Ingen kvaler, han betaler!

14-sugar-daddy.w750.h560.2x

Det har altid været mandens rolle at betale for maden, når han var ude på en hed date med en dejlig kvinde. Det har været en del af spillet, hans måde at vise kvinden, at hun var udvalgt, værdsat og ønsket! Men sådan er det ikke altid længere. Mange unge mænd fortæller mig, at de har droppet det lille ritual med at hive pungen frem. I stedet splitter de regningen, og lader daten betale for sin egen kyllingesalat og latte.

Hun er udvalgt
Altså. Jeg går selvfølgelig ind for ligestilling, og jeg er godt klar over, at kvinder i dag kan tjene mere end deres mandlige dates gør, men alligevel. For mig at se, er der visse ritualer, der er værd at holde fast i, når det kommer til forførelsens kunst. Når en mand betaler for herlighederne efter en middag med en date, er det hans måde at vise sin store interesse på. Han fortæller på den måde, at hun er udvalgt og værd at kæmpe for. Jeg ved godt, at manden kan være en fattig studerende, men så vælg et billigt pizzeria med en billig, men dejlig, vin, og vis din udkårne, at hun er værd at bruge de sidste surt tjente sparrepenge på.

Rollespil for voksne
Jeg synes, det er synd at udjævne alle de herlige kurtiseringsritualer. Dating er jo et slags rollespil for voksne. Det er en leg. Det er forførelse. Det handler om at flirte og lukke hinanden ind og måske få et lille kys eller en omgang i høet. Det handler ikke om at lægge store forkromede fremtidsplaner med indbygget fællesøkonomi … den ta’r man senere! Lige nu handler det om at lege sig ind på hinanden. At turde lukke op. Og hvis der er noget, kvinder elsker, så er det at føle sig flatteret, begæret og udvalgt! Hun kan lide, at manden tør gøre stormkur i stedet for at fedte rundt. At han viser sin begejstring for hende, så hun føler sig værdifuld. Hun bryder sig ikke om at være i tvivl om hans hensigt. Hun kan lide, at han viser initiativ, at han handler på sin lyst til at gøre hende glad. At han vil bruge penge, tid, ALT, på at lære hende at kende.

Nærig og bange?
Og manden behøver ikke føle sig udnyttet og flået. Han vil snart blive inviteret hjem på lækker middag hos hende, hun vil komme til at forkæle ham på alle områder, bare rolig. Hiv nu bare pungen frem i dén her leg! Faktisk er der noget utrygt ved en mand, der splitter regningen. Hans frygt for at give mere end kvinden, kan meget vel afspejle sig i sengen og i hans måde at håndtere følelser på. Tingene hænger sammen. En mand, der er bange for at betale regningen, er en mand, der er bange for at give for meget af sig selv. Bange for at slippe tøjlerne og miste fodfæste. Jeg siger det bare!

Generøsitet
Det sjove, ved at gå ud og spise, lære hinanden at kende og forføre hinanden, er (blandt andet) det erotiske spil. Den romantiske leg, de forførende ritualer. Og hér er polariteten mellem kvinde og mand vigtig. Det nytter ikke noget, at det hele bliver så aseksuelt, at det føles som om, man er til møde med sin bankrådgiver. Vi skal da spille på vores køn. Kvinden stritter med brysterne og maler sin læber røde for at vise, at hun gør kur, at hun er interesseret i den mand hun er ude med. Og manden mander sig op, træder i karaktér og holder fast i sin rolle som mand. Han viser sin generøsitet, sit givende væsen, initiativ og handlekraft. Ja! Så drop dét der med at fedte rundt med splittede regninger, livet er for kort til smålighed. Fyr den af i datingfasen. Forfør din kvinde for vildt. Vis hende at hun er dén, du vil ha’!

   

Onsdagsrulleren

09-unhappy-couple-in-bed-main

Parforholdet startede med begær. Forelskelsen pustede til liderlighedens spejl. Din galionsfigur pløjede sig ind i hendes kusse. Det ene stormvejr fulgte efter det andet, og du blæste krøller i hendes hår, mens du kastede dig begærligt rundt og piskede skum i hendes skød. Hun sang som en sirene og vred sig som en søslange, mens hendes musling åbnede sig igen og igen.

Sådan gik dagene – ugerne – månederne! Tiden forsvandt, mens I sejlede på forelskelsens ocean!

3 år efter …

Det er onsdag aften. I har haft en stille middag. Brun mad. Hun fortæller som et loop og for 25. gang om sin venindes parforhold. Selv har du planlagt at se superliga om en halv time. Du er ikke bekymret – for du ved, det er onsdag. Du ved, der er sex.

I har før prøvet med fast sexdag om lørdagen, det gik der for meget præstation i. Fredag duede heller ikke, for der var I for trætte. Derfor blev det onsdag – midt på ugen – der måtte være den rigtige dag (var det egentlig ikke hende, der besluttede det?).

Kl. 23 børster I tænder sammen. Hun rækker dig tandtråden og siger: Husk nu, hvad tandlægen sagde. I aften bruger du tandtråden … det er jo onsdag … så … just in case …

I lægger jer ind i hver jeres side af dobbeltsengen. Hun tænder sengelampen og begynder at læse i en af sine selvrealiseringsbøger: ’Kvinde – du er passioneret’.

Så sukker hun og slukker lyset.

Du ruller halvanden gang rundt. Lander oven på hende.

To minutter efter ruller du tilbage på din plads.

Du ruller dig sammen som en croissant. Lukker øjnene og mindes, da din pik pløjede havets kusse.

Der er en uge til næste gang.

Du er blevet onsdagsruller!

Ja! Der er ingen tvivl om, at vi har forskellig libido. Kombinationen af sexlyst og livsenergi varierer fra menneske til menneske. Og det ændrer sig også individuelt periodisk.

Men nogle har klart en meget større libido end andre og dermed også større behov for og lyst til sex.

Kvinder kan sagtens have en stor libido. Og der findes sandelig også forhold, hvor det er kvinden, der ikke synes, der er sex nok – og hvor manden er onsdagsruller af pligt for at tilfredsstille hendes behov. Men når det er nævnt, så er det altså generelt sådan, at kvinders og mænds sexlyst er forskellig.

Kvinder kan nærmest lukke helt ned for deres trang. De kan gå måneder, faktisk år, uden overhovedet at tænke på sex eller føle nogen form for liderlighed.

Det kan vi mænd ikke!

For det første har vi et helt fysisk ”tryk”, som automatisk presser på, fordi vi har brug for udløsning en gang imellem.

For det andet oplever mænd en frygtelig frustration, rastløshed, irritation – og i sidste ende stort mindreværd – hvis de ikke får sex.

