meget ofte skyldes onsdagsrullet, at man ikke har snakket om det. Det er blevet en vane – også for kvinden.

Og så er det på tide at bringe noget lyst og liderlighed ind i forholdet igen.

Træn dine seksuelle fantasier

Man skal begynde at træne fantasierne op. Den slags samtale foregår ikke ude ved køkkenbordet. Den skal foregå i soveværelset. Her skal man åbne op for de seksuelle fantasier, begge parter har. Og så længe det er fantasier, er alt tilladt! Det kan både være kassemanden nede i Netto, swingerklub, sex med dyr, og hvad ved jeg – alt, hvad man går og tænder på.

Hvis din kone er helt afvisende for den samtale, så start med at fortælle, hvilke af jeres seksuelle oplevelser, fra dengang i red på bølgetoppene af forelskelsen, der stadig tænder dig. Spørg ind til, hvad hun husker som fantastisk. Så kommer der gang i hormonerne og i liderligheden.

Det er muligt, at dine fantasier slet ikke handler om hende mere, og at hun i smug går og er småforelsket i en anden mand (som hun højst sandsynligt aldrig har talt med). Men i de fantasier foretager I jer ting. Frække ting. Ting, man bliver liderlig af at tænke på. Det er de ting, der skal snakkes om – og de endnu vildere.

Hun skal få lyst til sex igen. For selvom vi alle kan have forskellig libido, så er det også sandt for kvinder, at jo mere (og jo bedre) sex vi har – desto mere får vi også lyst til.

Når man har god sex, smitter det af på alle livets områder. Du (og hun) får mere overskud til at tackle ting, der går jer på. Du udskiller belønningsstoffer i din hjerne, der breder sig til hele kroppen. Du udstråler en større libido – og det gælder også for kvinden.

Jo mere sex man har, jo mere får man lyst til!

Fantasier giver inspiration. Uanset hvor vilde og umulige de ville være at gennemføre. Men de styrker kreativiteten i sexlivet.

Og det er primært det, onsdagsrulleren mangler.

Hvis dine fantasier er kedelige, så bliver dit sexliv også kedeligt. Er det et problem, så læs kapitlet om onani og hent lidt inspiration der.

For du skal i gang. Og husk endelig at være positiv. Du skal sige, at det, hun fortæller, er frækt. At det tænder dig at høre, at hun fandt det ophidsende, at I havde sex på badeværelset under jeres bryllup. At hun synes, du er lækker, når du har kedeldragt på. At hun hemmeligt drømmer om at have sex med to mænd eller blive taget bagfra, mens hun sidder på en hest!

Det er jo ikke alle fantasier, man har lyst til at føre ud i livet – og ikke alle, det er lovligt eller sikkert at eksperimentere med – men det pirrer vores liderlighed, vores kreativitet. Og det sætter gang i sexlivet.

Hvis du er endt som onsdagruller, skal du om nogen begynde at tage ansvar for din egen seksualitet.

Du skal finde en mission for, hvad du forventer af dit parforhold og af dit sexliv.

Det er dig, der er kaptajnen, så du må lægge kursen.

Tag ansvar for dit liv.

De 4 hurtige:
1. Få sexlysten tilbage i forholdet.
2. Fortæl hende, at det er underminerende for kvindekønnet, kærligheden og jeres forhold, hvis hun gør sex til en handelsvare.
3. Snak fantasier i soveværelset.
4. Lav en plan for, hvad du vil med dit sexliv.


   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Længe leve skilsmissen!