Man kan billedligt sige, at mandens pik er et kompas, som han styrer sit skib med. Og hvis kompasnålen ikke peger i retning af hans kvinde, så peger det alle mulige andre steder hen – og så kan han ikke lægge kursen efter parforholdet!

Mange onsdagrullere er endt der, fordi kvinden har gjort sex til en handelsvare i forholdet!

Det bliver kvindens belønning til manden, og omvendt kan hun straffe ham ved ikke at ”give ham sex”.

Det er simpelthen det dummeste, en kvinde kan gøre! Hun bringer en markedsværdi ind i kærlighedsforholdet.

Det er den totale dræber!

Hele ideen om, at kvindens seksualitet er en gave til manden, som han skal gøre sig fortjent til, er fuldstændig underminerende for kvinderne selv!

Som om vi betragter dem som kusser og ikke mennesker – og som om vi mænd er små liderlige hunde, der kun skal have noget at ride den af på!

Det er så primitiv en tankegang, at jeg bliver virkelig vred!

Når kvinden pludselig bruger sex som en handelsvare i forholdet, afslører det, at hun har et ufattelig lavt ambitionsniveau for, hvad hun vil med forholdet.

Det er én lang businesstransaktion. Et noget for noget, hvor sex bliver sat som den højeste værdi, manden kan opnå. En arbejdsplads, hvor hun er chefen, der nådigt lukker op for lønningsposen, når manden har gjort sig fortjent til det.

Er det det, hun vil?

I stedet for at højne seksualiteten og kærligheden i et forhold til noget smukt. Noget, man gør sammen. Hvor man kan hengive sig til et andet menneske og til sig selv – uden præmisser.

Hun prostituerer sig selv, hvor prisen for sex er, at man har lagt vasketøjet sammen, besøgt svigermor eller købt en gave.

Men onsdagrullet er ikke sex!

Højst sandsynligt ligger manden med lukkede øjne og fantaserer om en anden kvinde – Bente fra arbejdet eller hende den rødhårede fra bagerforretningen – mens han pumper i konen for at få udløsning. Fordi en varm fisse trods alt er bedre end hans egen hånd.

Er det så sex? Eller i virkeligheden onani?

Det er i hvert fald ikke frækt.

Og meget ofte skyldes onsdagsrullet, at man ikke har snakket om det. Det er blevet en vane – også for kvinden.

Og så er det på tide at bringe noget lyst og liderlighed ind i forholdet igen.

Træn dine seksuelle fantasier

Man skal begynde at træne fantasierne op. Den slags samtale foregår ikke ude ved køkkenbordet. Den skal foregå i soveværelset. Her skal man åbne op for de seksuelle fantasier, begge parter har. Og så længe det er fantasier, er alt tilladt! Det kan både være kassemanden nede i Netto, swingerklub, sex med dyr, og hvad ved jeg – alt, hvad man går og tænder på.

Hvis din kone er helt afvisende for den samtale, så start med at fortælle, hvilke af jeres seksuelle oplevelser, fra dengang i red på bølgetoppene af forelskelsen, der stadig tænder dig. Spørg ind til, hvad hun husker som fantastisk. Så kommer der gang i hormonerne og i liderligheden.

Det er muligt, at dine fantasier slet ikke handler om hende mere, og at hun i smug går og er småforelsket i en anden mand (som hun højst sandsynligt aldrig har talt med). Men i de fantasier foretager I jer ting. Frække ting. Ting, man bliver liderlig af at tænke på. Det er de ting, der skal snakkes om – og de endnu vildere.

Hun skal få lyst til sex igen. For selvom vi alle kan have forskellig libido, så er det også sandt for kvinder, at jo mere (og jo bedre) sex vi har – desto mere får vi også lyst til.

Når man har god sex, smitter det af på alle livets områder. Du (og hun) får mere overskud til at tackle ting, der går jer på. Du udskiller belønningsstoffer i din hjerne, der breder sig til hele kroppen. Du udstråler en større libido – og det gælder også for kvinden.

Jo mere sex man har, jo mere får man lyst til!

Fantasier giver inspiration. Uanset hvor vilde og umulige de ville være at gennemføre. Men de styrker kreativiteten i sexlivet.

Og det er primært det, onsdagsrulleren mangler.

Hvis dine fantasier er kedelige, så bliver dit sexliv også kedeligt. Er det et problem, så læs kapitlet om onani og hent lidt inspiration der.

For du skal i gang. Og husk endelig at være positiv. Du skal sige, at det, hun fortæller, er frækt. At det tænder dig at høre, at hun fandt det ophidsende, at I havde sex på badeværelset under jeres bryllup. At hun synes, du er lækker, når du har kedeldragt på. At hun hemmeligt drømmer om at have sex med to mænd eller blive taget bagfra, mens hun sidder på en hest!

Det er jo ikke alle fantasier, man har lyst til at føre ud i livet – og ikke alle, det er lovligt eller sikkert at eksperimentere med – men det pirrer vores liderlighed, vores kreativitet. Og det sætter gang i sexlivet.

Hvis du er endt som onsdagruller, skal du om nogen begynde at tage ansvar for din egen seksualitet.

Du skal finde en mission for, hvad du forventer af dit parforhold og af dit sexliv.

Det er dig, der er kaptajnen, så du må lægge kursen.

Tag ansvar for dit liv.

De 4 hurtige:
1. Få sexlysten tilbage i forholdet.
2. Fortæl hende, at det er underminerende for kvindekønnet, kærligheden og jeres forhold, hvis hun gør sex til en handelsvare.
3. Snak fantasier i soveværelset.
4. Lav en plan for, hvad du vil med dit sexliv.


Længe leve skilsmissen!

46367038.cached

Hvem vil ikke gerne gå hånd i hånd med sin elskede på kærlighedens glade landevej? Hvem vil ikke gerne være på kurs mod det rigtige her i livet; børn, hus, sød bil og hjørnesofa? Vi ser skævt til de af vores venner, der laver afstikkere; dem på vej alene ned ad grusstien, eller dem der fiser rundt i single-rundkørslen. Nej, det er nu engang bedst at vandre hånd i hånd på kærlighedens landevej.

Kærlighedens forudsigelighed

Men. Ret skal være ret, det er temmeligt kedeligt i længden at opretholde det søde kærlighedsliv fuld af pligter, hverdag og gøremål. Livet bliver forudsigeligt, alt er planlagt og skrevet ind på regnearket. Vi behøver ikke at spørge om noget, for vi kender svaret, så hvorfor snakke så meget sammen? De romantiske sms’er reduceres til huskelister; køber du 2 liter mælk og wc-papir med hjem skat? Og selv det tidligere blussende sexliv har fået en fast onsdagsplads i skemaet, og er efterhånden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at gennemføre. Men. Vi elsker stadig hinanden. Og vi bliver og kæmper! Selvom vi ikke længere helt kan huske, hvad vi kæmper for. Vi har opnået det hel; fået børn, hus, sød bil og hjørnesofa, og vi ser på andre, der ikke har det godt og tænker; godt vi er hér, sammen … om ikke andet for børnenes skyld.

Hvornår kommer belønningen?

Men altså. Når der ikke er mere luft i ballonen, når vi er kørt træt i hverdagens trivialiteter, når det er tid til at sige: Tak for kaffe, kammerat, ja, skal vi ikke bare være kammerater nu? Når alt peger på, at den lidenskabelige gnist er død, når man ikke længere ser på hinanden som andet end kammerater, jamen så er det tid til at afslutte forholdet. Men nej! Der skal kæmpes og lides endnu mere!! Vi skal skændes, slås og forhandle endnu mere, for vi skal for enhver pris blive sammen, skal vi ikke? Jo. Det er som om, vi tror, at hvis vi bliver sammen, så bliver vi belønnet, så får vi en eller anden medalje en dag, eller vi får liderligheden tilbage til hinanden, eller vi bliver helt vildt lykkelige… om ikke andet når vi bliver gamle og sidder sammen hånd i hånd på en badebro.

Kærlighedens cyklus

Frygten for skilsmisse er stor. Vi frygter, at hele verden går under, at fundamentet under os skrider og forvandler sig til brændende lava. Måske er det også sådan det føles. For en stund. Men bare fordi vi har bygget tryghed op sammen, behøver vi jo ikke at miste vores fundamentale tryghed, bare fordi vi ikke danner par længere! Vi er jo trods alt voksne mennesker, med begge fødder på jorden, og hjertet siddende på rette sted. Vi behøver ikke være så absurd bange, vi er jo alle sammen bare en del af kærlighedens cyklus: Vi møder kærlighed, vi flyver til månen sammen og tilbage igen, vi får et par børn eller et hus eller en hjørnesofa, vi vokser fra hinanden og bliver mere venner end elskende, vi går fra hinanden og siger farvel til parforholdet, vi bliver singler, vi møder ny kærlighed, vi flyver til månen og tilbage igen, vi køber ny hjørnesofa, vi splitter op og så videre …

Skilsmisseglæde

Det er nøjagtig samme cyklus, vi alle fiser rundt i. Vi kender alle faserne, som afløses af de næste, så hvorfor favoriserer vi den ene fase fremfor den anden? Selvfølgelig er det dejligt at flyve til månen sammen, men dén fase varer jo kun et stykke tid, og der er også ulemper ved den, såsom jetlag, usikkerhed og jalousi. Hvorfor blive ved med at bilde os selv ind, at kærligheden er en landevej, når den er en cirkel? Hvorfor tro, at der er mere kærlighed i at mødes end i at skilles? Lad os se på skilsmissen. Hvad sker der reelt, når vi bliver skilt? Selvfølgelig er der først en masse drama, lidelse og rystelser i fundamentet, men hurtigt, ofte meget hurtigt, viser det sig, at livet er mangfoldigt og fuld af glædelige overraskelser, når vi har givet slip. Se bare hvad der sker; vi blomstrer op! Vi finder os selv på skøre weekendkurser, vi kaster os ud i eksperimenterende sex med spøjse typer, vi rejser med vennerne sydpå, vi skifter hår og tøjstil, vi danser og flirter, vi gør pludselig alt det, vi glemte at gøre i parforholdet. Vi finder os selv frem igen. Vi genskaber vores gode gamle JEG. Vi møder nye mennesker og glæder os til alle de eventyr, der venter rundt om næste gadehjørne. Vi finder de gamle drømme frem igen, og tror på skøre idéer og indfald. Pludselig finder vi tryghed i livsglæde og drømme og savner (overhovedet) ikke længere de konforme hverdagsritualer i det gamle parforhold. For vi har fundet ny kærlighed; kærligheden er til os selv!

Nyd alle faser, hvorfor ikke?

Kærligheden er en cirkel. Kærligheden er der hele tiden. Nogle gange i form af lidenskab til et andet menneske, nogle gange som selvkærlighed, arbejdskærlighed eller naturkærlighed. Vi elsker vores børn, vi elsker vores liv. Kærligheden er hos os hver dag, lige meget om vi er på vej ind eller ud af et parforhold. Alt det med at gå ud og ind ad et forhold kommer af sig selv, så længe vi bare sørger for at nyde de forskellige faser, vi står midt i. Vi behøver ikke blive desperate som singler, eller være bange for at gå ud af et forhold, når det er slut. Det hele er en naturlig cyklus, og der er nydelse og glæde i alle faser. Nyd dit parforhold. Nyd dit singleliv. Nyd din skilsmisse. Livet forandrer sig og den ene fase er ikke bedre end den næste. Længe leve kærligheden og længe leve skilsmissen!

Kærligst Jakob

   

KÆRLIGHED PÅ SKOLESKEMAET?

LOVE-Chalkboard-Background-at-TidyMom

Børn og unge i dag skal blive til noget, de skal klare sig godt og blive til superborgere med stor nytteværdi for vores land. Jo, vi ligger i hård konkurrence med Kina om hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen. Så vi justerer på skolereformen og strammer op, for der skal dæleme fyldes ressourcer på vores unger. De skal lære flere sprog, mere matematik, mere samfundsorientering og så videre og så videre.

Det vigtigste
MEN lærer de egentlig det allervigtigste? Ups, der mangler noget! Vi mangler da dét fag, der kan ruste vores børn og unge til at være mennesker på godt og ondt, til at kunne klare sig i den store følelsesjungle som voksenlivet er og til at kunne navigere i konflikter, skilsmisser, familiedramaer, selvværdsproblemer. Vi mangler at lære vores børn og unge om det vigtigste i livet, og det vigtigste at arbejde ud fra, nemlig: Kærlighed!

Jeg fatter ikke, at vi skal lære så meget latin og matematik, når det samtidigt er fuldstændig op til os selv at lære at lykkes i vores følelsesliv, i vores relationer og i vores omgang med andre mennesker. Vi får ikke værktøj til at klare os, vi får bare bind for øjnene og bliver skubbet ud i voksenlivets realiteter, og hvad ender det i? Familiestridigheder, ulykkelige forelskelser, jalousi, stress, dårlige skilsmisser, der rammer vores børn i sjælen, angst, depression, vold, voldtægt, fremmedhad og aggression. Ja det lyder voldsomt, men det er det da også. Hvis vi ikke bliver mere bevidste om os selv, vores grænser, vores mønstre, så reagerer vi i blinde; i selvdestruktion eller i vrede mod dem vi elsker. Og dét er sgu ikke kærlighed!!

Det hele menneske
Hvis vi skal styrke den enkelte elevs ressourcer, er det ikke nok at tilbyde fremmedsprog og matematik. Vi må se på eleverne som hele mennesker. Vores børn og unge skal (udover at få 12-taller til eksamen) oplæres i at navigere i næstekærlighed, i selvkærlighed og i seksualitet. De skal have redskaber til at kunne klare sig følelsesmæssigt godt, blive harmoniske, stærke, overlevelsesdygtige … og lykkelige. (Vi vil så gerne være en lykkelig nation!). Vi er kærlighedsvæsner, og vi er seksuelle væsner, og det er stærke kræfter dét shit! Det er i vores hjerter, dæmonerne kan sætte sig: Svigtet. Afvisningerne. Ensomheden. Og dét skal vi lære at deale med på en ligeså naturlig måde, som vi lærer at skrive en engelsk stil.

En ressource
Kærlighed er en ressource, måske den allerstørste vi besidder. Den skal bruges kløgtigt. Kærlighed skal på skoleskemaet! Det er vigtigere, end at vi kan slå kineserne i at forbruge og ”vækste” derudad. Vi bliver ikke lykkelige af mer-materialisme. Vi bliver lykkelige, når vores relationer fungerer, det er det, vi skal have fokus på. Når vi drager omsorg for hinanden, når vi mærker respekt og kærlighed til os selv, til vores familie, til kollegaer, til den fremmede på gaden, til hende/ham den lækre, vi har sex med. Vi trives, når vi mærker kærlighed til den verden, vi lever i. Når græsset gror og vi elsker det hele. Så har vi nemlig lyst til at skabe og give kærligheden videre, og det er en smart plan i det lange løb.

Kærligst Jakob

JEG VIL HA’ KÆRLIGHED!

Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Hvor kommer det fra? Jeg ved godt, at kærlighed er livsvigtig, kærlighed er det største, det bedste, dét der kan få junkier til at rejse sig fra gravens rand og få styr på økonomien og få psykopater til at forvandle sig til humanitære hjælpearbejdere. Kærligheden kan få os til at blomstre for vildt, den kan gøre os lykkelige og den kan revolutionere verden! Jeg er helt enig. Fuldstændig enig.

Gør dig fortjent til kærlighed
Jeg synes bare, det er komisk, at vi tror, vi skal have (og kræve) kærligheden fra ét bestemt udvalgt menneske, som efter kærlighedsudvælgelsen skal fylde os op med den magiske eliksir kaldet ”kærlighed” på daglig basis. Vi tror, der skal komme én og fylde på os og vi tror, at kærligheden kommer udefra. Når vi er singler, søger vi med lys og lygte efter en kæreste, så vi ikke skal leve uden kærlighed. Og når vi er i parforhold, bruger vi vores sparsomme tid på at overveje, om vi nu får kærlighed nok af kæresten, eller om vi i bund og grund burde finde en bedre, ”den rigtige”. Vi jager rundt efter den der såkaldte kærlighed og tror, vi skal gøre os fortjent til den: Er det min mave, der er for slasket? Jeg må hellere træne den mere til fitness, så jeg kan få kærlighed. Står puderne i min sofa nu rigtigt? Hvad er der galt, alle andre har fundet kærligheden bare ikke mig!!??

Vi vil fyldes op
Kærligheden er åbenbart en person, der skal komme og tilføre os den tryghed vi mangler, give os den glæde vi savner, fylde den tomhed ud vi har inden eller i det mindste gå ud med skraldespanden!! Vi vil trøstes, beundres, forgudes, knaldes, masseres, vi vil ha’ dét, der hedder kærlighed. Men hallo. Kærlighed er da ikke en helt bestemt person, der skal gøre noget helt bestemt for os, på et helt bestemt tidspunkt, (det er jo tyranni!). Kærlighed er ikke noget, der kommer og går, noget man skal gøre sig lækker for at få fat i og noget man skal opnå. Man kan godt bestille en build-a-bear-mand på nettet, men det er ikke kærlighed! Vi kan sagtens gå ud og skaffe sex, bekræftelse, ruchebaneture, det er dejlige oplevelser, det er dejligt, men vi skal ikke forveksle det med kærlighed og blive afhængige af særlige oplevelser eller særlige mennesker, vi tror, skal fylde magiske kærlighedsvæsker i os.

Kærlighed er liv
For mig at se er kærlighed en tilstand. Vi har den alle i os, vi er født i kærlighed, babyer stråler som små stjerner! Kærligheden er inde i os, selv når alt virker tomt og koldt, så har vi den indeni. Kærlighed er en tilstand, ikke et mål. Kærlighed er nydelse, det er tålmodighed, accept af den situation vi befinder os i, af den vi ér og af det vi gør. At opleve kærlighed er at lukke hjertet op, så vi kan mærke alle fornemmelserne, sanserne og følelserne! Mærke hinanden! Luk dit hjerte op og gå ud i verden; der er fyldt med folk derude, der vil dig godt, der er kærlighed overalt. Du behøver ikke vente på, at det bliver forår, så du kan gå ud og finde én, der kan lappe dig, fixe dig og fylde dig op. Kærligheden er der allerede. Kærlighed er at holde af livet, som det er, at være taknemmelig for at trække vejret, kærlighed er at sove, spise, grine, hoppe og danse. Det er en tilstand indeni, som du kan fremkalde konstant. Kærlighed er at være i live, og vi er i live, lige nu! Fokuser på dét, du holder af, luk hjertet op på vid gab – og du vil mærke kærlighed overalt. Oplev det! Grib det! Lad det fylde! Og giv det videre!!

Kærligst Jakob

Den tabte ungdom

david-bowieOkay, så har Bowie-epidemien ramt verden. Kamæleonen med det androgyne look og den karakteristiske stemme er steget til himmels, og det har fået folk til at gå helt amok på nettet over hele kloden, i sentimental sorg over ikonets død. Og så er der nogle, der siger: Slap dog af, manden var jo gammel, 69 år, mennesket SKAL jo dø, der er altså vigtigere ting at gå op i! Hvor er det dog hysterisk!

Værd at begræde
Dem, der siger det hér, er dem, der ikke forstår sorgen, og det er jo forståeligt nok. Men for rigtig mange mennesker har Bowies sange betydet alt. I ungdommen er vores sanser skærpede, åbenheden for inspiration er vild, man er søgende, man leder efter sin egen identitet og BUM, så træder Bowie op på scenen og sætter ord på tvivl, længsler og frygt. Han er liv og håb! Han har ikke svarene, direkte, hans sange er fulde af spørgsmål og han tør sætte spørgsmålstegn ved hele lortet! Han giver ikke direkte svar, nej, men han er et forbillede, han viser en vej frem, eller til siden, for han går imod strømmen, opfinder sig selv igen og igen, forandrer sig, forvandler sig, men forbliver den samme poetiske eksistentialist indeni. Han er tro mod sin kunst, sin musik. Den musik; genial musik. Det er da værd at begræde, at verden har mistet en som ham.

Ungdommen i én dør
JA, ja, ja, men hvorfor ligefrem GRÆDE over, at manden har sat træskoene? Jeg tror, en af grundene er, at når ens ungdoms-ikon død, er der noget i én, der død. Sangeren, der hjalp én gennem de svære år, forstod én, gav liv til én, smutter fra planeten og tager noget af ens ungdom med sig. Ja, nu er man ikke ung længere, man er selv på vej mod døden. Og så står man her tilbage alene, jo, man er voksen nu og kan klare sig selv, men med Bowie svæver alle minderne, alle vennerne, alle historierne og alle følelserne fra dengang. Det hele eksploderer i én. Det er som at tage afsked med en ekskæreste, der virkelig forstod én … og gav håb.

Hakkede hul i isen
Og her kommer vi til det livsvigtige, Bowie stod for, og som vi mangler så utroligt i dag i vores samfund: Det uforsigtige, det skamløse, det outrerede, det anderledes og det foranderlige. Bowie stod ikke for reaktionær, frygt/tryghed, pensionsopsparing, planlægning, fornuftig disponering og konformitet og alt det andet vi bliver bombaderet med i dag. Tværtimod. Han stod heller ikke for det typisk maskuline, som mange (unge) i dag tror, de skal indordne sig under; muskler og knytnæve-sejhed. Bowie var sin egen, han fulgte ikke de anviste normer, retninger, veje. Han skabte sine egne! Han fulgte et eller andet inde i sig selv, noget der ikke var fornuftsbestemt eller kalkuleret, han turde være anderledes, han hakkede hul i isen og viste os stjernerne!! Og alt det, synes jeg, vi skal hylde ved at græde, danse eller lytte til Bowies musik. Og jo, jo, jo vi HAR tid til at mærke efter. Så travlt har vi sgu heller ikke, at vi ikke kan give os plads til at græde, når en smuk sjæl forlader planeten. Hvis vi ikke kan det, er det hele da lige meget. Er det ik’?

Kærligst Jakob

   

JUNKIE ELLER HYGGE-MISBRUGER?

tumblr_nmpn7yuIjs1s6wlblo1_500

Hvis der er noget, vi alle sammen kan være enige om, så er det, at det ikke må være særlig sjovt at være misbruger, altså spritterbums eller junkie. De stakler er åbenlys svage, hænger ud på bænke ved stationer eller indkøbscentre, er ødelagte og har det tydeligvis skidt med deres misbrug. Men det lille hygge-misbrug, altså det misbrug der ikke er til at se, lugte, genkende, det lever i bedste velgående og er næsten beundringsværdigt, for vi lever i en tid der hylder, at vi løber væk fra os selv.

Hygge-misbruger
De fleste hygge-misbrug er forklædt som alt andet end misbrug. Det ser fint og sundt ud på overfladen, ja faktisk ligner det succes, og ja, her taler jeg om fitness-junkien, sundhedsfanatikeren, arbejdsnarkomanen, shopaholic-typen, sexnarkomanen osv. Det ligner ikke misbrug, for det er jo sundt at dyrke sport og tælle kalorier og have et engageret arbejdsliv. Men det er stadigvæk afhængighed, der styrer personen. For hvornår er nok nok? Hvorfor skal musklerne trænes større end størst, mens du indtager proteinpulver? Hvorfor nægter du at røre ved mad, der ikke er tilberedt af biodynamiske råvarer fra den helt særlige økobutik? Hvorfor arbejder du både i hverdage og i weekenden? Fordi du er hygge-misbruger, dit stof er bare ikke heroin.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Negative tanker
For alle misbrugere gælder det samme: At vi ikke kan være med os selv. Vi kan ikke holde sindsstemningen ud, vi vil væk fra os selv. Følelserne og tankerne er ubehagelige. Triste billeder fra barndommen toner frem, når vi er alene uden at lave noget, alle de ubearbejdede følelser dukker op, skilsmissen, fyringen, afvisningerne og konflikterne. Ensomhedsfølelsen stikker sit lille fjæs frem, frygt, uro, negative tanker såsom; hvorfor har jeg ikke nogen kæreste, hvorfor har jeg ikke ligeså meget succes som de andre, hvorfor bliver jeg ikke respekteret nok, osv. Puh, det er ikke til at holde ud, vi må væk!!

Hvornår er det nok?
Ja, det er alle de ubehagelige stemninger, der får os til at booke ekstra mange arbejdsaftaler i kalenderen, kontakte flere elskere på én gang, storme op på løbebåndet eller noget andet, der kan få os væk fra os selv. Og det virker. Vi laver en akut stemningsændring! Det føles faktisk som om, vi gør noget godt for os selv; vi er på vej et sted hen, der er bedre, et dejligt sted, er vi ikke? Næ, vi er da bare i gang med at løbe væk fra os selv. Vores svaghed og vores følelser er der endnu … og følelserne virker mere og mere skræmmende, jo mere vi løber.
Og nu skal jeg lige pointere, at det jo er herligt at løbe en tur, når vi er lidt kede af det, eller købe nyt flot tøj, når vi er blevet forladt, eller tage en bajer. Men spørgsmålet er: Hvornår er det nok? Hvornår overtager hygge-misbruget vores liv og vores sind?

GÅ med følelserne
For pokker, vi er så skide bange for sårbare følelser her til lands, bange for svaghed og for smerte. Vi hylder jo nærmest misbrugskulturen, hylder dén der kan løbe længst, arbejde mest og være stærkest. Vi opdrages til at præstere derudad, være succesfulde,”vækste” og vigtigst af alt; have selvkontrol. Al den selvkontrol! Vi oplæres til at styre udenom vores sårbarhed, væk fra vores indre stemme. Suk. Det er synd. Det er kedeligt. Det er absurd. Vi dør altså ikke af at mærke ubehagelige følelser eller ensomhedsstemninger, tværtimod! Det er jo bare følelser. Vi skal jo ikke GÅ med følelserne, men bare VÆRE med dem. Favne dem, give vores indre stemme opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Trøste! Være der. Tage os selv alvorligt. Lytte. Hvis vi ikke selv gider lytte, hvem skal så?
Jeg er så træt af arbejdssnak, sundhedsævl og alt for store muskler. Jeg vil meget hellere høre, hvordan du har det. Er der noget, du er ked af? Er der noget, du savner i dit liv? Hvad drømmer du om?

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Tvivl på dig selv!

godt_nytaar

Vi står foran et nyt år. Det er tid til at springe ud af alt det gamle og ind i noget nyt; et helt nyt år! Så hvorfor ikke evaluere lidt, tage drømmene op til revision og sætte spørgsmålstegn ved os selv. Jo, jeg mener det: sæt spørgsmålstegn ved dig selv, tvivl på dig selv. Og her mener jeg ikke, at du skal tvivle på dén, du ér, men på dét, du gør. Gør du det godt nok? Er du der for andre? Følger du dit hjerte? Ja, det er tid til at spørge os selv, om vi er ordentlige nok, om vi er kærlige nok, om vi er nok forstående, lyttende, accepterende overfor andre og os selv. Får vi sagt og vist, at vi elsker? Husker vi at bruge tid på at holde i hånden, kysse i nakken og hviske poesi? Lever vi med løgne, bedrag, fortielser og fortrængninger, eller står vi frem? Lever vi, som vi gerne vil leve?

Kæmper du nok?
Ikke for at lyde Gajol-agtig, men altså, vi har ikke uendelig med tid, alligevel tror vi, at vi har tid nok til at nå at få sagt det hele og vist det hele. Men hey, tiden går! Gør du det, du plejer at gøre, mens du drømmer om at leve mere lykkeligt, saligt, sjovt og kærligt? Kæmper du nok for kærligheden?! Kræver du fred? Tør du være den sårbare, der siger undskyld, tør du mærke, at du har brug for nærhed og ømhed? Har du kræfter til at ændre på dine mønstre, så du kan være tilfreds, eller bruger du kræfterne på at overleve, arbejde, planlægge og udføre gøremål … mens sløvheden får dit liv til at føles mekanisk? Har du tid til pauserne? De små pauser, hvor du mærker. Sanser. Forstår dig selv.

Vi skal blomstre for vildt
Jeg må sige, at jeg er godt træt af vores samfunds vækst-tankegang. Jeg tager virkelig afstand fra robot-karrierelivets tilsidesættelse af ånd, sanselighed og drømmeri. Jeg hader begrænsningerne i ”sådan noget kan man ikke”, og ”det må vente til, jeg får tid”. Jeg tror, at vi skal være os selv fuldt og helt hver dag, vi skal stole på, hvad vores hjerte hvisker, stole på vores drifter og stole på vores lidenskab! Vi skal gøre alt det, der gør os glade og frie, og vi skal gøre ALT for, at andre har det på samme måde. Vi skal hjælpe hinanden, hele tiden, støtte og forstå hinanden, elske alt hvad vi overhovedet kan, så vi kan få hinanden til at blomstre for vildt!! Lad os sige fuck alt dét, vi får tudet ørerne fulde af, af latterlige vækst-idealer. Vi skal stå imod, sammen, og turde lukke vores hjerter op på vid gab. Tør vi det? Ja vi gør!

Godt nytår folkens!

Kærligst Jakob

JEG HØRER ET JESUSBARN GRÆDE

christmas

Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni.

Jeg ved ikke, hvad der sker for tiden, men det virker som om, vi danskere tror, vi er hævet over andre forældre. At vores børn er mere værd end deres. At når deres børn græder, så skal vi lukke ørene og gøre os kolde overfor dem, for de er under-mennesker, børnene er under-børn. Ja, jeg snakker om de mennesker, der er på flugt fra krig for tiden. Mennesker på flugt med små børn på armen. Disse børn er Jesusbørn i deres forældres øjne. Disse børn har allerede set for meget, oplevet for meget ondt. Børn på flugt fra krig, skal behandles med ekstra stor kærlighed og varme! Det siger næsten sig selv.

Kærlighed
Jesushistorien, som vi fejrer lige nu, handler om kærlighed. En kærlighed, der omfatter os alle, Guds kærlighed. Den bor i os, og vi har alle en forpligtigelse til at hjælpe, hver gang vi hører et barn græde. Jesus lærte os, at vi skal bruge vores barmhjertighed hver dag, både overfor dem, vi kender, og dem, vi ikke kender. Jeg er stolt af at bo i et land fuld af engagerede helhjertede mennesker, der kan lide at gøre noget godt for andre og hjælpe andre. Hver eneste dag hører jeg menneskelighedens stemme. Derfor piner det mig, at nogle af vores politikere opfører sig decideret afstumpet, småligt og hadsk. Hvad sker der for dansk politik? Har vi mistet vores følsomhed og forståelse overfor mennesker, der er presset ind i modbydelige livssituationer? Forstår vi kun os selv og vores egne problemer? Har vi ikke plads og råd til næstekærlighed?

Hvad ville vi selv forvente?
Det kunne være OS, der var på flugt lige nu. Det er en tilfældighed, at vi er født hér og ikke dér; at vi kan sidde her og stene NetFlæsk og spise julegodter, mens de må løbe fra bomber og blod. Nogle danskere opfører sig som om, det er okay, IKKE at være søde mod dem, der er tvunget på flugt. Nogle synes, det er fint nok at se ned på dem. Jamen, hvad så den dag, vi selv er på flugt? Ønsker vi ikke selv at blive taget indenfor i varmen og få en skål suppe uden at blive set ned på? Forventer vi ikke, at andre mennesker i andre lande vil have barmhjertighed og hjertevarme nok til at støtte og hjælpe os, hvis vi kommer i nød? Forventer vi ikke, at de vil møde os (og vores børn) med åbne arme og høflighed? Jo, ved Gud gør vi da det!

Mens vi venter på freden
Men vi kan jo ikke redde hele verden, siger nogle. Næh, men vi kan da prøve! Jesus gav da aldrig op! Vi skal kræve af vores politikere, at de investerer i at løse de store problemer i verden. At de sammen med resten af verdens politikere bruger kræfter, tid og penge på at skabe fred i verden! Og i mens må vi andre sørge for at trøste, støtte og hjælpe de mennesker, det går ud over lige nu. Dem, der kommer til vores dør, til vores kommune, til vores banegård med børn på armen. Tag dem ind! Vis dem respekt! Verden har brug for kærlighed og barmhjertighed. Jeg ønsker alle en glædelig jul, og jeg drømmer om julefred … Verdensfred!

Kærligst fra Jakob Olrik

   

Der er en god grund til, at vi er så mange singler i Danmark?

Alt for mange går rundt og tror, kærligheden skal være perfekt.

Vi er helt vildt mange singler i Danmark. Alligevel er der mange, der ikke synes de kan finde en partner. Hvorfor? Måske fordi vi går og tror, at kærligheden skal være perfekt og passe ind i det liv, vi gør alt for at styre med fast hånd.
Se nu der: Du har alt. Du er hot, morsom, succesfuld, aktiv, men du har ikke en kæreste. Alle film handler om den store kærlighed, tv-programmerne handler om at finde den rette, det vrimler med dating-portaler, folk dater, folk finder kærester, så hvorfor gør du ikke? Du vil jo gerne. Det er lang tid siden, og du mærker især længslen, når du har tømmermænd, eller føler dig ensom fredag aften i din dyre hjørnesofa. Du har lyst til at finde en soulmate, ligesom de perfekte par på Facebook, der bare matcher super. Du vil også have en lækker kæreste at flashe på Facebook, én der lever op til dig, én der matcher dig perfekt.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Kikset kærlighed
Vi lever i en verden, der kræver, at vi præsterer og fremstår succesfulde og perfekte. Hvor selv kærligheden bliver gjort til noget, der skal være perfekt og se godt ud. Så hold dog op! Sådan er kærligheden ikke! Kærlighed er da alt andet end perfekt. Den er kompliceret, altopslugende, kedelig, absurd, pervers og grim. Den kan oven i købet gøre ondt, knaldhamrende ondt, og den kan gøre os fuldstændig udsplattede og forstyrrede i hovedet. Sommetider kommer kærligheden i form af en kikset elsker, somme tider er det en god ven, der pludselig bliver den udkårne (selvom han er top-kedelig) eller én, der er alt for gammel/ung til at være vores udvalgte. Vi har ikke brug for hinanden som økonomiske sikkerhedsnet, eller som trofæer (for vi står stærkt og smukt alene). Vi vil gerne have børn og lave familier, men når dét er klaret, hvad skal vi så med hinanden?

Hvad vil du ha’?
Ja, hvad er det, vi skal med hinanden? Være venner? Dem har vi tit nok af, så måske hellere være seksuelle lidenskabelige partnere? Hvis ja, så er billedet af den perfekte elsker igen misvisende, for vi mennesker har det med at tænde vildt på polaritet; vi bliver liderlige af dét, der virker fremmed, anderledes og underligt. Tænk lige over det, når du sidder i din hjørnesofa og skal til at lave en profil på et datingsite, hvad det er, du vil have? Er det en ven, en sexpartner, en bofælle, en hyggemakker, en storfamilie med masser af sammenbragte børn, et lækkert trofæ, der matcher dit liv, eller ….?
Måske er det her, problemet opstår. Mange vil have lidenskab, men lidenskaben er ikke nødvendigvis perfekt og køn, den er også dyrisk, grim og barnlig. Tør vi rumme det i vores pæne liv? Tør vi lukke dyret ud af buret og lade os rive med i vildskaben? Tør vi stå frem med en kikset type ved vores side?

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Mærk behovet
Det smarte ved en forelskelse er, at den flytter os fra ét sted til et andet på meget kort tid. Hvis vi er ulykkelige, bekymrede eller skal komme os over noget trist, kan en forelskelse lynhurtigt få os i højt humør igen. Men det er svært at forelske os, hvis vi ikke ønsker nogen ændring i livet, hvis vi ikke på nogen måde ønsker kaos og kontroltab, hvis vi ikke kan mærke længslen efter det usikre. Vi bliver for pokker nødt til at mærke et behov, et need, jakken skal jo have en knage at hænge på. Ofte kan vi ikke mærke længslen, fordi vi har lukket hjertet i. Men så må vi have gang i kroppen, op på hesten, slukke hovedet og kontrollen, mærke livet gennem sanserne, sprede benene og lukke hjertet op igen!

Krav og panser
Og så nytter det altså ikke noget at gå og tro, at vi ved, hvordan vores kommende kæreste skal se ud, hvad han skal lave, gøre, kunne, sige og ikke sige. Det gør udvalget temmelig begrænset, hvis vi leder efter en fantasifigur. Og det frarøver os muligheden for at se kvaliteten i de mennesker, vi rent faktisk møder på vores vej. Det er lettere at komme ind på filmskolen eller blive jagerpilot end at få et lille kys af en single, der har en fast kæreste-manual kørende i hovedet. Singler der er på vagt, singler med for mange sårende og skuffede følelser i bagagen. Singler med opbyggede skjold omkring sig. De er ikke til at nå ind til. Singler der har skubbet kærlighedslængslerne til side og i stedet dyrker venner, sport, hobbyer, arbejde, lækker mad, kæledyr, sundhed og et overdrevet engagement i børnenes liv. Hallo, er der overhovedet plads til den skøre grimme underlige kærlighed i dit liv? Eller er der kun plads til en fantasifigur?

Oplevelser
Hvem siger, at kærligheden er sådan en perfekt størrelse, der skal passe ind? Måske er den underlig og skæv. Romeo og Julie passede ikke ind i hinandens liv, men de var draget, og blev vilde med hinanden. Hvorfor? Fordi. Det er lige meget!! Kærligheden skal ikke være perfekt. Den kan da være sjov og lidenskabelig, selvom den er irriterende og besværlig. Den kan mærkes! Og den opstår, når vi giver slip, når vi er fulde, danser, græder og knalder. Kærligheden kommer, når vi længes og skriger efter lidenskab, erotik, sanselighed, kropslighed og varme. Når vi er liderlige. Når vi er i krise. Når vi ikke lige kan styre og kontrollere det hele. Så giv slip! Kærligheden gror overalt, den har alle mulige former og udtryk. Nogle kærlighedsoplevelser er et kort digt, andre er et fem binds-værk. Den ene slags kærlighed er ikke bedre end den anden. Ethvert møde med en anden krop, et andet levende væsen, er en oplevelse, et minde, noget der betyder noget. Hvis vi kun vil have noget helt bestemt, som vi tror er godt for os, så udelukker vi alt det andet. Hvorfor udelukke en masse dejlige eventyrlige oplevelser? Lad os nyde livet, nyde hinandens kroppe, nyde oplevelse. Lad os lukke hjertet op for det bedste i verden! Den dyriske lidenskab. Kærligheden!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Hvorfor skal vi knalde for Danmark?

1

Vi skal føde flere børn i Danmark. Vi skal reproducere os for fædrelandets skyld. Ja, som DRs store kampagne siger det: Knald for Danmark! Og så får vi ellers at vide, at vi skal skynde os at få børn, helst mens vi er helt unge, for landet skal føres videre af sunde raske danskere. Og Spies markedsfører rejser på at friste folk til at lave børn på feriehotellet i Nice, for der er virkelig brug for børn lige her og nu.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Racen dansker
Jeg må indrømme, at jeg undrer mig over de kampagner. Hallo, en af de største problemer, menneskeheden har på denne planet, er overbefolkning. Verden står ikke overfor en ny trussel, der hedder; racen menneske er ved at uddø, lad os gøre noget. Tværtimod. Vi er sindssygt mange mennesker, og mange af dem dør af sult, sygdomme og andre meningsløse grunde, fordi man i bund og grund er ligeglade med dem.

Så det handler ikke om racen menneske, det handler om racen dansker. For børn er der mange af i verden, børn der har brug for kærlige mødre og fædre. Der står en hel hær og banker på vores dør, de hungrer efter omsorg. Men det er ikke dem, vi har brug for.
Og det er åbenbart ikke deres skattekroner, der må sikre den danske velfærd og vores pleje af de ældre. Nej, skattekronerne skal være betalt af hvide danskere, ikke dem nede fra syden.

Folk gider ikke
Vi vil have flere af den hvide, halvfede, selvglade type, kaldet danskeren. Det er dén race, der er vigtig lige nu. Men hvad nu hvis den race tilsyneladende ikke gider dét med børn? Mange har det bedst med at gøre karriere, lave fitness og tage selfies, så kan de ikke bare få lov til det (indtil racen uddør)? Hvorfor skal vi have flere børn, når ungerne alligevel bare ender på institutioner, fordi ingen har tid til dem? Folk vil for pokker hellere gå til hot yoga eller gå på Tinder, børnene er til besvær, de stresser og det er dyrt at have dem. Selv barselsperioden er blevet en periode, hvor det gælder om at slippe udenom. Man orker ikke at servicere de kryb, når det eneste man får tilbage er savl, gul afføring og babygråd.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Vi skal tjene penge
Og her kommer samfundets dobbeltmoral ind i billedet. For man vil gerne have borgere, der fører slægtens slægt videre, putter hvide penge i skattekassen og føder raske sunde vikinger, men samtidigt er det helt andre værdier, der er oppe i tiden. I dette land får vi konstant tudet ørerne fulde med vækst-idealer som i; økonomisk vækst og arbejdsmæssig vækst. Vi vil have fjernet alt, hvad der hedder sabbatår, for de unge skal hurtigt ud og lære at tjene penge, skaffe sig opsparinger og livsforsikringer. Derudover er det en stor værdi i dette land at have kontrol over sin krop, sit sundhedsniveau, sit muskeludstyr og sin antirynkecreme. Dét er hot her til lands. At være succesfuld på arbejdsmarkedet, at se godt ud og have kontrol (så vi ikke ender nede på bænken med de grønlandske tabere). Vores værdier er ikke at få masser af børn, lege med dem, være sammen med dem og bruge masser af sjov legetid med dem. Tværtimod.

Så helt ærligt. Det virker fuldstændig absurd at sige, at vi skal knalde for Danmark.
Lad os nu lukke nogle af de mennesker ind i samfundet, der står og banker på. Og lad os skabe en verden, hvor der er plads til os alle. Også børnene!!!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

VI ER SÅ MODIGE … PÅ NETTET

online

Det er supersmart, at vi nu kan finde den store kærlighed på Tinder, mens vi sidder hjemme i sofaen i slidte underhylere og æder take-away. Vi behøver ikke længere gå til fest (og få tømmermænd) for at finde en kæreste. Vi slipper for at gå alene (og ensomme) hjem efter halvdårlige byture, hvor selv de sidste tre tabertyper i baren ikke var til en skid. NU kan vi gå på netdating, når vi vil. Yes. Nu kan vi finde den eneste ene, mens vi sidder på wc, er i toget eller ligger i sengen med influenza. Det ér sgu da smart! Det giver helt nye muligheder og gør det lettere at møde nye mennesker fra andre miljøer og områder, og vi kan hele tiden have gang i en fræk flirt.

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her

Vi flirter – ikke
Men. Der er faktisk en bagside, synes jeg. For samtidigt med at vi er blevet nogle satans frækkerter på nettet, som tør flirte med flere lækre typer på én gang, så smitter frigjortheden desværre ikke af på vores hverdagsliv. Når vi går på gaden, er i supermarkedet eller kører i Metro, så slår vi øjnene ned, vi smiler ikke til hinanden, vi hilser ikke og vi flirter ikke. Vi har et panser på ude i virkeligheden. Vi kigger væk, undgår øjenkontakt, undgår nærkontakt … og så skynder vi os ellers hjem på sofaen under dynen og hiver vores dating-apps frem. NU skal der flirtes med det modsatte køn! Ja, selv utroskab foregår gennem en utroskabs-app. Mobilen er blevet vores hellige tryghedszone!

Satans frækkerter
Drømme, længsler og begær skal udleves på mobilen, nu til dags. Datingsider og pornosider. Pixelerede udgaver af mennesker og retoucherede udgaver af os selv. Vi har jo nærmest fået et dobbeltliv. Dén udgave vi udgiver os for at være på nettet og dén vi er i virkelighedens verden. Til daglig er vi nok så generte, usikre, lukkede og nervøse, men på nettet kan vi bilde os selv ind, at vi er nogle fandens karle, der tør vise muskler og pik (i den rette belysning). Kvinderne kan lege prinsesser, der siger: ”Nej, duer ikke. Næste!”, og så kan vi ellers udfylde ønskelister, hvor vi beskriver, hvilken kæreste vi kræver at få for at blive lykkelige.

Livets fest
Men hallo. Dem, der er på Tinder, går altså også rundt nede i supermarkedet. Forskellen er bare, at i den virkelige verden siger vi ikke ”hej” til hinanden bare sådan uden videre uden grund. Vi sender ikke stråler ud til hinanden, fyrer sjove bemærkninger af eller komplimenterer hinanden. Det er kun på nettet. Men hey, hvor ville det dog være meget sjovere, hvis vi begyndte at fyre den lidt mere af i den virkelige verden. Hvis vi gav hinanden nogle flere knus og lod komplimenterne fyge omkring! Hvad med at skrue op for musikken og danse, gramse, grine og kysse! Hvorfor ikke gøre indkøbsturen til en fest? Hvorfor ikke satse på hud, øjne, kød, sved og tårer fremfor apps på en mobil?
Det kræver mod at give slip på mobilen. Men GØR det! Vi skal snakke sammen, snakke med fremmede, grine sammen, anerkende hinanden som de levende u-retoucherede u-pixelerede typer, vi er. Lad flirten på gader og stræder sejre! Lad os tage virkeligheden tilbage og møde hinanden med åbne arme! Vi ses derude!!

Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her